Dit mest radikale sundhedseftersyn i 2020?

Det mest radikale sundhedseftersyn, er måske dette: At træne mindre, men bevæge dig bedre og mere.

Mit forlag skrev til mig midt i januar: “Hej Elin. Nu er det januar, og der er mange der laver sit årlige sundhedseftersyn! Skal vi ikke lave en kampagne til din bog?”

Og jeg blev et kort øjeblik faktisk lidt forvirret. For jeg vil helst ikke ses som en der giver dig dårlig samvittighed, og endnu en der siger at du skal træne mere, eller hårdere, bare fordi det er januar. Jeg vil faktisk helst ikke have, at du investerer mere tid i at træne. Og jeg vil virkeligt ikke skubbe til at januar bliver den måned hvor ambitionerne er skyhøje, ja, simpelthen for høje til ikke at vælte…

Mit egen sundhedseftersyn i januar 2020

Jeg har faktisk i år – igen – skruet ned for ambitionerne på den konto. Jeg har skruet ned for træningstimerne, og skruet op for gåturene, de daglige gode hverdagsbevægelser som jeg får ved at bruge min krop mere i de opgaver jeg alligevel har som mor til 3. Jeg arbejder mere på at pauserne foran skærmen og væk fra skærmen er fyldt med lidt mere bevægelse, og så nyder jeg de SMÅ men fokuserede åndehuller på træningsmåtten, hvor det helst skal ende med, at jeg trækker vejret lidt dybere og frit.

Ville du også have glæde af lidt mere selvmedfølelse hvis endnu en forgyldt ”jeg-skal-løbe-mere-og-blive-ny-version-af-mig-selv-ambition” allerede er svær at gennemføre?

Det er jo ikke fordi der er noget galt med dig, når planen ikke holder. Det er fordi planen ikke holder vand i forhold til dit liv, og hvad det ellers indeholder, kræver, og giver. Daniel Lieberman kalder os en befolkning der er WEIRD: Western + Educated + Industrialized + Rich + Democratic. Og vi har i hans øjne skabt et konceptuelt mismatch mellem de udfordringer vi har kropsligt og den måde vi løser det på, eks. med mere træning.

Han har efter min mening en super vigtig pointe. Og i SOLHEIM gør vi noget ved hans pointe ved at hjælpe kvinder til at finde en bedre balance: Hvor meget træning har du egentligt brug for? Udover at det kan være sjovt?

SOLHEIM skaber en balance hvor du kan træne mindre, men klogere, og bevæge dig bedre og mere. Altså uden presse din tid yderligere, og uden at presse din krop over evne, eller ud i noget som måske mest af alt er et tidkrævende ”vedligeholdelsesprojekt” langt væk fra det liv du lever. Og som tager tid fra det liv, du lever.

Dette kan du gøre med det samme, og opdage hvor stor forskel det gør

En ting du kan gøre lige nu og ind i det dejlige forår der venter os, er at gå lidt mere, og gå lidt mere med aktive baller, som jeg fortæller om i filmen her.

I SOLHEIM kalder vi det bæredygtig træning

Bæredygtigt både som i at være træning man skal kunne bære en travl hverdag, og som i at bære dig selv stærkt og godt. For det er jo dybest set det, det handler om hele livet. Og endnu mere i de år hvor du måske har små mennesker du også bærer på, og for.

Hvis du ikke er til SOLHEIMs online træningsunivers eller træningsprogrammer du kan se på din mobil, tablet eller computer, kan du lige nu med nedenstående rabatkode få 20 % rabat på Elins bog Kvinde Bevæg Dig Stærk, hvor du kan lade dig inspirere, samt se og læse hvordan du kan justere på din træning – også når du ikke træner, altså i hverdagen.

Koden hedder ‘kvindestyrke’ og giver 20 % rabat på din bog februar måned ud ved køb via https://muusmann-forlag.dk/kvinde-bevaeg-dig-staerk/

Gør som tusindvis af andre kvinder

Du kan blive en del af SOLHEIMs online træningsfællesskab for kvinder, hvor du udover at få det hele serveret på et fad skridt for skridt i træningssprogrammer, også har adgang til ubegrænset vejledning fra Elin online eller via skype. Elin er indehaver af www.elinsolheim.dk, og er fysioterapeut.

Mange af os går rundt med gener fra vores bækken, lænd, bækkenbund eller fra mavemuskler der ikke gør sit arbejde og en mave der mangler støtte, og med en vag fornemmelse af, at det blot er noget man lever med.

I SOLHEIM gør vi noget ved det, og vi lærer dig at det kan gøres mens du bruger hele kroppen og kan have tillid til at bruge hele kroppen.

Læs mere om SOLHEIMs online forløb her

4 Vigtige skridt til at gå dig stærk!

Sådan gør du det at gå, til din mest radikale måde at styrke og bevæge din krop.

Jeg øver mig stadigvæk i at gå bedre og mere. Der er mange lag i det, at opdage hvordan man går. Og at opdage flere justeringer der får ens led, muskler og bindevæv til at udføre sit arbejde bedre, mere effektivt og mere skånsomt på samme tid.

Det handler om hvor du bevæger og hvor du ikke bevæger, og om om hvor du arbejder og hvor du ikke arbejder når du bærer dig selv & bevæger dig fremad i gående.

Det handler dette blog indlæg om, så læs med og se de 4 videoer, hvis du vil lære de vigtige skridt allerede i dag!

Pagajerne

Når jeg taler om det at gå dig stærk, taler jeg ofte om at bruge benene som pagajer. Pagajerne skubber som kendt kajakken fremad, ved at skubbe vandet bagud. Det samme gør dine ben når du går: Du forflytter dig fremad, ved at aktivt skubbe jorden bagud. Derfor er det, at gå, noget der kræver meget af dine hofter og dine hofters mobilitet, for at dine baller kan få lov til, at gøre det arbejde. Pagaj-gang er nemlig forudsætningen for at du bliver stærkere i dine baller, hofter og bækken af at gå, og teknikken aflaster også dine knæ, samt støtter din lænd. Du kan se/lytte til mine tidligere film om pagajerne her (Vælg “hvorfor er det så vigtigt at gå?”).

At gå pagaj-gang kræver, at du kan bære dig selv godt og stabilt: Et bækken der bliver båret neutralt ovenpå dine ben, og en overkrop der hviler neutralt ovenpå dit bækken. Det hele hænger sammen. Intet af dette er nemt, hvis der mangler mobilitet i din bagside og ankel, din forside og hofte. Det er nærmest umuligt at forestille sig at blive stærkere af at gå, hvis du vanemæssigt har strategier hvor ikke bærer med dine hofter og ikke arbejder med baller. Måske arbejder du med en helt tredje kropsdel,  eller måske hænger du mest i dit skelet mens du læner dig fremad, og sætter det ene ben foran det andet, for at undgå at falde.

Lad os kigge på de 4 vigtige skridt der gør, at du kan “pagaje” når du går.

1. Skridt til at gå dig stærk: Mobil bagside og ankel.

Første skridt handler om den mobilitet du skal have specifikt i din ankel og resten af din bagside. Mangler du mobilitet her, vil du have svært ved, at tage skridt hvor benet reelt får lov til at skubbe langt bagud. Og mangler du mobilitet her, vil du især have svært ved at gå op ad bakke eller med aktive baller uden at skulle ændre på hvordan du bærer dit bækken og din overkrop længere oppe. Det er din base, med andre ord.

Se her hvordan du nemt kan arbejde med din ankels mobiltet ude i terrænet:

2. Skridt til at gå dig stærk: Mobil forside og hofter.

Når dit ben skal arbejde bagud som en pagaj, kræver det, at der er mobilitet især over din lyske, eller hofte. Og det kræver faktisk noget af mobiliteten i hele kroppens forside. Jo mere stram forside og hofte, jo mere vil lænden kompensere (du kommer til at svaje mere en dit naturlige svaj, for at få benet bagud). Eller du har måske svært ved at naturligt få et samspil mellem baller der arbejder og ben der flyttes bagud: Du arbejder og arbejder på at få de baller til at gøre jobbet, men intet sker, du føler dig bare mere og mere spændt omkring hoften eller din lænd.

Se her hvordan et simpelt stræk som du kan lave hvor som helst, med et lille smart tip til at finde lige præcis den stramhed du plejer at undgå, kan give dig mere mobile hofter:

3. Skridt til at gå dig stærk: Bær dig selv aktivt med hoften på 1 ben.

Når vi går står vi 80 % af tiden på 1 ben. Så hvordan vi står på 1 ben, har stor indflydelse på hvor godt det går, når vi går.

At arbejde som en pagaj starter nemlig med, at benet for at bære din vægt, skubber nedad, lige ned i jorden, så du ikke kollapser. Mange af os har vænnet os til, at gå uden at bruge denne muskulatur, og hænger mere på skelettet i stedet. Det kan være en øjenåbner at finde denne aktivitet, for det kan ret hurtigt give en brændende fornemmelse i den ydre del af hoften (din yder side af bækkenet) når du får den på arbejde, noget du måske ikke kan huske at have mærket i lang tid…

Se her hvordan du kan finde bevægelsen i bækkenet og tænde for din ballemuskel og hofte der bærer dig på 1 ben:

4. Skridt til at gå dig stærk: At bære dig selv med både aktive hofter og aktiv bagside/baller.

I 1 bens squat kan vi arbejde med den helt fundamentale teknik hvor du både bruger en aktiv hofte og aktive baller og bagside. Det er ikke bare et spørgsmål om at få effekt i disse muskler, men har faktisk også betydning for hele bækkenets ophæng for organer og bækkenbund, og dens arbejdsvilkår.

Det en en øvelse der hurtigt afslører om du enten giver efter i bagsiden og ikke bruger hoftens mobilitet (=du skubber dit knæ fremad for at komme ned og bliver meget træt i lårets forside), eller om du giver efter i din hofte og ikke bruger hoftens stabilitet (=du vil forfra se, at din hofte glider ud til siden i forhold til dit knæ og ankel)

Se her hvordan du både kan sørge for aktiv bagside hvor du sætter dig bagud og holder læggen så lodret som muligt, og hvordan du samtidigt aktiverer din hofte som vi gjorde det på 1 ben i forrige øvelse:

Minimalistiske sko kan afsløre dine strategier

Hvis du som mig, ønsker at have så stærke fødder som muligt og så stærk krop som muligt, har du måske også overvejet minimalistiske sko. Bruger du sko med mindre støtte, tyndere sål, uden forhøjning under hælen, og med plads til tæerne – vil du måske opdage en vigtig ting:

Din ankel er måske ikke så stærk som du troede, og dine hofter flagrer måske også mere rundt end du troede. Begynder du så at træne din gang i minimalistiske sko, vil du have en åben dør til at (gen-) opdage hvor meget dit arbejde i hofter og baller gør, for at du kan lande godt og stabilt i skoen.

De sko jeg har på i disse film  kommer fra Wildling Shoes, og hedder Amarok. Det er de første vintersko jeg har fundet, som også er barfodssko, og mine børn har dem også.

Du kan bruge denne kode og få fri fragt om du bestiller sko derfra: Elin_Wildling2019. (Fragt tager 2-3 dage, og der er fri returnering ved første køb, i tilfælde af ændring i størrelse etc. )

De er ret gennemsnitlige i størrelsen.

Jeg har fundet disse kvaliteteter i skoene:

  • De er varme
  • Der er god plads til forfoden, men vær obs på at den holder om ankelen og ikke om forfoden fortil hvis du har en knyst.
  • De har en virkeligt blød og fleksibel sål, som med en ekstra uldsål også kan holde kulden ude
  • De er i uld, og nogle har en membran for at holde fugt ude.
  • De kræver meget  af din fod, og skal introduceres gradvist, og komplementeres af fodøvelser,  hvis det er din første minimalistiske sko.

Hvis du er nybegynder med minimalistiske sko, vil jeg anbefale at du starter med andre sko der har mere sål og mere støtte, inden denne. Wildling sko er fantastiske og tæt på en barfod fornemmelse, men for at blive klar, vil sko fra Joe Nimble eller Vivo Barefoot være gode eksempler på sko hvor du kan forberede din fod først.

Er du nysgerrig på træning efter disse principper? Find SOLHEIMs online forløb her

Sådan opdager du at du går med passive baller!

Her er tipset til at vække dem når de sover!

Har du lagt mærke til hvordan dine hæle rammer jorden når du går? Eller prøvet at gå i minimalistiske sko, og fået ondt i hælen? Eller prøvet at få de baller til at arbejde når du går, men uden held?

Når du går så man hører det herfra og til Thy – med klaskende fødder eller hæle der hamres i jorden….er der gerne passive baller på spil.

Du kan lære at gå som en Ninja – lydsløst men stærkt.

I videoen her viser jeg hvordan en hæl der kan høres når den rammer jorden, eller en hæl der gør ondt når du går i minimalistiske sko kan være et tegn på dette: Du bruger ikke dine baller når du går.

Se her:

Helt basalt, handler det, om at lade din fod lande blødt, og lydløst som muligt.

Og når du følger instruktionen i videoen, om at lade dine baller arbejde mere i det ben, der er bagerst,  opdager du, at din fod arbejder mere sådan:

Og mindre sådan:

Jeg håber det giver mening for dig! Og at du går ud og leger med det – lige nu:-)

PS! Den minimalistiske sko du ser på billedet er fra Joe Nimble, og kan absolut anbefales som en kombineret vandre – og trailløbe sko.

Og skulle det virke som en stor mundfuld, at lave om på hvordan du går i dag – så check SOLHEIMs online træningsunivers for kvinder ud – der er masser af viden og et forløb der lærer dig det hele, step by step!

Ja tak – vis mig mere af SOLHEIMs online træningsforløb!

Test dig selv – er du klar til at løbe? Der er hjælp at få!

Det viser sig, at vi danskere elsker løbetræning.

I følge Runsafe ved Aarhus Universitet er løb blevet en folkesport, og derfor også kilde til flest skader. De skader der beskrives er relateret til knæ, ankler, hofter…men de store mørketal, som at så mange som 62 % af alle kvindelige langdistance motionist-løbere lider af stress-inkontinens nævnes ikke. Om du er klar til at løbe, når du går igang er derfor vigtigt at vide.

Hvis din bækkenbund lækker når du løber, er det et tegn på, at noget i dine urinveje eller det dybe stabiliseringssystem i din kerne, ikke formår at gøre sit arbejde godt nok. Det kan skyldes en svag bækkenbund. Men det kan også skyldes, at din bækkenbund blot ikke arbejder koordineret med resten af din kerne og krop når belastningen rammer den. Det kan være svært for en selv at gennemskue hvorfor og hvordan det hele hænger sammen.  Og det kan skyldes at de indre forhold for organer, mavemuskler, bækken og bækkenbund er ændret pga. graviditeter, fødsler, operationer eller bristninger.

Derfor fortsætter jeg denne lille føljeton om løb og underliv

– for vi kvinder fortjener den bedste opfølgning og hælp.

I forrige blogindlæg (klik her) kan du læse hvad der helt basalt skal være tilstede for, at det er fornuftigt at gå i gang med løbetræning. Om du fødte for 15 år siden, men stadigvæk har generne beskrevet der, er det lige så relevant at lytte til. En gynækologisk fysioterapeut kan vurdere din bækkebunds styrke, koordination, samt vurdere grad af manglende fasciel støtte og tegn på/risiko for nedsynkning og/eller behov for løbe-pessar etc.

Der findes faktisk ingen studier der 100% fortæller hvad der skal til for at funktionelt for at kvinder har koordinering, bevægemønstre og styrke nok til at fordele belastning godt nok via din kerne og underliv ved løb, eller garantere at du er klar til løb. Men det vi kan bruge er den viden vi har om bevægelse og belastning, og lave tests hvor vi udsætter dit underliv for belastninger der ligner løb i sit impact. Vi kan teste hvordan din krop fordeler belastning, og hvordan den reagerer på den. Din lydhørhed for hvordan disse bevægelser opleves i din krop, er altså vigtige. Både om du oplever smerte, tyngdefornemmelse, tissetrang eller lækage. Og selvfølgelig om du i øvrigt mærker at det føles ubehageligt, og som om du er for svag generelt. Det kan altid anbefales at få en kyndig professionels øjne på, eks. en fysioterapeut med speciale i bækken/underliv – så du ikke står alene med disse tests.

Her er 8 tests der kan fortælle om din bækkenbund er klar til løb (såfremt andre symptomer er fraværende):

  • Kan du gå i 30 minutter uden smerte, tyngdefornemmelse, tissetrang eller lækage?
  • Kan du stå på 1 ben i 10 sekunder uden uden smerte, tyngdefornemmelse, tissetrang eller lækage?
  • Kan du lave knæbøjninger på 1 ben (høj pigeon-squat) x 10 hvert ben uden smerte, tyngdefornemmels, tissetrang eller lækage?
  • Kan du løbe på stedet i 1 minut uden smerte, tyngdefornemmelse, tissetrang eller lækage?
  • Kan du hoppe på stedet x 10 på hvert ben uden smerte, tyngdefornemmelse, tissetrang eller lækage?
  • Kan du hoppe fremad fra 1 ben til det andet x 10 uden smerte, tyngdefornemmelse, tissetrang eller lækage?
  • Et bens-løb på stedet x 10 på hvert ben uden smerte, tyngdefornemmelse, tissetrang eller lækage?
  • Er du i stand til at aktivere din bækkenbund på udånding i en funktionel bevægelse som squat, løft eller hop?

(Husk altid, at din vægt, psykiske velbefindende, søvn, din vejrtrækning og amning også er faktorer der spiller ind, og kan betyde at du skal vente med at løbe, til trods for høj score i disse tests. Søg hjælp inden du går i gang, skulle noget af det dette være gældende for dig).

PS! Løber du med baby i en jogger, anbefales du for babys skyld tidligst at gå igang når baby er 6-9 måneder, med gradvis introduktion, brug af begge hænder, og såfremt din babyjogger lever op til kravene.

Er du klar til løb?

Hvis du – efter alt dette er sagt, skrevet og testet – må du genoptage løbet gradvist:

  • Start med 1-2 minutter ad gangen i roligt tempo, øg øg kun lidt for hver uge, eks. som man gør i et løbeprogram fra 0-5km.
  • Skift mellem løb og gang, og ændre på forholdet mellem løbetid og gang over tid.
  • Øg volumen (afstand/tid) før du øger løbe intensiteten, dvs. at hvis du ikke går væsenligt (10.000 skridt) hver dag endnu, er det en dårlig idé at løbe, eller løbe længere endnu.
  • Hold øje med smerte, tyngdefornemmelse, tissetrang eller lækage som ikke skal være tilstede, og kræver en umiddelbar justering af belastning og træning.

Emma Brockwell er en britisk fysioterapeut med masser af viden om introduktion til løb – find hende og nyttige links her

Er du ikke klar til løb?

Søg hjælp til specifikke dysfunktioner hvis det drejer sig om bækkenbund hos en gynækologisk fysioterapeut.

Søg hjælp til gradvis og sikker genopbygning med funktionel træning af din kerne som vi gør det i SOLHEIMs online forløb. Vi er klar til at hjælpe dig videre!

Ja tak – Vis mig hvor jeg finder SOLHEIMs online forløb!

Drop løbeturen lige efter du har født – her er dine bedre alternativer!

Løb tidligst 3-6 måneder efter fødsel/kejsersnit!

3 Kloge fysioterapeuter i UK, har har sat sig ind i, hvorfor det er godt givet ud, at vente med den første løbetur efter en fødsel – og hvordan man kommer derhen (Returning to running postnatal, guideline)

Dette er noget SOLHEIM har arbejdet på i mange år nu, med fare for at have lydt som den kedelige moster i klassen. For jeg har længe været meget konservativ omkring løbetræning efter graviditet. Og det er så fedt, at der endeligt er mere konsensus omkring betydningen af, at have en kerne der kan tåle det impact som løb er, inden man løber derudad.

Læs hvad en af kvinderne på SOLHEIMs online forløb fortæller:

”Da jeg havde født første barn, begyndte jeg at løbe efter de obligatoriske 8 uger, for det var det jeg havde hørt man måtte begynde igen.

Jeg havde ingen kontrol over min holdning efter at vægtbalancen/tyngdepunktet jo havde været en hel anden i 9 mdr, samt meget svag muskulatur. Derfor svingede og svajede jeg når jeg løb, enten lidt for svajrygget eller også for sammenkrøllet.
Det blev aldrig en stærk løber, der komme løbende, selvom jeg fik trænet op til de 5-10 km. Så det løb også ud i sandet igen, fordi jeg kunne mærke at det bare ikke var som før.

Da jeg havde født andet barn, vidst jeg at der skulle ske noget andet. Ikke så meget pga det mislykkede løb, men fordi jeg også havde haft store lændesmerter, og næsten ikke kunne løfte min søn op fra sengen om natten, når musklerne ikke var varmede op og i gang.

Jeg opdagede SOLHEIMs online forløb, og mens de andre i mødregruppen startede til hardcore træning igen, lavede jeg funktionel bækkenbundstræning i bækkenløft,  heal taps mv. Jeg var med hele vejen, og jeg kunne mærke at min krop var med. Hele filosofien bag havde været med til at jeg fik fjernet alle mine altfor store forventninger og presset fra præstationsræset. Lige så stille gik det fremad modul for modul, og motivationen var der fordi der efter 2-3 uger var et nyt program at følge.

Da jeg begyndte at træne op til løb igen, var det med en helt anden styrke i bækkenbund/core! Det er nu med stabilitet og kraft at jeg kan løbe. Derudover har jeg ingen lændesmerter haft i denne omgang, og jeg har langt flere kræfter i hverdagen.

Tak for det, Elin!”

Løb er et kraftigt impact med store krav til din krop, og tiden til at hele er super vigtig!

Derfor er det så godt, at der nu er helt konkrete vejledninger.

Jeg anbefaler derfor, at du følger disse vejledninger mens du genopbygger din styrke efter at have fået din baby (og har du stadigvæk ikke fulgt dem, mange år efter, er det ikke for sent!):

  1. Få dit check hos en gynækologisk fysioterapeut ca. 6 uger efter fødsel el. kejsersnit – så du ved, om din bækkenbund har det godt og gør det godt/er stærk  og velkoordineret nok. Og få evt. vejledning i, hvordan du aktiverer og afspænder bækkenbunden. (Find en her)
  2. Få en vurdering af samspillet og koordinationen mellem bækkenbund og mavemuskler under aktivitet, hos en fysioterapeut med viden om dette (kontakt mig, eller find en fys jeg samarbejder med)
  3. Genopstart løb tidligst 3-6 måneder efter fødsel/kejsersnit, såfremt du ikke har nogen af disse symtpomer inden, under eller efter løb:
  • Tyngde i bækkenområdet, eller noget der buler udad i skede/ikke skal være der (kan være tegn på nedsynkning af underlivets organer)
  • Lækage af urin eller afføring
  • Toblerlone-formet mave, eller synlig fordybning i mavens midtline (kan være tegn på Rectus Diastase)
  • Bækken- og/eller lændesmerter
  • Fortsat blodtab eller tiltagende blodtab 8 uger efter fødsel, såfremt det ikke er knyttet til månedlig cyklus.

(alle disse symtomer anbefales også at blive vurderet af en specialiseret fysioterapeut)

Nogle af de aspekter der kan øge risikoen for at løb ikke er hensigtsmæssigt, endnu, er:

  • Du fødte for mindre end 3 måneder siden
  • Du er allerede før graviditet kendt med hypermobilitet
  • Du ammer stadigvæk
  • Du har tidligere haft gener fra bækkenbund eller lænd/bækken.
  • Overvægt
  • Du er blevet syet i mellekødet/underlivet ved fødsel eller har fået kejsersnit
  • Du har altid brugt løb som en mental eller emotionel regulerings-mekanisme, og er i fare for at overtræne.

Dette skal du gøre i stedet for at løbe, indtil du kan/vil løbe igen:

  • Gå mindst 30 minutter hver dag, og gerne med aktive baller som vi gør det i SOLHEIM (Klik på “hvorfor er det så vigtigt at gå)
  • Få hjælp til at genopbygge styrke og gode belastningsstrategier i din kerne:  Træn funktionelt i vægtbærende stillinger, eksempelvis det, at stå på 1 ben, som vi gør i SOLHEIM:
    • Træn dit knib funktionelt og koordineret med mavemusklerne i bevægelser der øger bugtrykket og er mere og mere eksplosive, med fokus på dine bevægelsesmønstre
    • Kombiner dine gåture med funktionelle, vægtbærende bevægelser som lunges og squats hvor din bækkenbund arbejder koordineret med mavemuskler og åndedræt – det er vigtigt at du kan udføre dem sikkert, også for din bækkenbund! ( vi forbereder bækkenbunden på det her)
  • Brug tid på at din muskelmasse er mere aktiv i at bære dig i hverdagen – øvelser er ikke alt, men Lifehacks er overalt! (se blog om lifehacks her)
  • Stå på rollerblades, Me-Mover, rulleski, crosstrainer eller svøm, når længselen efter løb er ved at tage over, men du ikke er klar.
  • Sov & spis godt – kroppen heler bedre mens tiden går når du får næring via kost og restituerer sovende.
Ja tak – hjælp mig til at få en løbestærk krop!

Du må give det tid, for at få tid

Om det at ikke have tid nok, eller få trænet nok, eller at altid synes du burde gå mere.

Ville du ønske du havde tid til at gå mere?

Tid er guld værd for os alle. Og især når vi kvinder jonglerer i en hverdag der består af omsorg og ansvar for børn, et parforhold, et krævende arbejde, og oveni det diverse livsstils projekter…

Dette blogindlæg handler om en erkendelse jeg åbenbart skal møde mange gange i mit liv:

Man skal give ting tid, for at få tid.

For mig blev det klart igen, da mit yngste barn skiftede skole, og hverdags-logistikken gik fra nem til besværlig. 

Tag mig til SOLHEIMs online forløb

Se sidste sommers erkendelse her – og få redskaber til at aktivere ballerne mere:

Ja tak, vis mere fra SOLHEIMs online træningsunivers for kvinder

Top-tunede baller og hofter når du skal ud at gå i foråret!

Betyder det noget for dine baller, at du sidder meget ned?

Mange af jer har taget det til jer, at det at gå – er seriøs træning for dine baller. Mere balletræning, end mange timers arbejde på træningsmåtten kan udgøre. Så er det sagt (igen) 🙂

Vel og mærke – hvis ballerne får lov til at arbejde. Der kan være flere aspekter der forhindrer ballerne i at arbejde når du går, som jeg bl.a omtaler i video instruktionerne som du finder her (klik “hvorfor er det så vigtigt at gå”)

Men noget af det vi i den vestlige, industrialiserede, uddannede, rige og demokratiske befolkning lider meget af – er en stram forside. Fordi vi, som lige er blevet slået fast i et stort studie i USA (JAMA paper, “Trends in Sedentary Behavior Among the US Population, 2001-2016) sidder mere, og mere og MERE.

Katy Bowman, som i sit sidste indlæg på IG skriver, at hun faktisk ikke engang vil have vi læser hendes artikel om at få mere bevægelse ind i hverdagen – siger i stedet: “Gå bare igang nu, bevæg dig i stedet.”

Og – hvis du kæmper med lændesmerter, bækkensmerter eller smerter i hofterne, kan disse stræk være et godt sted at starte.

Hvis du vil have mere effekt og styrke til dine baller når du går, skal du prøve disse 3 stræk

Når du skal have mere mobilitet, skal du bevæge dig. Men du skal bevæge dig i et stræk, som skaber glid i præcist det område, hvor din krop som oftest slipper udenom at kræve mobilitet. Det retter vi op på i de følgende 3 stræk.

Det første dynamiske stræk er primært til din Iliacus og tilhørende fascielle forbindelser:

De næste 2 dynamiske stræk er til en anden vigtig hoftebøjer som hedder Tensor, og tilhørende fascielle forbindelser:

Du finder SOLHEIMs online forløb (og dine baller) her