Apr 24 / Elin Solheim

Resultater for dine delte mavemuskler (rectus diastase)

Write your awesome label here.

Fra fortvivlelse og chok over delte mavemuskler (rectus diastase) til en stærkere krop end nogensinde

Gennem årene har jeg mødt mange kvinder, som har trænet uden at se resultater for sine delte mavemuskler (rectus diastase).

En førstegangsmor har sendt mig sin beskrivelse af sit forløb hos SOLHEIM. Det en beskrivelse, hvor hun med sin egne ord fortæller en historie om at ville gøre det rigtige efter en graviditet og få kroppen på plads igen. For bare lidt længere hen at opdage, at kroppen ikke reagerer, som den burde på træningen. At maven, har ”løbet panden mod muren”.

Læs morens egen beskrivelse her:

“Efter et halvt år med SOLHEIMs onlineforløb ser jeg resultater: Jeg har helet mine delte mavemuskler (rectus diastase)!
Udover at min mave er helet, har jeg fået en bedre kropsholdning og en stærkere kerne end nogensinde før.
Jeg havde en aktiv og ukompliceret graviditet og gik i gang med at træne en uges tid efter fødslen. Jeg havde desværre ikke den tilstrækkelige viden om, hvad en graviditet gør ved kroppen, så jeg trænede helt forkert.
To måneder efter opdagede jeg, at jeg havde delte mavemuskler (rectus diastase).

Det blev jeg meget chokeret over.

Jeg følte, at jeg havde ødelagt min krop, og at den var gået i stykker. Til mit store held fik jeg fat på Elin Solheim. Hun beroligede mig og tog sig tid til at forklare mig om det.

Jeg gik i gang med hendes onlineforløb med det samme.
D
et har været nemt at følge og dejlig fleksibelt. Hvis der har været noget, jeg er blevet i tvivl om, har Elin altid været der til at svare på spørgsmål. Hun er grundig, nærværende og rigtig god til at guide én personligt og svare på spørgsmål.

På hendes opfordring droppede jeg al anden træning i denne periode. Jeg har altid været meget aktiv, og jeg syntes, det var svært ikke at måtte træne andet. Hendes program var også udfordrende, men på en helt anden måde end jeg var vant til.

Efter under halvt år hvor jeg har fulgt programmet, har jeg ikke delte mavemuskler (rectus diastase) længere!

Og en sidegevinst er, at jeg er blevet stærk og har fået en bedre kropsholdning. Nu er jeg så småt begyndt at genoptage anden træning, og her kan jeg mærke, at jeg er mere stabil, end jeg har været før.

Jeg kan se, at det var umagen og ventetiden værd. Jeg ser det som den bedste investering, jeg kunne gøre for min krop.”

Når man bliver chokeret og i tvivl, om man har ødelagt noget i sin krop, følger der ofte en stor forvirring og en masse spørgsmål med

De delte mavemuskler (rectus diastase) var i dette tilfælde hverken meget alvorlig eller med meget generende symptomer, men den var der. Og det, at den var opstået, skabte turbulens.

Hvad har jeg gjort forkert? Hvad må jeg gøre? Kan jeg slet ikke træne mere? Skal jeg opereres? Er det en skade for livet? Kan jeg udsætte kroppen for en graviditet igen?

Det er spørgsmål, som mange kvinder tumler med, når de opdager at deres mavemuskler slet ikke opfører sig, som de plejer eller burde.
Det at være bekymret er noget af det første vi kan ændre på, når vi viser hvordan du sagtens må bevæge og træne dig, og hvordan du kan gøre det. 

Test, om du har delte mavemuskler (rectus diastase) her

Write your awesome label here.

Helingen handlede i dette tilfælde om 2 aspekter:

1. At genvinde tilliden til kroppen og troen på, at den kan tåle belastning

Denne mor var blevet bange for at lave noget forkert. Og derfor var de første 4-6 uger med træning på det helt lave niveau enormt vigtige. Det var her, hun kunne genvinde en følelse af, at kroppen responderede, som den skulle, og at der trods alt var noget, der fungerede godt nok. At der var noget der responderede, som vi kunne bygge videre på.

Efter 4 uger kunne hun løfte et ben i rygliggende uden at maven indtog Toblerone-form, og efter træningen også var hun i stand til at mærke en positiv følelse af styrke og kontakt til en kerne, der arbejdede.

2. At lære de grundlæggende teknikker og grundbevægelser først og ikke have for travlt med at lave “rigtig træning”

Det kan skabe meget indre uro og tvivl på, om det, man nu gør, er godt nok. Især, når man ikke længere må træne med det mål at få sved på panden, løfte tungt og meget eller løbe langt.

Det, at fokusere på kvaliteten på bevægelserne fremfor intensitet og mængden belastning, er nyt for mange, og det udfordrer vores opfattelse af, hvad træning er. Man ved jo, at der skal ydes for at komme i form. Og når man samtidigt bliver bedt om at tage det med ro, kan det virke vildt provokerende.

Kan det overhovedet give den stærke krop, man længes efter og drømmer om, når det ikke lever op til nutidens boot-camps og fysiske præstationer endnu?

Ja, det kan. Det er faktisk en forudsætning for, at din krop kan respondere positivt på den tunge belastning eller den lange løbetur på sigt, hvis du har delte mavemuskler (rectus diastase).

Den sidste, men vigtigste helingsfase er også den der tager længst tid

For efter 1/2 år er hun nemlig ikke færdig med at hele maven, selvom den nu stort set opfører sig som før. Det, der mest af alt gør, at hun mærker fremgangen hurtigt, er, at hun har fået bedre motoriske strategier, og at hun bevæger sig mere stabilt og med den stabilitet, maven har brug for.

Så selv om hun ser resultater for sine delte mavemuskler, er der fortsat masser af heling og styrke at hente.

Den næste, langsommere del handler om vedholdenhed

Den handler om at blive ved med at lave træning, hvor hun kan overholde de gode belastningsprincipper for kernen. Det er nemlig nu og det næste ca. 1,5 år, at hendes bindevævsceller i mavens midtlinje genopbygger styrke i selve bindevævet. Og for at gøre det skal cellerne have at vide – hver dag – hvilken stabilitet og tension, der er påkrævet – bl.a. gennem de bevægelser og det muskelsamspil hun har lært og bruger.

Det vil sige, at hun skal undgå træning, hvor bindevævet lader sig strække og udvide igen. Det kan være træning, der går for hurtigt eller er for hårdt til, at hun kan bevæge sig stabilt, sikkert og med mavemuskler, der gør sit arbejde sammen med resten af kernen.

Alle hendes hverdagsbevægelser i hendes vågne timer har betydning

Virkeligt meget betydning. Hun kan altså ikke nu, hvor de delte mavemuskler (rectus diastase) er væk, tillade sig at sidde og hænge på halebenet, eller lave alle løft med en krum lænd. For så vil hun stille og roligt svække det samspil, hun har arbejdet så hårdt for at opnå…

Det betyder det for dig, der har delte mavemuskler (rectus diastase)

Du kan sagtens se resultater af træningen på dine delte mavemuskler!

  • Det betyder, at du bliver ved med at høste frugter af din indsats i lang tid.
  • Det betyder, at det ikke er øvelser, der fikser din diastase. Øvelserne fikser, hvordan du bevæger og belaster kroppen både i øvelser og hverdag.
  • Det betyder på sigt, at du får en krop, der tåler bevægelse og belastning igen, selvom du har haft delte mavemuskler (rectus diastase).
  • Du kan lære små justeringer på, hvordan du står, og derigennem hjælpe din delte mavemuskler til at hele.

Du kan lære små justeringer på, hvordan du står, og derigennem hjælpe dine delte mavemuskler til at hele

Write your awesome label here.
“Før min anden graviditet havde jeg delte mavemuskler (rectus diastase), der var 3 fingre bred, og meget blødt bindevæv i mavens midtlinje.

Under min anden graviditet blev dette til 4 fingre. Men allerede nu 10 dage efter fødslen er jeg nede på 2 fingres bredde. Udelukkende ved hjælp af kroppens egen spontane heling og dine basisøvelser, hvor jeg aktiverer bækkenbunden på udånding, som spænder min tværgående mavemuskel op. Jeg er spændt på, hvor langt jeg kan nå i dette træningsforløb!” (mor til 2)
Created with