SOLHEIM SYSTEMET – Kernen i stærke kvinders krop!

Kernen – med bækkenet, bækkenbunden, åndedrætsmuskelen, mavemusklerne, ryggen, og desuden sin nære forbindelser til hofterne, er noget vi kvinder forholder os meget til. Den repræcenterer noget der er med til at definere både vores kvindelige form og vores funktionelle anatomi. Helt ned i vores evne til at bære og føde børn.

Men når vi forholder os til kernen, og hvordan den fungerer, bliver vi faktisk lige så meget nødt til at forholde os til skuldrene, knæene, fødderne, eller nakken, for at nævne nogle andre kropsdele vi også forholder os meget til. Som giver os udfordringer eller fungerer mindre optimalt på et eller andet tidspunkt i livet.

Jeg har ikke opfundet dette selv. En af mine største inspirationskilder, som har skrevet en fantastisk bog om emnet, er Katy Bowman. Har du ikke læst hendes bog Move Your DNA, så gør én ting dette år: Læs den. Nu!

Move Your DNA, Katy Bowman

Kropsdelene fungerer ikke bedre end hvad kroppen gør som helhed

Hver enkelt kropsdel, om end de kan benævnes hver for sig og adskilles fra hinanden – responderer, tilpasser sig og fungerer 100 % afhængigt af de kræfter der skabes af dine samlede bevægelse mønstre, eller mangel på samme. Altså hvordan du bruger hele kroppen. Det er kræfter der skabes gennem det totale samspil mellem alle dine kropsdele, i hele kroppen.

Helkrops-problematikker og helkropsøvelser

Derfor forholder SOLHEIM sig til helkrops-problematikker, og ikke kun en dårligt fungerende bækkenbund, et ustabilt bækken eller en Rectus Diastase.

Derfor finder du ingen specifikke styrkeøvelser for ryg, styrkeøvelser for bækkenbunden, eller styrkeøvelser for maven i SOLHEIMs online forløb.

Det du finder er derimod en masse øvelser og hverdagsbevægelser der involverer hele din krop, og hvor alle som en er målrettet at genoprette et samspil i din krop som fixer disse helkrops-problematikker for dig. Ikke bare nu. Men som sørger for, at de bevægemønstre du bruger mest, er dem der sørger for det samspil der tilgodeser alle dine kropsdele, fra den lille muskelgruppe i bunden af bækkenet til den store balle muskel eller åndedrætsmuskel.

Men måske vigtigere end alt andet: Ændrer de faktorer der måske gjorde du fik problemet i første omgang.

Det er storvask i stedet for pletbehandling

Vi symptombehandler mindst muligt i SOLHEIM. Og arbejder i stedet på belastningsforhold der opbygger styrke et sted, mens kvaliteten på bevægelsen gør, at du på samme tid aflaster det sted, der gennem år er blevet overbelastet. Hver enkelt del bidrager til det bedste samspil, men vi må træne samspillet for at det sker.

Vi gør noget ved helkrops-problematikker der eksempelvis stammer fra for lidt gang, for lidt brug af hoftens mobilitet ved gang, baller der sover, eller hofter og bækken der ikke bærer stabilt ved gang. Helt simple bevægelser, vi alle tager for givet at vi har styr på. Men også bevægelser vi ikke regner som belastning, og slet ikke som træning.

Men det kan også dreje sig om problematikker der viser sig i din kerne, men stammer fra for lidt mobilitet i skuldrene som går ud over din kerne hver gang du skal have armene over hovedet, eller at du ikke squatter mere fordi du altid sidder i en stol, eller at belastningen nedad på din bækkenbund er for stor når du squatter, delvist fordi du mangler styrken, men også fordi du efter år uden at squatte nok – også mangler mobiliteten til at gøre det hensigtsmæssigt.

Hvad har du mest af – aktiv eller passiv muskelmasse?

Vi kalder det aktiv og passiv muskelmasse i SOLHEIM. Det er et udtryk for hvor meget af din muskulatur der arbejder aktivt eller er passiv ved en given bevægelsesopgave. Vi kan nemlig udføre mange bevægelsesopgaver uden særligt meget muskelaktivet, og/eller vi kan ofte løse en given bevægelsesopgave ved brug af tyngdekraft eller andre muskelgrupper som vi er mere disponerede (læs: vanemæssigt trænede) i at bruge, end dem, der måske løser bevægelsesopgaven mest effektivt ift. at fordele belastningen mest optimalt. Og mest stimulerende (for i sidste ende, hvem vil ikke heller have et liv der holder din krop stærk, i stedet for at skulle afsætte timevis til at gå til fitness?)

Her kommer en vigtig besked til dig:

Ikke alene bestemmer dette parameter (aktiv og passiv muskelmasse) kvaliteten på din krops muskelsamspil ved en bevægelsesopgave, og dermed kræfterne på spil i din krop (opbyggende eller opslidende)
– Men også den mængde energi du bruger ved en given aktivitet.

Hvilket forklarer hvorfor og hvordan antal kcal forbrændt (= brugt af din aktive muskulatur) kan være forskellig for dig og din veninde, eller dig og mig, selv om vi alle har gået præcist 10.000 skridt på fladt underlag (sågar energien brugt efter turen vil være forskellig).

Januar, januar, januar…

Det kendte januar-fænomen (som vi alle ligger lidt under for…): Vægttab. Det er her igen.

Dit forbrug af energien som du indtager, hænger altså klart sammen med mængde aktiv og passiv muskelmasse.

Men foruden at det dermed handler om hvordan du bevæger dig og løser bevægelsesopgaven, og ikke bare hvor meget du bevæger dig
– så handler det om din TID. 

Din. Dyrebare. Tid.

Din tid, januar-amitioner og træning

Lad os tage eksemplet med at gå.

Dette er en aktivitet der kræver:

  • Aktivt skub bagud (ekstension) med hoften ved hjælp af ballerne, der trækker benet bagud.
  • Positiv vægtbæring i hoften på det vægtbærende ben (dit standen), som skifter fra ben til ben, skridt for skridt
    • Dette stabiliserer dit korsben, som er central for hele bækkenets stabilitet, men også fungerer som et anker for bækkenbunden og gør den mere effektiv og stærkere (Bækkenbunden udsættes for langt større belastning gående end stående eller siddende stille).
    • Dette igen skaber mere støtte til bækkenets organer.

Alt dette gør dine hofte- og balle muskler (+ fascie system) mens du går! 

For det første, du går i forvejen, ik?

For det andet:

Dette er meget mere arbejde,

og

mere komplekst samspil

MINDRE TID, end hvis du skulle træne hver enkelt af disse dele isoleret, mekanisk og ofte ensidigt – med separate øvelser!

Den gode nyhed altså:

Et stabilt, velfungerende bækken er et naturligt biprodukt af at gå, når du går med et godt samspil i din krop.

(Eller går trapper, eller squatter, eller sidder mindre på en stol etc.)

Derfor får du her en lille video hvor jeg gennemgår noget helt basalt omkring din gang.

Klik her for SOLHEIMs online forløb der genopretter hele kroppens samspil og fixer din bækkenbund, delte mavemuskler eller baller der sover og bækkensmerter.

Find mere inspiration fra Katy Bowman her.

Modtag mit nyhedsbrev her

Følg mig på Instragram og Facebook.

Træning og menstruationssmerter

Træning og menstruationssmerter

Så du DR Sundhedsmagasinet i sidste uge?

Det handlede om menstruationssemerter, og du kan gense det her. Jeg medvirkede til programmet med input om hvad træning kan betyde for menstruationssmerter. Deriblandt kan du se en af mine øvelser i denne artikel på DR´s hjemmeside

Der er flere gode øvelser der kan lindre menstruationssmerter og øge dit velvære også disse dage.

Bækkenløft med elastik

Lig på ryggen med fodsåler i gulvet og med dit naturlige lændesvaj, og uden at presse lænd i gulvet.

Placer en cirkulær elastik rundt om begge knæ, stil fødder i hoftebreddes afstand, og lad knæ hvile mod hinanden.

Lig på ryggen med knæene samlet og god afstand mellem fødderne

  • Ånd ud, mens du aktiverer bækkenbund, træk knæene udad, og løft herefter dit bækken, mens du stadigvæk ånder ud med aktiv bækkenbund. Hælene skubber fra i måtten, ballerne er aktive.

Aktiv bækkenbund på udånding

  • Samle knæene langsomt og sænk så bækkenet igen.
  • Når bækkenet ligger på gulvet, ånder du ind og slapper af i bækkenbunden.

Sommerfuglen

Lig på ryggen med fodsålerne sammen

Vær opmærksom på, at du gerne må ligge med dit naturlige lændesvaj, men lad ribbenene hvile med kontakt til underlaget.

  • Lad knæene gynge i små, blide bevægelser, enten samlet mod gulvet som sommerfuglvinger, eller skiftevis
  • Lad armene glide mod ørene uden at ribbenene løfter sig fra gulvet
  • Lad armene ligge med 90 graders vinkel og bøj i albuen ud fra kroppen, eller glid dem lidt opad mod ørene. Træk vejret og slap af i bækkenbunden.

Blidt universalstræk

Lig på ryggen med den ene fod i gulvet, med dit naturlige lændesvaj, og armene ud til hver side.

Skub fre med benet, men lad skuldrene blive på gulvet

  • Skub blidt fra med foden, så bækkenet løftes og en drejning skaber et blidt stræk ind i din talje og rygsøjle.
  • Fortsæt med små gyngende bevægelser inde i strækket.

Hvilestilling Frøen

Læg dig med god afstand mellem knæene, hvor du folder fremad i hofterne til panden når gulvet, og dine arme er strakt frem – stræk dine albuer aktivt, mens hænderne hviler på gulvet.

Lig med knæene fra hinanden, stræk armene aktivt selv om hænderne hviler på gulvet

På hver udånding lægger du vægten skiftevis til den ene sides hofte, mens hovedet passivt ruller med over på siden. På indånding ruller du tilbage til midten.

Lad vejrtrækningen bestemme tempo når vægten skydes fra side til side.

For flere øvelser se bogen KVINDE BEVÆG DIG STÆRK og online forløb hos www.elinsolheim.dk

Sikker træning – også for din bækkenbund

Sikker træning – også for din bækkenbund

Er det nødvendigt med så meget fokus på inkontinens og bækkenbund?

Alt for mange kvinder, også eliteidrætsudøvere og kvinder der aldrig har født, har problemer med ufrivillig vandladning (Inkontinens). Op til 28 % af eliteidrætsudøvere lider af stress inkontinens og op til 38 % af alle kvinder, mens det rammer 17 % af børn under 15 år, og her er springgymnasterne særligt udsatte.

Det ville være fantastisk – hvis vi kunne forebygge dette mere effektivt, og noget der er vigtigt her, er, at vi er opmærksomme på bækkenbunden når vi træner og belaster kroppen.

Træning er sundt – men hvordan gør vi det bækkenbunds-sikkert?
Det er fremfor alt super vigtigt, at vælge den rigtige træningsform, hvis du lider af stress inkontinens, fordi forkert træning, som giver uhensigtsmæssig eller for stor belastning ift. din aktuelle bækkenbundsfunktion, kan forværre generne.

Kvinders bækkenbund er måske mere udsat end mænds bækkenbund – fordi vi både har flere åbninger i bækkenbunden, vi bliver gravide og føder børn, og ikke mindst; fordi vores hormonelle cyklus på månedsbasis, men også i løbet af livet i høj grad påvirker bækkenbundens funktion og formåen. Især er vi følsomme for niveauerne af østrogen og progesteron.

Tegn på, at din bækkenbund ikke fungerer som den skal

  • Du lækker urin under fysisk aktiviet, f.eks. sidst på din løbetur, når du sjipper – eller blot når du hoster og nyser.
  • Du har ofte meget travlt med at nå frem til toilettet i tide.
  • Du har smerter i bækken eller lænd (kan være et tegn på, at støttefunktionen er svækket i din kerne, som bækkenbunden er en del af).
  • Du har tyngdefornemmelse i din bækkenbund eller underliv, eller følelsen af at noget presser nedad og udad

Test dig selv

  • Kan du aktivere bækkenbunden, og holde den aktiv, mens du trækker vejret i den belastende del af dine træningsøvelser, f.eks. når du skal op i- og står i planken, eller løfter i squat?
  • Har du kontakt til bækkenbunden mens du træner, og har du oplevelsen af, at din bækkenbund også får hvile og afspænding i træningsøvelsernes hvilefaser?
  • Mærker du et tryk nedad i underlivet når du løfter, f.eks. en kettlebell eller laver en mavebøjning?

Den regel som SOLHEIM gerne slår et ekstra slag for:

Hvis du har bevidsthed, kontakt og styrke nok til at respondere med tilsvarende aktivering af din bækkenbund når du løfter, squatter, hopper og træner mave og kerne

  • Så kan du deltage med denne ekstra bevidstheds-dimension på trænings hold og træningsaktiviteter, som du ønsker det.

Hvis ikke:

Søg først hjælp hos en gynobs-fysioterapeut, og lær herefter at træne din bækkenbund i samspil med resten af din kerne og krop, så du kan forebygge overbelastning og skader, som vi f.eks. gør hos www.elinsolheim.dk

Når din bækkenbund ikke fungerer godt nok til almindelig træning og belastning:

  • Træn kontakt og knibefunktion i basale udgangsstillinger (stående, siddende, liggende), og få feedback på dit knib fra en gynobs-fysioterapeut.
  • Tag knibefunktionen til et funktionelt niveau:
    • Træn bækkenbunden i funktionelle positioner, f.eks. skridstående, foroverbøjet, i squat, med arme over hovedet etc.
    • Træn bækkenbunden i funktionelle bevægelser, hvor du skal holde bækkenbund aktiveret mens resten af kroppen bevæges og belastes blidt.
    • Lær at trække vejret som en af de vigtigste støttespillere når din bækkenbund skal arbejde, og når den skal slappe af.
    • Lad afspænding og hvile for bækkenbunden være en indbygget del af din træning, lige så meget som styrketrænings delen, og gerne også i løbet af dagen.
    • Få hjælp til at screene, om den måde du vanemæssigt sidder, står, løfter og går, foregår med bevægemønstre og positioner der er hensigtsmæssige for en bækkenbund der skal have gode arbejdsvilkår.
  • Når du er klar til det, skal du gradvist træne bækkenbunden mere eksplosivt i kontrollerede high-impact funktioner, som hop, landing, løb og temposkift, f.eks. i lunges.

 

Vælg altid low-impact træning af din kerne før du går i gang med high-impact: Yoga, pilates, eller funktionel træning tilrettelagt kerne og bækkenbund som hos www.elinsolheim.dk.

Vælg de sikre forme for cardiotræning først, med mindst nedadgående impact, og gerne inden du genoptager løbetræning:  Svømning, gå-ture i forskellige tempi og terræn, rollerblades, cykling, dans (og undgå helst trampolin).

Fortæl det altid til din træner eller underviser, hvis du oplever lækage eller tyngdefornemmelse i underlivet, så træningen kan foregå med de nødvendige hensyn. Eller:  Søg hjælp hos en gynobs-fysioteraput, hvor du også kan blive vejledt i mulige hjælpemidler der kan øget støtten til bækkenbunden for en overgang, eller under træning.

Sidst men ikke mindst:

Få hjælp til at tage din bækkenbundstræning videre fra knibetræning, til træning hvor du integrerer bækkenbunden mens du træner resten af kroppen.

Det skal gøres gradvist og sikkert, så du helst kan vende tilbage til din foretrukne aktivietet – med en bækkenbund du har tillid til!

Se mere:
Indlægget er delvist oversat med udganspunkt i en artikel fra fysioterapeut  ved Q Pilates , og perspektiveret i relation til principperne bag funktionel træning af bækkenbunden hos SOLHEIM – Bevæg Dig Stærk

Lændesmerter, bækkensmerter & træning

Lændesmerter, bækkensmerter & træning

Et tidligere medlem hos SOLHEIM havde dette spørgsmål omkring lænde-/bækkensmerter og træning, og nedenfor finder du mit svar:

”Jeg har tidligere været med hos dig, men stoppede så, fordi jeg kom ud af vanen i for lang tid. Og det var helt sikkert dumt.

Under mine to graviditeter havde jeg problemer med symfysen og har siden sidste graviditet (næsten fem år siden) kunnet mærke det indimellem, hvis jeg løb for langt eller hoppede for meget. I de sidste dage har jeg haft så ondt, at jeg har måttet ty til sengen indimellem, men jeg ved jo godt, at det ikke nytter at ligge der, så jeg tænker, at mit bedste bud nok er at oparbejde kerne igen, og gerne hos dig, men, og nu kommer vi til mit spørgsmål 🙂

Kan jeg bruge dit program, selv om jeg nu har smerter i lænd og symfyse, og hvis jeg kan, er der så noget, jeg skal være ekstra opmærksom på?”

Mit svar

Tak for din mail:-)

Jeg synes det er en godt idé!

Undersøgelser underbygger mere og mere, at bækken og lændesmerter er tæt forbundet til kernens funktion, og den støttende funktion som åndedræt, bækkenbund og de dybe strukturer sammen udgør. Så for mig er det oplagt, at starte stille og roligt med at arbejde med det igen:-)

Det aller vigtigste er at have kvalitet og bevægemønstre i fokus, og ikke antal gentagelser. Gør så mange gentagelser som du kan, hvor du beholder god kvalitet, f.eks. på bækkenbunden, åndedrættet eller kropspositioneringen.

Du skal være opmærksom på, at øvelserne ikke giver dig mere smerte undervejs eller bagefter (men kan forvente at den ømhed du allerede har, også er der mens du træner og måske også bagefter i starten)

 

Hvis du oplever øget smerte, skal du kikke på følgende:

– Udførte du øvelserne med den position af bækken etc. som anbefalet, eller er der noget du “springer over” der, f.eks. ved at presse lænden i underlaget?  (Brug evt. de nye hjælpevideoer som ligger under KOM GODT I GANG, jeg tror ikke de var der mens du var medlem sidst).

– Trækker du vejret undervejs, og bruger du åndedrættet som instrueret?

– Kommer du til at spænde meget mere op end nødvendigt, “for sikkerheds skyld”, når den subtile aktivitet i bækkenbund og det, som kernen gør ved at holde dig stille/stabil, faktisk burde være nok – feks. i Heel Slide-øvelsen?

– Vær obs på, at ikke løfte benene i Heel Slide.

– Kunne du lave et mindre antal gentagelser, med bedre kvalitet, uden at få ondt? (Altså stoppe, inden du får ondt, og øge mængden gradvist som du bliver bedre til det)

– Har du  bedre effekt af at træne om morgenen, hvor vævet og hovedet er “friskt” og ikke allerede overbrugt…

– I de øvelser hvor du arbejder asymmetrisk, f.eks. løfter 1 ben i knæpres – kan du nøjes med at kun løfte f.eks. op på tæer i stedet for at løfte benet helt, i starten. Eller i Lunges, at ikke gå mere ned end f.eks. 20-30 % i starten, og det samme for squat.

Igen: Have mere fokus på kvaliteten, aktivering af kernen, åndedrættet og afspænding, end på død og liv at komme så langt ned f.eks  i opvarmende rygstræk, lunges og squats som du plejer:-)

Det kan godt være, at du skal bruge mere tid på modulerne end normeret tid, men igen – det er jo ikke en konkurrence – men handler om at hjælpe din krop derhen, hvor dit bækken – din krops hovedbanegård – igen kan fordele og tåle belastning hensigtsmæssigt sammen med en velfungerende kerne! Tiden er din bedste ven, sammen med vedholdenheden herJ

Og – ved den mindste tvivl – skriv til mig her på mail, eller i den lukkede facebook gruppe – jeg hjælper dig så gerne, og der er helt sikkert nogle andre der også kan bruge de svar som du får:-)

kh Elin

www.elinsolheim.dk

2018-03-14T20:55:23+00:00 bækkensmerter, lændesmerter|0 Comments

Har du gået en tur med ballerne og din bækkenbund i dag?

Har du gået en tur med ballerne og din bækkenbund i dag?

Jeg har ikke en hund der skal luftes, og heller ikke en barnevogn mere der skal rulles til baby sover.

Men jeg har baller der skal bruges – hele dagen

Walk the talk
Så nu, for at hjælpe flest muligt til at gå aktivt, stærkt, effektivt om du vil – og indirekte også hjælpe bækkenbunden til større styrke og bedre funktion
– kommer her SOLHEIMs gå-vejledning ( klik på hvorfor er det så vigtigt at gå)

(Der er ikke noget at se i videoen, udover mig der går og taler, så put hørebøfferne i ørene, og gå en tur mens du lytter (eller gå rundt i dit hus som jeg går rundt i klinikken).

Vidste du:

  • At bækkenbundens hviletonus – altså det arbejde disse muskler udfører automatisk og uden at du aktivt skal spænde op – er større i stående end i siddende? Og at al den tid du sidder ned, evt. mere hvis du sidder med støtte, er denne aktivitet i din bækkenbund dermed mindre i brug? (og mindre stimuleret?)
    • Og at denne betydningsfulde aktivitet ofte er mindre i perioden fra ægløsning til menstruation?
  • At hos kvinder der har en velfungerende bækkenbund er der vigtige samarbejdsmuskler? At både åndedrætsmuskelen, den dybe tværgående mavemuskel (ikke din sixpack), og ballerne (både yderstiden og bagtil) arbejder sammen med bækkenbunden når bækkenbunden aktiveres, og er dens makkere i at udvikle mest muligt effektiv kraft og arbejde?
    •  Og at dette samarbejde mellem bækkenbund og den dybe tværgående mavemuskel ofte er fraværende hos kvinder der lider af inkontinens? Samt at de i stedet ofte har en overaktivitet i de overfladiske mavemuskler (f.eks. de skrå mavemuskler) – som giver en slank talje, men desværre også øger bugtrykket og det nedadgående tryk som kan give depression af bækkenbunden?
  • At der hos et flertal af kvinder der har en dysfunktionel bækkenbund ses at de har svært ved at afspænde bækkenbunden, og dermed også sværere ved at udvikle kraft?
  • At kvinder med graviditetsrelaterede bækkensmerter ofte har et konstant højere spændingsniveau i bækkenbunden ift. kvinder uden smerter?
  • At der ses sammenhæng mellem bækkenposition og bækkenbundens kraftudvikling, herunder at neutralt bækken er der hvor der udvikles mest kraft?

Det handler om hele kroppen og alle dine bevægelser

Jeg anerkender, at knibeøvelser stadigvæk er det primære og anbefalede tiltag ift. dysfunktion i bækkenbunden, indenfor kliniske retningslinjer for fysioterapeutisk praksis
– Men jeg bliver alligevel nødt til at kikke på disse forskningsresultater og spørge:

” Hvad er den bedste træningsintervention ift. at få bækkenbunden til at fungere under bevægelse og belastning I funktioner? “

Kvinder oplever nemlig sjældent urin lækage mens de sidder på sofaen.

Det gør de nemlig i stedet ofte i situationer hvor de skal holde på vandet samtidigt med, at de er i gang med en anden bevægelsesopgave – hvor bækkenbunden udsættes for forskellige kræfter, koordination af hele kroppen i bevægelse og evt. ydre belastning.

Dog er det desværre ofte sådan, at knibeøvelserne bliver lavet mens de sidder ned, og gerne i bilen til og fra arbejde.

Lad os i stedet integrere bækkenbunden – når det er det svageste led – i øvelser for hele kroppen, og bevægelser for hele kroppen.

Squat er den foretrukne og anbefalede bevægelse når der skal uføres et løft

Og kvinder med små børn løfter rigtig mange gange hver dag.

Dog ses det, at squat er en af de bevægelser hvor mange kvinder har svært ved at finde, og aktivere sin bækkenbund. Derfor træner vi i SOLHEIM squat uden ydre belastning og med fokus på at musklerne har et arbejdsmønster i et bevægemønster som understøtter – at du, og alle andre kvinder – kan bruge squat i din hverdag, med en bækkenbund der fungerer.

www.elinsolheim.dk

Kvinde, du fortjener så meget en velfungerende krop!

Kvinde, du fortjener så meget en velfungerende krop!

Responsen da jeg spurgte efter kvinder der vil være case i min bog var, mildest talt overvældende…

At læse alle de henvendelser der er kommet, er som at få et kik ind i en parallel verden. Parallel til den vi bevæger os rundt i til hverdag, hvor vi tager for givet, at “hende dér, på løbetur”, og “hende dér, med den flade mave” i hvertfald er kommet kropsligt meget godt igennem efter at have fået 2 eller 3 børn…helt uden gener.
“Hun har en velfungerende krop, lige som før graviditen”, ser det ud til.

Vi bærer rundt på så mange kropslige historier, som ikke altid kan ses udenpå

Jo, som fysioterapeut kan jeg ofte se det ganske hurtigt, om der er en kropslig dysfunktion. Men de fleste af de historier jeg hører om, er nogen der ellers bliver holdt skjult.

  • Historier der holdes skjult på efterfødselstrænings-holdet
    – for det er bare ikke sjovt, når ens krop ikke engang kan fungere til træning der skal være skræddersyet til ens efterfødsels-tilstand!
  • Historier der holdes skjult overfor veninderne, som tilsyneladende kan det hele – “for måske har jeg gjort noget forkert, mens de har gjort alt det rigtige?”
  • Historier der holdes skjult ved at undgå fysisk træning, så en potentiel bekræftelse af det kropslige nederlag kan undgåes.

Det der gør aller mest ondt at vide er, at fantastiske, seje kvinder og mødre går rundt med fortvivlelsen over en krop der ikke vil virke igen, uden at få den hjælp der kan genopbygge både kroppens styrke
– og tilliden til den.

De fortæller om frygt for aldrig at få kroppen tilbage.
De fortæller om frygt for aldrig igen at få en bækkenbund der kan holde til almindelig fysisk aktivitet.

For det giver altså håbløshed når lægens råd ikke gør en forskel, eller når selv gynækologen ikke forstår kvindens problem eller lytter til det. For hvor skal man gå hen når man ikke får andet tilbudt end en vurdering med henblik på operation, eller henvisning til endnu en fysioterapeut for at få et knibetræningsprogram.

  • Jeg taler om kvinder der har lavet sine knibeøvelser, og stadigvæk har de samme problemer. Og som bliver ved med at få besked om at lave flere knibeøvelser.
  • Jeg taler om kvinder som bliver opereret for nedsynkning, men stadigvæk ikke har en krop der er blevet trænet til at fungere under belastning, og som alligevel hurtigt efter får en nedsynkning igen.
  • Jeg taler om kvinder som har gjort alt for at komme i form efter en fødsel. Som har trænet hårdt, flittigt og regelmæssigt – og som opdager, for sent, at det svageste led i kroppens kæde – f.eks. kernen og mavens bindevæv, eller bækkenbunden – er blevet kompromitteret og overbelastet i den selvsamme træning som gjorde, at resten af kroppen blev stærkere og stærkere.
  • Og jeg taler om kvinder som tøver med at prøve at gøre noget endnu en gang, i frygt for, at det blot bekræfter at det er håbløst og, at de resten af livet skal leve med trusseindlæg eller ligne en der er gravid i 5. måned.
  • Andre kvinder igen er tidligt blevet opmærksomme på, at de har en Rectus Diastase, men bliver rådvilde af al den tilgængelige information om hvad de ikke må træne, og ender med at ikke turde træne i frygt for at gøre det værre, fordi ingen viser vej.

Det gennemgående tema er, at til trods for et sundhedsvæsen hvor der tilbydes lægecheck, gynækologisk check og efterfødselstræning

– så er altfor mange mødre efterladt med en krop der ikke kan leve op til hverdagens fysiske krav, til forestillingerne eller idealerne om hvad man skal kunne fysisk, eller til forventningerne om et aktivt liv efter man er blevet mor

Og vi kan vidst godt slå fast at det ikke skyldes manglende tilbud om boot camps eller tilgængelige træningscentre.

Jeg mener at

  • Der mangler fokus på hvordan kvinder får de svageste led i kroppens kæde med, når de vil genopbygge styrken efter en graviditet og fødsel
  • Der mangler viden og bevidsthed om hvordan hele kroppens funktion og bevægemønstre har betydning for de lokale gener i bækkenbund og mave, ryg eller bækken
  • Der mangler rådgivning i hvilke hensyn der skal tages og hvilke muligheder der findes for at genopbygge denne funktion
  • Der mangler en bro mellem de elementære pjecer om knibeøvelser + lægens 8 ugers check og det aktive liv man ønsker at tage fat på, med en krop der kan tåle belastning. Der er simpelthen for langt mellem knibeøvelserne – og de fysiske krav ved cross fit, løbetræning eller at kunne lege med børnene uden gener
  • Der mangler en glidende overgang fra en gravid krop i voldsom tranformation til det kropslige ideal og de træningstrends som vi lever med i 2016
  • Og vi bliver nødt til at se træning som alt der er modsat af ensidige bevægemønstre i stillesiddende jobs, og passive transportformer.

Til dig der ude, som er kvinde og mor:
Gå ikke en dag alene med frygten for at din krop aldrig bliver sig selv igen.

Tal med dine veninder eller din kæreste om det. Lad det få den plads og tid som det kræver både til at erkende, anerkende og hele – og søg hjælp hos nogen som ved noget om at få en kvindekrop tilbage på et bæredygtigt spor, bokstaveligt talt.

Det er en investering både for dig og dine børn.
Og du er det hele værd.

Du kan spørge mig her hvis du vil vide mere om SOLHEIMs online forløb, eller hvis du vil finde ud om det er noget for dig.

Du kan læse mere hos den kloge, inspirerende og sjov Katy Bowman her

Ja, jeg vil starte NU med træning og hverdagsbevægelser der får min krop på rette spor.

www.elinsolheim.dk

Når der skal specialister til efter graviditet og fødsel…

Når der skal specialister til efter graviditet og fødsel…

Kvinderne der træner med SOLHEIM er både nybagte mødre og kvinder der fødte for mange, mange år siden.

Selv om de måske forventes at være på vidt forskellige trænings-niveauer, har de ofte brug for den samme basale tilgang til træning efter graviditet og fødsel, inden kernen fungerer godt og tilfredsstillende til træning og ved hverdagens belastning.

Hvis man i den sammenhæng opsøger en gynobs-fysioterapeut, kan man “risikere” at få rigtig meget ud af det.
Én af dem der virkeligt har erfaret, at det tidligt i fasen som flergangsmor kan være en stor hjælp at søge vejledning ift. sin træning, er en 2-barns mor som har fulgt SOLHEIMs online træningsforløb. Hun startede hos SOLHEIM efter et besøg hos en gynobs-fysioterapeut.

Efter mange års knibetræning var der stadigvæk noget der gjorde at hendes bækkenbund ikke fungerede optimalt, og som gjorde hun havde svært ved at finde kontakten til bækkenbunden i hverdagens multitaskings-bevægelser, samt til anden træning.

Også selv om det var decideret efterfødselstræning.

Læs med her:

“Min historie startede med at jeg efter at have født mit andet barn følte, at er var noget galt ”dernede”.

To uger efter fødslen havde jeg problemer med at stå og gå i mere end 20 min af gangen. Hvis jeg gjorde det fik jeg en sovende fornemmelse i bækkenbunden og en uro der gjorde at jeg ikke kunne holde ud at stå stille. Jeg var også meget øm i området.

Jeg gik til lægen som kiggede på mig og fortalte at mine sting helede fint op og at jeg i øvrigt kunne prøve isbind for at lette mine gener.

Men jeg havde en fornemmelse af at der var noget der ikke var som det skulle være, specielt fordi jeg ikke havde den slags gener efter min første fødsel.
Derfor kontaktede jeg en fysioterapeut med særlig viden omkring gynækologi og bækkenbund og fik en konsultation.

Fysioterapeuten kunne ved at mærke på min bækkenbund fortælle at jeg havde en ”overspændt bækkenbund”.
Dette kunne behandles ved udstrækningsøvelser (IKKE knibeøvelser) og massage af bækkenbunden. Allerede få dage efter den første behandling var mine gener forsvundet og jeg kunne gå og stå i længere tid uden problemer.

Derfor er det min erfaring at der er god grund til at få en konsultation hurtigt hvis man er bekymret eller har gener omkring bækkenbunden.
Også selv om der kun er gået 2 uger efter fødslen.

Omkring 8 uger efter fødslen begyndte jeg at træne med SOLHEIMs online forløb.
Også dette kan jeg kun anbefale.

For mig har træningen med SOLHEIM gjort en stor forskel.

  • For det første fordi det er en del af træningen at arbejde med afspænding, hvilket jo var et af de fokuspunkter jeg havde.
  • Og for det andet fordi Elin’s træningsmetode har givet mig en MEGET bedre føling med bækkenbunden og hvordan den skal bruges funktionelt.

En af grunden er at programmet starter meget blidt, og herefter stille og roligt styrker kernen og kontakten til bækkenbunden inden sværhedsgraden øges.

Jeg har også prøvet en del andre former for efterfødselstræning, men SOLHEIM metoden har været det eneste som for alvor har givet mig fornemmelsen for hvordan det skal føles når man bruger sin kerne aktivt i diverse træningsøvelser og hvordan det føles at afspænde.


Godt 13 uger efter fødslen fik jeg målt min bækkenbund hos fysioterapeuten og fik at vide at min styrke og spænding var fin og normal igen.

I dag er min udfordring at huske at bruge bækkenbunden aktivt i det daglige.”

KLIK HER, HVIS DU VIL VIDE MERE OM SOLHEIMs ONLINE TRÆNINGSFORLØB.

KLIK HER, FOR AT VÆRE BLANDT DEM DER MODTAGER SOLHEIMS NYHDEDSBREVE DIREKTE I DIN INDBAKKE

Hvorfor skal du vente til 8 uger efter fødselen?

Hvorfor skal du vente til 8 uger efter fødslen?

Jeg møder ofte kvinder der er meget ivrige efter at komme igang med at træne efter fødslen.

De spørger hvorfor de skal vente til 8 uger efter fødselen, og faktisk var jeg selv på samme måde de første 2 gange.
Nogle vil gerne starte  5-6 uger efter de har født, eller allerede efter 3 uger – og jeg siger med meget få undtagelser “nej” til at starte dem op, efterfulgt af “nu skal du høre hvorfor.”

Nu får du forklaringen her
Jeg starter som udgangspunkt aldrig nogen op tidligere end efter 8 ugers lægecheck, og i de få undtagelser; aldrig uden at have vished om, at der fuldt styr på nogle meget essentielle kropsdele.

Én af de allervigtigste grunde til dette, som ikke har så meget med træning at gøre er, at der lige er blevet født en lille baby.
Et lille nyt menneske. Via en krop der har arbejdet hårdt. En baby der skal have mad til alle døgnets tider. Kroppen er i kæmpe omstilling. Der skal evt. også produceres mælk.

Og der skal soves.

Hvis du ikke sover, er der intet, som i intet fundament at træne på.

Mit råd til nybagte mødre:

Sov, spis, nyd den lille. Tag dig tid til det nu. Denne tid kommer ikke tilbage. Giv din krop lov til at holde helle. Det kommer heller ikke så ofte tilbage.

Vi skal nok tage os af din krop når du er klar til det. Bare ikke de første 8 uger.
Og hvis du har lyst til at holde helle til 10 uger er gået, går det nok også.

Det betyder ikke, at du ikke må gå korte ture med barnevognen, eller gå i gang med at få bækkenbunden til at fungere med simple daglige åndedrætsøvelser sammen med lette knib. Det betyder heller ikke, at du ikke må aktivere bækkenbunden hver gang du f.eks. rejser dig efter at have ammet.

Det betyder bare – at du ikke skal gå i gang med at bevise at din krop er som før –  når du lige har født.
Det kommer helt sikkert – men det kommer meget senere.

Den næste grund til, at jeg vil have de nybagte mødre til at få sit 8 ugers læge check + grønt lys til at træne er:
Jeg skal være sikker på, at alt er som det skal være ”down there.”

At der ikke er nedsynkninger eller andre dysfunktioner i bækkenbunden der skal tages hånd om inden vi stiller større krav til kernen, herunder bækkenbunden gennem træning.

Udover alvorlige nedsynkninger eller skader på bækkenbunden, er der også noget helt basalt der skal være på plads inden du starter træning igen:

  • Du skal tydeligt kunne mærke forskel på at aktivere – og at slippe spændingen igen i bækkenbunden.
    • Prøv på en lang udånding at spænde op i bækkenbunden i siddende som om du lukker om endetarmen og løfter en tampon – mens du bliver ved med at ånde roligt ud.
    • Prøv når du ånder ind igen afspændt og roligt, at slippe spændingen igen. Du slipper blot, du presser ikke ud eller ned.
      • Kan du tydeligt mærke, at der er noget spænding at slippe, og at du starter på ny fra hviletilstand når du spænder op på næste udånding?
  • Kan du gøre dette i stående også?
  • Du skal kunne holde din bækkenbund aktiv i siddende, på en lang udånding op til 5-6 sekunder – og slippe igen mens du ånder ind
  • Du skal kunne aktivere og holde din bækkenbund aktiv på en lang udånding i stående (op til 5-6 sekunder)’ – og slippe igen
    • Kan du gentage dette flere gange?

Hvis du kan dette – har vi noget at arbejde videre på i den online træning.
Hvis du ikke kan – tag kontakt til en gynobsfysioterapeut i nærheden af dig, og få hjælp til at komme bedre i gang med din bækkenbund først.

Lad ikke din træning stoppe med knibeøvelser

Den hyppigste tilbagemelding jeg får fra SOLHEIMs medlemmer er, at de får en kontakt til bækkenbunden som de aldrig før har haft, til trods for masser af knibeøvelser inden.

Tag endeligt bækkenbunden med dig i din træning – enten det er med SOLHEIM eller andre – i hvor du lærer at integrere knibet og bækkenbundens funktion i helkropsøvelser.

Modul 1 i SOLHEIMs online træningsforløb starter med at lære dig dette:

  • Du arbejder med bevægelse i- og omkring dit bækken, så du har den mobilitet her, samt i dine hofter, der er nødvendig for at kunne bevæge dig med et godt og hensigtsmæssigt bevægemønster når belastningen øges senere i forløbet.
  • Du lærer at koordinere åndedræt + kerne muskler + bækkenbund mens du bevæger resten af kroppen.
    • Altså ikke isolerede knib, men knib i helkropsbevægelser.
    • Det kan altså være en fordel for dig, at du udover SOLHEIMs træningsoplæg, skal fortsætte med at øve dine isolerede knib til du mener du har dem i skabet. F.eks. 10 x 6 sekunder morgen og aften, gerne stående såvel som siddende. Men når de sidder i skabet –får du rigeligt bækkenbundstræning i helkropsøvelserne hvor vi integrerer bækkenbundens knib blandet med stræk og afspænding.
  • Du lærer at arbejde med bækkenbunden i en squat. Når man lige har født er følgende faktorer super vigtige for at du bliver stærkere, og ikke overbelaster
    • At du ikke går dybere end, at du kan undgå at trække ballerne ind under dig, og samtidigt holde læggene så lodrette som muligt
    • Vi er ikke ude efter en dyb huksiddende stilling der strækker din bækkenbund her – vi er ude efter at lære din bækkenbund at arbejde sammen med kerne og baller i den bevægelse som du laver hundredevis af gange hver dag som mor.
    • At du får aktivt fat på en kontraktion i bækkenbunden på udånding lige inden du skal strække op – og kan holde den aktiveret hele vejen op.
    • At du kan koordinere dette bækkenbunds knib med en udånding og aktivitet i resten af din kerne når du strækker op fra en squat

Få flere blogindlæg om squat og brug af baller her

  • Du lærer at bruge de muskler der skal holde dit bækken stabilt, så du kan komme af med bækkensmerter – og belaste bækkenleddet mere hensigtsmæssigt. Det betyder helt konkret, at lære dine hoftemuskler at gøre sit arbejde igen ( bl.a. din mest yderst siddende ballemuskel) – så dit bækkenled bagtil får støtte til at fordele belastning. En bedre fordelt belastning giver mindre risiko for smerter.
    • Dette betyder at du lærer at bruge dine hofters bevægelighed mere til træning, men også i din hverdag – så dit bækken får gode, styrkende stimuli,
    • Dit bækkenled får desuden fred fra opslidende kropsholdning.
      Flere blogindlæg om bækkenbund her

Når du giver din krop nærende stimuli gennem at træne klogt efter en graviditet og fødsel, tilfører du din træningshistorie noget, der fører til oplevelse af kropslig kompetence, styrke og glæde ved din krop. Også i tiden hvor den er på vej til at blive sig selv igen.

Og der er stor risiko for at du får en krop der bliver rigtig stærk og velfungerende igen:-)

www.elinsolheim.dk

Lunge – på den effektive måde

Lunge på den effektive måde

Her er den, opskriften på en effektivt styrkende lunge – med optimal fordeling af belastning:

A. Stil dig i skridtstående med neutralt bækken (start altid her hvis du er helt nybegynder, er hypermobil, eller har tendens til ømme knæ).

  1. Lad den forreste læg være lodret (altså knæ lige over ankel, ikke foran) hele tiden mens du på en indånding sænker dig ned i lunge, ikke længere ned end til det forreste lår er vandret. Det bagerste knæ bøjes og sænkes til lige over gulvet eller højrere. Behold bækken neutralt, og rygsøjlen oprejst (hold evt. en elastik som på billedet, eller lad albuerne pege frem med hænderne ved halsen)
  2. Stræk op igen på en udånding med aktiv bækkenbund og kerne + balle – mens du skubber mest fra med din hæl, og ikke med dine tæer.

B. Stå med fødder i hoftebreddes afstand og neutralt bækken hvis du er klar til at lave lunge dynamisk.

  1. Tag et skridt frem med det ene ben, i stor nok afstand til at du kan lade den forreste læg være lodret hele tiden (altså knæ lige over ankel, ikke foran) mens du på en indånding sænker dig ned i lunge. Du skal ikke  længere ned end til det forreste lår er vandret. Det bagerste knæ bøjes og sænkes til lige over gulvet eller højrere. Behold bækken neutralt, og rygsøjlen oprejst (hold evt. en elastik som på billedet, eller lad albuerne pege frem med hænderne ved halsen)
  2. Stræk op igen på en udånding med aktiv bækkenbund og kerne + balle – mens du skubber mest fra med din hæl, og ikke dine tæer. Brug udåndingen og kraften fra hælen + ballen til at skubbe fra så du kan komme helt tilbage at stå med parallelle fødder.

Er du i tvivl om du gør det rigtigt? Få en veninde, mand eller træningsmakker til at sætte en hånd foran dit knæ inden du sænker dig ned i lunge – du skal ikke støde ind i hånden med dit knæ:-)

PS! Det er ikke farligt at få sit knæ foran ankelledet:-) Men hvis du vil at din lunge skal mærkes i dine baller i stedet for kun lårets forside, og skåne dine knæ, er det en god idé at følge dette biomekaniske princip.

God træning!

www.elinsolheim.dk

En aha-oplevelse om træning og bækkensmerter

En aha-oplevelse om træning og bækkensmerter

Dette kunne være historien om dig eller mig.

Om kvinder der vil se godt ud, være i form, som måske også nærer et ønske om at tabe sig, have en stærk og velfungerende krop og beholde kroppens ungdommelige ynde længst muligt, og som måske også har nogle gener, f.x. bækkensmerter – mens vi ser vores børn vokse op, og er aktive sammen med dem.

Trine, en af mine gode venner, som også er en af dem jeg giver træningsvejledning, har altid trænet og holdt sig i form . Hun har også født 2 børn.
Der var dog gået 7 år siden sidste fødsel da jeg lancerede SOLHEIM i starten af 2014, og jeg tror ikke jeg tager fejl hvis jeg siger at Trine ikke så sig selv i målgruppen.

Selv om det gjorde jeg, i skjul;-)

Trine havde det som så mange andre kvinder der har født for en del år siden
Der skulle mere til.
I hvert fald mere end gåture og øvelser hjemme på stuegulvet for at det skulle give noget, og for at det skulle være rigtig træning der gav noget.

Så gik tiden. Og det der egentligt havde været et bækken der begyndte at drille helt tilbage i graviditeterne, og fortsatte on-and-off i årene frem til nu, blev pludseligt til en lænd og et bækken der gik helt i baglås.

Sjovt nok kom ryg og bækkensmerterne ofte akut i forbindelse med at hun intensiverede sin træning i det lokale træningscenter
For som Trine sagde: ”Nu skal der ske noget”, og hun ville i øvrigt også tabe sig, og ville lave noget af det som de andre omkring hende lavede til træning.

Der – skulle – ske – noget!

Og det gjorde der.

Bækken og lænd gik helt i baglås, og efter måneder med snurren i det ene ben,  en hel del ture forbi behandlere der løsnede låsninger i bækkenet og trykkede på de ømme punkter, samt et meget begrænset udvalg liggende øvelser på gulv, samt vurdering og opfølgning på Gentofte Hospital inkl. en MR scan + blokade
– gik hun i gang med at træne hos mig.

Jeg kan hverken trylle, manipulere rygsøjler og bækken-led, eller heale
Men jeg ved noget om bevægelse. Og som jeg skrev i et andet blogindlæg, kan bevægelse – når den er god – reparere meget der er gået galt ved uhensigtsmæssige bevægelsesvaner.

Hvad Trine opdagede da vi gik i gang
Da jeg kikkede på Trines bevægemønster når hun gik, lavede Squats, lavede forover bøjninger og stod på 1 ben, var der et mønster der gik igen:
Hun formåede slet ikke at bruge sine hofteled og lade baller og kerne gøre arbejdet. Imens var det lænd og bækken der hæv og sled hver gang hun belastede kroppen.

Og det meste gjorde ondt.

Hun lavede altså øvelser der der som udgangspunkt var gode, og rigtige øvelser
– men fik dem udført så de ingen effekt havde
Dog var øvelserne stadigvæk et stimuli til hendes krop, men desværre et stimuli der fastholdt uhensigtsmæssig og smertefuld belastning. Og det til trods for blod, sved, tårer og disciplin til at få trænet hver uge.

Til. Næsten. Ingen. Nytte.

De mange kilo hun evt. løftede til træning eller de mange kilometer hun gik, var i virkeligheden kilo og kilometer der forstærkede overbelastning
Dette gjorde hverken hende stærkere eller hendes krop mere velfungerende, for ikke at glemme ej heller parat til et aktivt liv med hendes børn.

Når hun gik en tur, løb en tur eller tog en tur på Crosstraineren, skete det, at smerterne og den snurrende fornemmelse i benet tiltog. Der var noget der ikke fungerede, til trods for årevis med træning, og til trods for at der ikke var nogle fund på MR-scanningen.

Og dette noget var, at belastningen blev overført og fordelt meget uhensigtsmæssigt over hendes lænd og bækken.

En squat – er ikke en squat – er ikke en squat

Trine har trænet masser af squats – desværre til næsten ingen nytte, og videoen her viser meget tydeligt hvorfor:

Hvad gør hun i denne Squat?

  1. Hun bøjer ned i knæene, men trækker samtidigt korsben og baller ind under sig, så knæene kommer langt foran anklerne
  2. Ballerne er helt passive
  3. Ryg og bækken føles stivt, men ikke stabilt
  4. Når hun har brugt al sin bevægelighed i hofter og ankler og ikke kan komme længere ned, skyder hun ribbenene frem, hvilket gør at hun taber stabilitet i sin ryg, mave og bækken
  5. Hun holder vejret, samt hun får slet ikke stimuleret sin bækkenbund nærende i bevægelsen

Hvad det kommer til at betyde:

Hendes squat kommer primært til at overføre belastningen til bækkenled og lænd, og primært også fordele belastningen i det område, uden at få støtte og hjælp fra de omkringliggende led og muskler i hofter, baller og kerne.

Passive baller, kernemuskulatur og hofter + bøjning af lænd i squat
= et bækkenled der udsættes for kræfter der hiver i det i stedet for at støtte + manglende fordeling af belastning til de stærke muskler og led omkring

Efter 14 dage ser Trines Squat sådan ud:

Hvad gør hun nu

  1. Hun beholder læggene så lodrette som muligt, knæ over ankler, og flytter muskelarbejdet fra forside af lår til bagside af lår og i baller
  2. Hun tænder kontakten til ballerne og lader dem være primus motor sammen med kernen
  3. Hun holder bækken led og lænd stabile mens hofterne tager mere bevægelse ud end knæene, samt i stedet for lænden, og hun reducerer kompressionen i knæleddet
  4. Hun trækker vejret og udnytter både åndedræt og bevægelse af bækkenet til at styrke og stimulere bækkenbunden.

Hun bruger sine hofter mere + bruger sin kernemuskulatur mere
= fordeler belastningen langt bedre, så hendes bækken og lænd får støtte, og styrkes af bevægelsen

Der er mange aha-oplevelser undervejs

Noget af det afgørende, og som gør en kæmpe forskel ift. Trines bækkensmerter er, at hun udnytter den stabiliserende kraft i bækkenbund og kernemuskulatur i et automatisk samspil med åndedrættet. Hun trækker vejret og arbejder med bækkenbunden samtidig som hun laver en squat.

Hun har også opdaget, at hendes lænd, bækken, ribben og hofter kan bevæges og stabiliseres separat. Det har vitterligt været at lære at bevæge sig igen!

Hvad så med det tempo!
Tempoet skal selvfølgelig op.
Men dette er lige nu det tempo der skal til, for at Trine kan registrere hvad hun gør og hvor hendes krop er, når hun laver en Squat.

Og det er altså selv om hun allerede har trænet meget hele sit voksne liv! Forestil dig at hun skulle lave box-jumps nu, hvor tempoet og det eksplosive element ville gøre hun hentet de gamle vaner frem igen, med de følger det ville have.

Tempo, rytme og timing betyder alt
Men Rom blev ikke bygget på en dag. Vil du have god timing og rytme i de hurtige, eksplosive øvelser, eller når du løbetræner og hopper, bliver du nødt til at starte med at finde det i langsomt tempo først.

Det kan også være du bliver nødt til at lære at squatte og gå mere hensigtsmæssigt, inden du skal løbetræne.

Ud med de lavtaljede bukser!
Jeg tror jeg har skrevet om det før – men jeg erklærer krig mod de lavtaljede og stramme bukser hvor man ikke kan lave en forover bøjning eller sætte sig på huk uden at bukserne falder ned, eller numsen ud af buksen…

Bukser skaber kroppe – men ikke kun på den gode måde!

Så hvis du går i bukser der gør, at du skal trække ballerne ind under dig for at beholde dem på og samtidigt skjule trussekanten når du bøjer dig frem eller går ned i squat – så smid dem ud! De vil aldrig give dig de baller du drømmer om, anyway – i hvert fald ikke så længe du går med dem.

The power of a thousand steps er også power
– og hvis de fleste dage foregår i den type bukser, har du dårlige odds for at stimulere din krop så den bliver stærkere og mere velfungerende også af det du laver i din hverdag.

Det har taget 14 dage
– For Trine at lære at stå på 1 ben med et stabilt bækkenled hvor det er hendes hoftemuskler der bærer hende – uden smerter
– At lære at gå igen, og mærke at hendes baller bliver stærkere af det, end af al den balletræning hun tidligere har lavet
– At lære at lave en squat hvor hendes krop får et styrkende stimuli i de vigtige muskelsamspil.

Det tager hende ca. 15 minutter hjemme på reposen når børnene er puttet hver aften.
Og hun bevæger sig langsomt men sikker hen til et sted hvor hun igen kan vende tilbage til sin ”rigtige træning” – med et bækken og en lænd der fungerer.

Hun er, som dig og mig
– en kvinde der har børn der vokser til, mens der bliver mere tid til igen at tage sig af sig selv. Hun vil gerne tabe sig og se godt ud, være stærk og holde sig i form, men

  • Hun havde aldrig troet, at vejen derhen så sådan ud som den gør nu
  • Hun havde aldrig troet, at det handlede så meget om at opdage sin krop igen
  • Hun havde heller aldrig troet, at hun efter kun 2 uger ville opleve sin krop som stærk,  og have det så godt i den. Og også udefra set er hendes krop en helt anden, uden at det handler om tabte kilo (!).

Tak til seje, modige og smukke Trine for at vi må se hendes flotte arbejde her på video!

Klik og se hvad SOLHEIM kan gøre for dig her