IKKE-ØVELSER: Din nemmeste og vigtigste træning

Ikke-øvelser: Sådan gør du!

Ikke-øvelser kan være din redning. I hverdagen er det, lidt karrikeret, sådan for mange af os:

  1. Vil gerne træne.
  2. Får nogle gange trænet.
  3. Synes som oftest det ikke er nok.
  4. Dropper træningsplanen helt, og spiser en pose M&M´s i stedet

Der kan også være gode grunde til, at træningsplanen ikke holder, eks. syge børn, flytning, arbejdsmængden blev for stor, pladsmangel eller mere mentalt – at man tror det er vildt og voldsomt det der skal ske, og det i sig selv bliver en barriere for at få trænet. Hvad med at kigge på alle dine ikke-øvelser i stedet?

Skift alt-eller-intet ud i dag med denne tilgang

SOLHEIM Bevæg Dig Stærk, som findes som et online forløb for kvinder, arbejder målrette for at du kan træne mindre, klogere – og bevæge dig bedre og mere (find forløbet her)

Selv om forløbet lærer dig at træne med udvalgte øvelser, er den underliggende tanke, at de samme muskler du lærer at aktivere mere på træningsmåtten, kan bruges mere –  og dermed styrkes –  effektivt i hverdagen. Og det kan nogle kvinder i mere travle perioder ofte have glæde af at gøre mere eksplicit:

Her ser du en træningsplan for ikke-øvelser:

Kunsten er, at rangere de bevægelser du bruger og det du har brug for over alt det andet

  • Halvt Huksiddende stilling: Brug af baller sammen med kerne, og især bækkenbund.
    • Du kan bruge den når du rydder op, lægger tøj på plads, tømmer vaskemaskin, snører snørebånd, tørrer snåtnæser…Ånd ud og aktiver bækkenbunden når du kommer op herfra, og hold forreste læg lodret – hele tiden.
  • Stå med mere vægt bagud + lodrette ben.
    • Du kan stimulere hofter, bækkenbund og dybe mavemuskler til at gøre sit arbejde ved at stable dig mere lodret – i din lodlinje, som gør du ikke behøver trække ballerne ind under dig alle de timer hvor du står op i løbet af dagen.
  • Ånd ud og aktiver bækkenbunden ved alle belastninger (der øger bugtrykket).
    • Det er simpelt: Aktiver din bækkenbund (knob blidt men præcist) sammen med åndedrætsmuskelen ved at ånde ud samtidigt, og mærk, at de muskler du skal bruge til at stabilisere bækken og mave, og have styrke i at løfte, skubbe, sænke, bære – kommer indefra.
  • Stræk knæet helt ud ved trappetræning: Brug ballerne!
    • Det er basal arbejds-biomekanik: Hvis du går opad eller nedad trapper og aldrig helt strækker knæet ud når du står på det, så bruger du mere forsiden af låret, og mindre bagsiden og ballerne. Gør ballerne og bagsiden til aktiv muskelmasse ved at strække knæet helt ud, og mærk at hoften kommer på arbejde i stedet!

Der er dage hvor du når det hele, og de andre dage

Giv dig selv lov til at rangere: På de dage hvor jeg kun skal arbejde med 1 ikke-øvelse, hvad skal det være for en hverdagsbevægelse?

De dage hvor jeg har overskud til at fokusere på 2, hvad skal den anden være?

På den måde har du, i de perioder hvor du ikke får trænet – masser af bevægelse der styrker dig.

Jeg lover dig, du kommer til at mærke forskellen!

Jeg vil lære mere – vis mig SOLHEIMs forløb og træningsunivers for kvinder

Konkurrence klatring som nybagt mor – og en Rectus Diastase med på købet

Bomstærk med delte mavemuskler?

Jeg er så heldig at arbejde med kvinder som virkeligt sætter det højt, at få kroppen til at fungere igen når de er blevet mor. Susanne Kähler er en af dem. Hun  fik som nybagt mor en høj placering i Danmarksmesterskabet i ruteklatring i 2015. 1,5 år senere opdagede hun, at hun ikke bare var blevet mor, men at hun også var blevet indehaver af mavemuskler der ikke fungerede; hun havde udviklet en Rectus Diastase.

Læs hvad hun selv fortæller:

Efter første fødsel gik der et par måneder med efterfødselstræning før jeg fik grønt lys til at træne som før, så længe jeg mærkede efter i min krop og ikke oplevede gener. Jeg skruede derfor op, og inden for det første år efter min første fødsel kunne jeg klatre og konkurrere stort set på samme niveau som før jeg blev gravid. Det var fantastisk!

Til trods for en tilsyneladende bomstærk krop følte jeg dog i visse bevægelser, at min kerne var svag. Den kunne svigte pludseligt, og til trods for masser af træning blev jeg ikke stærkere. Jeg mærkede det især når jeg skulle arbejde i visse klatrestillinger hvor jeg skal spænde op i hele kroppen (overhæng og tag), og hvor der er maksimal belastning på mave og kerne. Nogle gange oplevede jeg at jeg pludseligt ikke kunne holde spændingen i min kerne når jeg trænede styrke, selv om hele resten af min krop fint kunne følge med belastningen.

Jeg genvandt aldrig helt min form, sammenlignet med før fødslen, og det viste sig desværre også, at jeg efter 1 1/2 år stadig havde delte mavemuskler (Rectus Diastase). Det fik mig til at præsterede mere svingende, fordi jeg ikke havde samme kontrol og styrke i bevægelserne når hele kroppen skulle arbejde samlet på at spænde op.

At lytte til den svageste del
Som aktiv idrætsudøver er jeg vant til at stole på min krop men også at kunne presse den. Den afgørende forskel for mig har været at opdage, hvor vigtigt det er at ikke gå hurtigere frem, end hele kroppen er klar til, selv om nogle kropsdele hurtigt bliver stærke. At eksempelvis mine arme kunne noget, som min mave ikke var klar til efter første fødsel.

Og det gør, at jeg her efter anden fødsel er langsomt på vej tilbage til klatring med Elins forløb.

Manglede vejledning og viden
Jeg syntes jeg tog mine forhåndsregler efter første fødsel, både ved at opsøge viden, og trække på egen faglighed og erfarne efterfødselstrænere. Men jeg tror jeg ville have helet hurtigere og bedre hvis jeg dengang havde fået mere specifik vejledning i hvordan genoptræningen skulle skride frem og målrettes de krav som min sport stiller til min krop. Især det, at lave en sikker overgang fra den almindelige efterfødselstræning man tilbydes, til den mere krævende træning. At kunne træne sikkert henimod de fysiske arbejdskrav som klatring giver, og at kunne tage højde for mavemuskler der skal hjælpes særligt tilbage til sin styrke og funktion i den proces.

Alle har en Rectus Diastase i 3. trimester

Men der skal gøres noget, hvis den ikke er på vej til at hele 8 uger efter fødslen, og denne gang er Susanne godt på vej til at returnere sikkert til klatring igen.

Hvis du har født, selv om det efterhånden er mange år siden – og din mave ikke opfører sig som den en gang gjorde, eller ikke responderer på træning som den en gang gjorde
– kan du få hjælp med min bog KVINDE BEVÆG DIG STÆRK, eller her I SOLHEIMs online forløb.

Det er ikke for sent – find SOLHEIMs online forløb her!

Hvornår kan jeg det hele igen?

Uanset om man har trænet tidligere eller ej, kan det være svært at forholde sig til, at kroppen ikke altid er den samme, selv mange år efter man har været på barsel. 

Nogle ønsker at kunne det hele, andre igen ved ikke hvor de skal starte.
Og noget af det der kan være rigtig svært at give slip på, er løbetræning, hvis man bliver nødt til det.
Min erfaring er, at små eller store spor efter graviditet og fødsel i vores kroppe, kan give en (måske) ny, men vigtig respekt. En respekt, der handler om at tage vare på vores kroppe i alle livsfaser, hvis den skal holde:

  •  At spise og drikke godt, så din fordøjelse og bækkenbund fungerer
  •  At lave den træning kroppen kan lige nu, og arbejde fokuseret frem mod et mål, uden at overbelaste kroppen undervejs (f.eks. at styrke din kerne inden du genoptager løbetræningen)
  •  At respektere, at du også behøver hvile, for at kunne yde

Det kan godt udløse skuffelse og frustration, når kroppen ikke lever op til ens forventninger til, hvad man vil, kan og skal. Det kan både give en lyst til at forlade kroppen lidt, være ligeglad, og modsat at presse den endnu hårdere.

Mit budskab i dag er at dyrke accept noget mere, og præstation noget mindre. 

For midt imellem yderlighederne kan du have en stærk krop, der respekteres, bruges og trives. Hvor der er større mulighed for, at du også har det godt med din krop. Lige nu, som den er. Og bevæger dig stærk, lige nu, som du kan, med den vejledning du skal have.

Din krop har været hjem for et lille menneske, eller måske flere.
Det er da en præstation der vil noget!

kærlige hilsner fra en der har været der mange gange…

www.elinsolheim.dk

Fri mig fra mere træning!

Træning er bestemt ikke alt

Faktisk er træning overhovedet ikke en særligt central del af  det, at leve, når jeg kikker nærmere på det. Med sommeren i sin sidste fase, og bikinien flittigt i brug endnu, forhåbentligt, vil jeg slå et slag for kroppen i livet.

Når jeg bevæger mig rundt på de sociale medier og ellers, fylder det enormt meget hvor mange løsninger der gives på, at få kroppen til at performe. Løsninger der kræver dedikation, disciplin, tid og den rigtige tilgang. Løsninger der får kroppen til at performe enten det er hurtigere og længere løb uden skader, flottere bagdel, crossfit-mesterskaber, at se bedre ud nøgen, at ikke tage på, at vedligeholde den krop du endeligt har opnået at få, eller at få den.

Og, jeg bliver mere og mere træt – faktisk, hver gang jeg støder ind i det. Det har været lidt pinefuldt til tider, for jeg gik længe og tænkte – at sådan burde jeg da ikke have det!? Der er ofte nogen der gerne vil vise mig den seneste træningsapp, fra den seneste hot-shot fra USA eller andre steder, og jeg er desværre den største lyseslukker. Jeg bliver bare ikke inspireret. Fri mig fra mere træning, har jeg lyst til at sige.

Misforstå mig ret. Det er ofte netop på disse steder muligt at se fantastiske resultater, og møde dygtige mennesker der står bag – men fra de første før-og-efter fotos af ballerne bagfra og fra siden (og hvor meget de, altså ballerne, har løftet sig mens du nappede dine øjenbryn), til billederne af perfekte kroppe der endeligt lever op til idealet, kan jeg kun høre én stemme i mit hoved, der siger:

 ”HVORFOR?”

Jeg forstår det ikke

Hvorfor bruge et hav af tid på træning eller øvelser, i et træningscenter eller et andet sted, mange gange om ugen (og de fleste uger desværre alligevel for få gange)? Hvorfor skal kroppen være et projekt i sig selv, hvor den skal disciplineres? Hvorfor, hvis livet i sin nuværende form alligevel ikke kan opretholde den krops status, eller funktion, eller udseende eller præstation – skal du afhængiggøres af en strategi, som kun virker, hvis du afsætter særlig tid, og meget tid til det?

Det, som muskler egentligt handler om

Hvorfor gøre det, når alt det, som et liv indeholder kan give dig den krop du har brug for, og som ser ud som den bliver brugt? For det er jo det, muskler handler om. At blive brugt. Og når muskler bliver brugt, bliver de  stærke, tonede, eller synlige. Eller de er synlige ved, at du bærer dig selv godt – som gør du ser godt ud, ser stærk ud, ser vital ud.

Udover at muskler vil bruges, spiller de flere andre vigtige roller:

  • Der er for de fleste enormt stor glæde forbundet ved, at bevæge sig og bruge sin krop.
  • Der er en stor mental frihed at finde i det fokus, eller ikke-fokus, man har, mens man er fysisk aktiv, enten det er med lyden af ens åndedræt eller Metallica.
  • Det kan være vildt sjovt, og få en til at grine som aldrig ellers.
  • Det kan være socialt berigende.

Alt sammen noget der handler om, at leve et godt liv der får dig til at smile, og ikke om at disciplinere din krop!

Så næste gang du overvejer at gå igang med at træne, så spørg også dig selv “hvorfor.”

Der er aspekter af livet, eksempelvis det, at føde børn, der kan give områder af kroppen hvor øvelser er nødvendige for, at genvinde styrke og funktion. Det er en af grundene til, at jeg har lavet SOLHEIMs online forløb.
Men intentionen med forløbet er også, at lære hvordan dit liv og dine hverdagsbevægelser, dine gåture og et minimum af øvelser kan give dig det samme, som du før kun troede var muligt med en boot camp og 3 løbeture om ugen.

Den berygtede hverdag

Jo mere-, jo bedre- og jo mere varieret du bruger din krop i hverdagen –jo mere stimulerer det de samme muskler, som du ellers ville tage til træning for at bruge og styrke. Det fortæller også dit kredsløb og hjerte, at der skal udføres noget arbejde. Det fortæller dit stofskifte, at der er brug for noget energi – gennem hele dagen. Og det giver dig en krop der er harmonisk og rar at være i.

Med færre øvelser, mindre træning – og et liv der leves i bedre bevægelse – kan du også få den krop du drømmer om, med andre ord.

Og ja –jeg ved selvfølgelig, at principperne omkring fokuseret styrketræning kan give målbare resultater som eksempelvis en større muskel i overarmen. Men hvorfor vil du have en muskel der er større end det, dit liv kræver af den arm, når det eneste du får, udover bostet ved, at se trænet ud, er behovet for, at have en rutine med en bestemt øvelse med en bestemt vægt. Du kunne jo også, bare bruge den arm noget mere….! En tur i supermarkedet med lillemand på armen, eller det, at slippe lidt manuelt arbejde ind i dit liv igen – eksempelvis ved at bære lidt mere i din hverdag, i stedet for altid, at bruge en indkøbsvogn eller køre, kan gøre det. Du kan læse mere om at bære her.

Du får ikke en kerne eller en mave der virker, hvis du ikke bruger dem

Når jeg eksempelvis i går bar en stor pakke ud af posthuset, var min kropspositionering og placering af pakken på min arm afgørende for, om min kerne arbejdede godt eller skidt, og om min bækkenbund blev positivt styrket af det. Læs mere om at bære her

Når jeg henter et glas på nederste hylde, i gulvhøjde, er min bevægelse derhen afgørende for, om mine hofter, baller og kerne bliver brugt – og styrket af det eller ej.

Når jeg står og venter på min ene pige, eller går til kontoret, er måden jeg går og står på afgørende for, om mine baller bliver brugt, og dermed styrket af det.

Jeg kunne blive ved. Men summa summarum er, at du skal tilbringe virkeligt mange timer ved ballemaskinen i fitness.whatever for, at få det samme ud af det, som dit liv kan give.

Ja, tak – jeg vil lære det nu!

Resultater for din Rectus Diastase

Fra fortvivlelse og chok over en Rectus Diastase – til en stærkere krop end nogensinde

En førstegangs mor har sendt mig sin beskrivelse af hendes forløb hos SOLHEIM – en beskrivelse hvor hun med sin egne ord fortæller en historie om at ville gøre det rigtige efter en graviditet, og få kroppen på plads igen. For bare lidt længere hen at opdage, at kroppen ikke reagerer som den burde på træningen. At maven, rent faktisk, har løbet panden mod muren.

Læs morens egen beskrivelse her:

“Efter et halvt år med SOLHEIMs online forløb har jeg helet min Rectus Diastase!

Udover at hele Rectus Diastasen (unaturlig afstand mellem mavemusklerne), har jeg fået en bedre kropsholdning og en stærkere kerne end nogensinde før.

Jeg havde en aktiv og ukompliceret graviditet og gik i gang med at træne en uges tid efter fødslen. Jeg havde desværre ikke den tilstrækkelige viden om, hvad en graviditet gør ved kroppen, så jeg trænede helt forkert. 

To måneder efter opdagede jeg, at jeg havde en Rectus Diastase.
Det blev jeg meget chokeret over. Jeg følte, at jeg havde ødelagt min krop, at den var gået i stykker. 

Til mit store held fik jeg fat på Elin. Hun beroligede mig og tog sig tid til at forklare mig om det. Jeg gik i gang med hendes online program med det samme. Det har været nemt at følge og dejlig fleksibelt. Hvis der har været noget, jeg er blevet i tvivl om, har Elin altid været der til at svare på spørgsmål.

Hun er grundig, nærværende og rigtig god til at guide en personligt og svare på spørgsmål.

På hendes opfordring droppede jeg al anden træning i denne periode. Jeg har altid været meget aktiv, og jeg synes det var svært ikke at måtte træne andet. Hendes program var også udfordrende, men på en helt anden måde end jeg var vant til. 

Efter under halvt år hvor jeg har fulgt programmet, har jeg ikke en Rectus Diastase længere!
Og en sidegevinst er, at jeg er blevet stærk og har fået en bedre kropsholdning. 

Nu er jeg så småt begyndt at genoptage anden træning, og her kan jeg mærke, at jeg er mere stabil, end jeg har været før.

Jeg kan se, at det var umagen og ventetiden værd. Jeg ser det som den bedste investering, jeg kunne gøre for min krop”.

Når man bliver chokeret og i tvivl om man har ødelagt noget i sin krop

– Følger der ofte en stor forvirring med, og en masse spørgsmål. Selve Diastasen var i dette tilfælde hverken meget alvorlig eller med meget generende symtomer, men den var der. Og det, at den var opstået skabte turbulens. Hvad har jeg gjort forkert? Hvad må jeg gøre? Kan jeg slet ikke træne mere? Skal jeg opereres? Er det en skade for livet? Kan jeg udsætte kroppen for en graviditet igen? Dette er spørgsmål som mange kvinder tumler med, og faktisk også mange mænd, når de opdager at deres mavemuskler slet ikke opfører sig som de plejer eller burde.

Lær at teste om du har Rectus Diastase her

Helingen handlede i dette tilfælde om 2 aspekter:

1. At genvinde tilliden til kroppen, og troen på – at den kan tåle belastning

Denne mor var blevet bange for at lave noget forkert. Og derfor var de første 4-6 uger med træning på det helt lave niveau enormt vigtige. Det var her hun kunne genvinde en følelse af, at kroppen responderede som den skulle, og at der trods alt var noget der fungerede godt nok. At der var noget der responderede, som vi kunne bygge videre på. Godt nok til, at efter 4 uger kunne løfte et ben i rygliggende uden at maven indtog toblerone form, eller godt nok til, at hun efter træningen også subjektivt mærkede en positiv følelse af styrke og kontakt til en kerne der arbejder.

2. At lære de grundlæggende teknikker og grundbevægelser først, og ikke have for travlt med at lave “rigtig træning” (før du er klar).

Det kan skabe meget indre uro og tvivl på, om det man nu gør er godt nok, når man ikke længere må træne med det mål at få sved på panden, løfte tungt og meget, eller løbe langt. Det, at fokusere på kvaliteteten på bevægelserne fremfor intensitet og mængden belastning, er nyt for mange, og udfordrer vores opfattelse af, hvad træning er. På den ene side ved man, at der skal ydes for at komme i form – og hvis man samtidigt bliver bedt om at tage det med ro – kan det være vildt provokerende.

Kan det overhovedet give den stærke krop man længes efter og drømmer om, når det ikke lever op til nutidens boot-camps og fysiske præstationer endnu?
Ja, det kan. Det er faktisk en forudsætning for, at din krop kan respondere positivt på den tunge belastning eller den lange løbetur på sigt – hvis du har en Rectus Diastase, og faktisk i rigtig mange andre tilfælde også.

Den sidste, men vigtigste helingsfase er også den der tager længst tid

For på 1/ 2 år er hun nemlig ikke færdig med at hele Rectus Diastasen, selv om hendes mave nu stort set opfører sig som før. Det, der mest af alt gør at hun mærker fremgangen hurtigt er, at hun har fået bedre motoriske strategier – eller, at hun bevæger sig mere stabilt og med den stabilitet maven har brug for.

Den næste, langsommere del handler om vedholdenhed. Om at blive ved med, at lave træning hvor hun kan overholde de gode belastningsprincipper for kernen. Det er nemlig nu og det næste ca. 1,5 år , at hendes bindevævsceller i mavens midtlinje genopbygger styrke i selve bindevævet. Og for at gøre det, skal cellerne have at vide – hver dag – hvilken stabilitet og tension der er påkrævet – bl.a de gennem bevægelser og det muskelsamspil hun har lært og bruger.

Det vil sige, at hun skal undgå træning hvor bindevævet lader sig strække og udvide igen – det kan være træning der går for hurtigt eller er for hårdt til, at hun kan bevæge sig stabilt, sikkert og med mavemuskler der gør sit arbejde sammen med resten af kernen.

Det vil også sige, at alle hendes hverdagsbevægelser i hendes vågne timer, har betydning. Virkeligt meget betydning. Hun kan altså ikke, nu når Diastasen er væk – tillade sig at sidde og hænge på halebenet, eller lave alle løft med en krum lænd. For så vil hun stille og roligt svække det samme samspil hun har arbejdet så hårdt for at opnå…

  • Det betyder, at du bliver ved, med at høste frugter af din indsats i lang tid – effekten accumuleres, så at sige.
  • Det betyder, at det ikke er øvelser der fikser din diastase – men hvordan du bevæger og belaster kroppen (Både i øvelser og hverdag)
  • Det betyder på sigt, at du fåre en krop der tåler bevægelse og belastning igen – selv om du har haft en Rectus Diastase.

Du kan lære små justeringer på hvordan du står – og derigennem hjælpe din Rectus Diastase til at hele:

“Før min anden graviditet havde jeg 3 fingersbredde Rectus Diastase og meget blødt bindevæv i mavens midtlinje. Under min anden graviditet blev dette til 4 fingre. Men allerede nu 10 dage efter fødslen er jeg nu nede på 2 fingres bredde. Udelukkende ved hjælp af kroppens egen spontane heling og dine basis øvelser, hvor jeg aktiverer bækkenbunden på udånding, som spænder min tværgående mavemuskel op. Jeg er spændt på hvor langt jeg kan nå i dette træningsforløb!” (Physimom.dk)

Det er lige det jeg har brug for – tag mig til forløbet der lærer mig det hele!

Pensionister der pådrager sig en Rectus Diastase

Kvinder kan træne sig til en Rectus Diastase – selv 30 år efter de fødte sidst

Jeg ser oftere og oftere kvinder som godt i gang med pensionstilværelsen udvikler en Rectus Diastase.

Ofte er det kvinder som er glad for at den nye tilværelse blandt andet giver tid til at træne. Tid til endeligt, at tage sig godt af sig selv og sin krop, i eget tempo. Børnene er fløjet fra reden for 20 år siden, og nu handler det om velvære, at ældes med ynde – eller at udskyde aldringen længst muligt.

De træner, og de træner hårdt og regelmæssigt. Måske hårdere end hvad du og jeg forestiller sig at man kan, når man er passeret de 65.

Men – heldigvis – ved vi nu, at træning virker også med alderen, og at resultaterne er lige så gode, og meget mere betydningsfulde for din alderdom, når du holder dig aktiv netop efter du fylder 65.

Så hvad er problemet?

Problemet er, at træningen nogle gange giver resultater – på den u-fede måde.

”Lige pludseligt, under en session med mange maveøvelser i fitness centeret, bliver hun opmærksom på, at mavens form ikke er som den plejer. Den runder mere, og den spidser til ganske tydeligt lige over og under navlen.

Der hjemme bliver der mærket efter, og der er ingen tvivl: Der er ”åbent” i midtlinjen, så fingrene kan skubbes ganske så langt ind mod tarmene. Det er ikke rart. Og det plejer ikke at være der”

Hvad kan vi gøre?

Vi kan forholde os til, at Rectus Diastase ikke er noget der hører nybagte mødre og graviditeter til, men at det er resultater af kræfter der virker uhensigtsmæssigt. Kræfterne tager hverken hensyn til køn eller livsfase.

Rectus Diastase er resultatet af en kerne der ikke gør sit arbejde godt nok. Og ofte resultatet af det fakturm, at foreskrevne øvelser i sig selv ikke er garanti for, at kernen arbejder godt.

Det jeg ser er, at mange af de øvelser som vi alle sammen kaster os ud i – de klassiske mave og rygøvelser, endda kerne øvelser – ofte stiller krav til kernen som vi overser, fordi vi kikker for meget på belastning og sved på panden, og for lidt på kvalitet.

Hvad er vigtigt?

Kvalitet på bevægelserne er vigtigt.

Kvalitet på muskelaktiveringen er vigtigt – altså: Bruger du overhovedet de muskler der er relevante, eller bruger du dem måske for meget?

Det er ikke bare vigtigt når du lige er blevet mor.
Det er vigtigt for mænd.
Og det bliver ved med at være vigtigt, selv om du har haft six-pack i 30 år siden du fødte.

Hvad anbefaler jeg?

  • Lær at bruge en strategi der giver stabilitet til mavens midtlinje (dit bindevæv der) via bækkenbund og åndedræt, og gennem bevidsthed om hvordan du placerer din krop (f.eks. dit bækken, dine ribben og deres indbyrdes forhold) når du træner. (Du lærer det i det online forløb hos www.elinsolheim.dk)

Er det f.eks. lige meget om du presser lænden i gulvet for at stabilisere i rygliggende maveøvelser?

Det afhænger af, hvad du vil med øvelsen. Hvis kernen skal arbejde, skal lænden nemlig holdes neutral.

  • Brug strategien, du når du laver øvelser på måtten, og overfør dem til dine hverdagsbevægelser. Både når du står, og når du sidder, går og bevæger dig i din hverdag, f.eks. når du løfter noget.
  • Lær at bruge, og styrke, din mave uden en voldsom spænding i de mavemuskler som ligger overfladisk og som du kan se – less is more når det gælder kernens dybe strukturer – og arbejd på at beholde et naturligt flydende åndedræt.

Når du er startet med træning:

–  Giv dig god tid til at blive fortrolig med grundstillingerne i dine øvelser, f.eks. at kunne beholde neutralt bækken og neutral ribbensbue (du lærer det hele i www.elinsolheim.dk)

– Træn i starten 1 gang dagligt efter princippet om hyppige stimuli med let belastning – men Stop, og prøv evt. igen senere samme dag, hvis du mærker kvaliteten på bevægelsen eller bækkenbunds aktiveringen bliver dårlig, selv om du ikke har taget alle gentagelser af en øvelse.

Er du nysgerrig på hvordan du lærer disse strategier – for livet – så find mig her

Træning er ud – nærende bevægelse i hverdagen er ind!

Jeg har faktisk altid haft det som om, at jeg ikke var en rigtig fysioterapeut.

Jeg har en ganske klar anelse nu, om hvor det kom fra – og det er en længer historie jeg ikke skal kede dig med.

Men der var altid noget der trykkede .
Gennem mine 19 år som fysioterapeut har jeg på forskellig vis, og i mange varierede rammer vejledet og hjulpet patienter, klienter, og borgere til, at bevæge sig bedre. Nogle for at komme af med sine gener, andre for at forebygge.

Der var én ting der altid frustrerede mig:
At al den viden og erfaring man som professionel har, er svær at overlevere så den bliver brugervenlig i den kontekst som den man forsøger hjælpe befinder sig i. Altså når vedkommende ikke er til træning, eller til fysioterapeut.

Der findes et hav af øvelsesprogrammer, og endda meget avancerede måder at hurtigt producere et skræddersyet træningsprogram. Og man kan kan også give opfølgning regelmæssigt over tid, evaluere og progrediere.

Men jeg var alligevel frustreret.

Jeg følte det som om, at lige meget hvad, så ramte jeg med mine gode råd og øvelser ved siden af.
Lige meget hvad, så nåede jeg ikke ind til kernen af opgaven, kernen af problemet og løsningen af det.

Det er snart 9 år siden, at jeg begyndte at spekulere over, hvad det er man har brug for, rent kropsligt når man har født.

Jeg brugte 7,5 år mens jeg arbejdede som fysioterapeut, og fødte et par børn mere på, at undersøge nærmere og gå i dybden på hvordan et træningsforløb for en småbørnsmor skal bygges op. Hvilke elementer der skal med, og over hvor lang tid for at hun beholder, genfinder eller udvikler en stærk, velfungerende krop

Og det imens livet raser derudad med vasketøj, omsorgsarbejde 24-7, uforudsete begivenheder, konstant ændrede planer og minus tid til sig selv).

Som fysioterapeut havde jeg hele tiden den grundviden der skulle til, for at lave øvelsesprogrammer til mine klienter.
Men den lille store brik som var svær at få fat på var, at de fleste af dem jeg trænede (i alle alders grupper og køn) fortsatte med nogle bevægemønstre hjemme og på arbejde som gjorde at chancen for at komme af med gener eller få en stærk, velfungerende krop – var ringe.


Måske kan du genkende dette scenarie:

TRÆNING 2-3 GANGE OM UGEN =  CA 2 TIMER/UGE
– HVOR KROPPEN STIMULERES I DEN RIGTIGE RETNING

BEVÆGELSE I ALLE HVERDAGENS VÅGNE TIMER, ELLER MANGEL PÅ BEVÆGELSE = CA 54  TIMER/UGE
– SOM ER MERE ELLER MINDRE HENSIGTSMÆSSIG ELLER POSITIVT STIMULERENDE


Som fysioterapeut ved jeg også meget om hvad der helt specifik kan og bør trænes f.eks. i bækkenbunden lokalt, eller i ryggen, og dette er det nemt at give øvelser for.

Men det var sjældent jeg nåede dertil hvor jeg gav klienten reel erfaring i hvordan hele kroppen bevæges og belastes optimalt,  og lægger grundlag for gener eller styrke og funktion. Eller fik overleveret reelle værktøjer til at udnytte denne betydningsfulde faktor for hvor stor succes de få timers træning om ugen giver.

Lad os f.eks. tage tyren ved hornene, og se på knibeøvelser (Dem der følger mig ved jo, at det er et sprængfarligt område…):
Jeg kunne instruere i knibeøvelser, samt vejlede i, at huske at  knibe i alle belastninger, f.eks. ved løft, og i at lave knibeøvelserne.

Men, det jeg hører fra kvinderne er, at det ikke bliver gjort. Det bliver aldrig en del af deres bevægelsesrepetoire. Og at det ikke har gjort så meget fra eller til.


Men – hvad hvis dette skyldes, at klienten f.eks. aldrig har lært hvordan ballerne skal arbejde i en foroverbøjning og på synergistisk vis støtte bækkenbundens arbejde i  f.eks. et løft, eller i en squat?

Hvad hvis det skyldes at bækkenbunden efterlades i omklædningsrummet i klinikken og herefter går tabt et eller andet sted mellem at holde vejret og have baller der sover?

Så virker mine øvelser og vejledninger jo ikke!


Prøv selv:

  • Stå med ballerne trukket lidt under dig.
    Bøj dig nu forover mens du stadigvæk holder ballerne lidt trukket ind under dig.
    Prøv nu at lave et knib idet du retter dig op igen.
  • Prøv at gøre det mens du holder vejret. Prøv at gøre det mens du ånder ud samtidigt med du kniber og retter dig op.
  • Mærk hvordan du slipper knibet når du igen står oprejst.
  • Stå nu med ballerne ikke trukket ind under dig, altså så din bækkenknogle og kønsben laver en lodret linje mellem sig.
    Bøj dig nu forover i hofterne – det vil sige at din lænd eller resten af ryggen overhovedet ikke skal bevæge sig eller bøjes forover, kun hofterne gør at du læner dig frem – mens du strutter med din bagdel.
    Bøj dig så langt frem du kan til bagsiden af benene strammer til, og uden at bøje ryggen.
    Prøv nu at lave et knib mens du retter dig op ved hjælp af ballerne der trækker dig op.
  • Prøv at gøre det mens du holder vejret, prøv at gøre det mens du ånder ud.
  • Mærk hvordan du slipper knibet når du igen står oprejst.

Var der en forskel?


Man bliver nødt til at vende det hele på hovedet for at få øje på, at øvelserne i sig selv er mindre vigtige!

Det har en fuldstændig undervurderet betydning for f.eks. bækkenbundens funktion hvordan du bevæger dig enten det er i køkkenet eller i en øvelse. Og det kan være altafgørende for, om dine øvelser gør en forskel.

Øvelsen er nemlig null værd, hvis ikke vilkårene er tilstede for at den muskel du vil styrke, kan udvikle den største kraft. Og for bækkenbunden betyder det, at baller der sover, eller hofter der ikke bruges er kan være din største forhindring for at kunne holde tæt på løbeturen.

Det betyder kort fortalt, at når du lærer at bevæge dig på en måde, hvor du i al bevægelse giver et styrkende stimuli til den kropsdel du ønsker at styrke eller hele – så er det ikke længere op ad bakke, og du bliver hurigere fri fra at skulle gå til fysioterapeut overhovedet.

Jeg tror at et online forløb, som du laver hjemme, kan noget som holdtræning eller regelmæssige individuelle sessioner ikke kan.

  • Jeg tror simpelthen ikke på, at man kan få det samme ved at møde op 2x/uge på sit hold – af den simple grund, at det er det du laver resten af tiden når du ikke er til træning, der virkeligt batter, og er en kæmpe indflydelse på om du f.eks har baller der sover, Rectus Diastase eller en bækkenbund der ikke virker til trods for årevis med knibeøvelser eller mavebøjninger.
  • Jeg tror på, at det tager tid at ændre vaner – og at du ikke kan tage imod alt det du skal vide på én gang, eller på et par konsultationer. Og du skal have mulighed for at leve dit liv, i de uger hvor du kan træne meget og i de uger hvor du kan træne lidt eller ingenting – og stadigvæk beholde den røde tråd her og nu, og videre frem.
  • Jeg tror på, at det tager tid at skrælle alle lagene, så de bevægelser man lærer gennem korrigerende og styrkende øvelser giver genklang når du løfter sønnike op på din cykel, eller laver squats sammen med dine holdkammerater. Du skal øve principperne i hundredevis af øvelser, og du skal mindes om det igen og igen og igen. Og du skal kunne se, at du ikke er den eneste der har det sådan. Du træner lige så meget på måtten som når du leger med dine børn eller vasker dit ansigt om aftenen. Fordi det handler om hvordan du står, går og bevæger dig – lige der.
  • Jeg tror også på, at større muskelmasse giver øget forbrænding, hvis du ønsker at tabe dig eller ændre figur. Men hvis du vil have større muskler for at øge din forbrænding, er den bedste vej at bruge de muskler mere – så meget af tiden som muligt. Sovende muskler er svære at holde vedlige.

Det betyder, at det kan tage tid at lære at få kernen til at fungere igen, så du kan få den effekt af  en evt. bootcamp som du gerne vil deltage på, eller så du igen kan løbe et maraton.

Det kan godt være, at det ser ud som den mest geniale forretningsidé, fordi klienter der bliver hængende, er penge i kassen.

Men der er et langt vigtigere mål med det:
At det skal blive til dit eget, når du har taget tiden til at få nærende bevægelse ind i alle de små dele af din hverdag.
Så er min mission completed.

Det betyder også, at hvis du leder efter drømme-øvelsen eller det optimale træningsprogram der fikser din krop en gang for alle – så skal du ikke vælge SOLHEIM.

JODA, jeg kan garantere dig at SOLHEIM virker.

Jeg kan garantere dig, at det også kun virker, hvis du laver øvelserne og sætter dig ind i materialet. For en øvelser er ikke en øvelse bare…

Og jeg kan garantere dig, at du vil opleve at det handler om så meget mere end træning
– og at din gode samvittighed over et overstået træningspas skal erstattes med en oplevelse af at hver dag, hele dagen er fyldt med mulige bevægelsesvitatminer der styrker din krop.

Træning er yt – nærende bevægelse er ind. Og det passer lige ind i et travlt småbørnsliv.

Kærligst,

Elin

www.elinsolheim.dk

FAQ

En vigtig reminder i januar måned!

Velkommen januar!

Forleden kom der et vigtigt indlæg i vores online medlemsgruppe fra en 3-barns mor som træner hos SOLHEIM.
Hendes indlæg er en vigtig reminder her midt i ”januar bølgen”, som jeg kalder det – og jeg har fået hendes tilladelse til at sende det videre ud i verden?

Kære Elin!
Vil blot dele lidt træningsglæde med dig. Jeg er i gang med modul 5 og jeg kan slet ikke få armene ned over, hvor godt dit program gør mig. Jeg føler mig allerede en hel del stærkere og kan mærke en stor forskel i min bækkenbund, når jeg går ture. Har ikke længere en stor tyngdefornemmelse og det er dejligt. Har også opdaget noget nyt og godt om mig selv. Som du ved, har jeg tidligere løbet en del og i perioder haft en meget lav kropsvægt. I de perioder har jeg haft det godt med min krop og mig selv. Jeg har altid troet, det var vægten og udseendet, der gjorde forskellen. MEN nu hvor jeg stadig ikke har smidt de sidste kilo efter 3.barn og ikke løber, har jeg set, at det i højere grad handler om at mærke min krop, kunne bevæge den og føle mig stærk. Så tusind tak for verdens bedste barselsgave søde Elin. Jeg følger dit program nøje og nyder min mor tid på måtten med dine instruktioner undervejs.

Det er ikke vægten og udseende alene der er afgørende for hvordan du har det med din krop, eller hvordan du har det i dit liv.

Selv om vægt og udseende i yderste konsekvens betyder noget. Bare ikke alt.

Kærlig selvmedfølelse
I jagten på en krop du har det godt med og lever godt med – er

  • følelsen af at være stærk
  • positive erfaringer af din krop i bevægelse
  • og at have en krop der fungerer

– en langt vigtigere drivkraft til at have en solid kropslig alliance drevet af kærlig selvmedfølelse.

Både nu i januar, men især hvis du vil have din krop med dig hele året.

TRÆNING ER IKKE AFGØRENDE –MEN BEVÆGELSE ER!

www.elinsolheim.dk

Synes du din ryg er en dårlig ryg? (et opgør med lændesvaj-forskrækkelsen)

Mange lændesmerter er af en karakter, hvor det kræver specialiseret behandling. Men ofte er der også en langt nemmere og mindre alvorlig forklaring på generne.

Jeg er tilhænger af, at søge den bedste hjælp via læge og andre specialer. Men jeg ser dagligt at der er meget og varig hjælp at få ved at bruge mere tid på den helt basale brug af ryggen i hverdag og til træning. Og de fleste rygge er ikke dårlige, men gode nok, når det kommer til stykket.

Lændesvaj-forskrækkelsen
De sidste mange år har der været en tendens til, at undervisning i løft og stabilisering af ryg under træning har bygget på en teknik hvor man stabiliserer fortil og over lænden ved at trække ballerne lidt ind (tilte bækkenet bagud), eller at presse lænden i gulvet. Man ”lukker” ligesom fortil over lyske og mave, “så man har styr på sin lænd.”

Man kommer lidt til at ligne en kriger der står klar til angreb, er det ikke rigtigt?  Jeg ser for mig en der har trænet lidt for meget med kettlebells og ser lidt halvfarlig ud…og i hvertfald totalt uden en dansers ynde (som i øvrigt er meget stærk!).

I dag møder jeg rigtig mange kvinder som rent faktisk tror at de ikke svaje i sin lænd. De har lært at de generelt står med for meget svaj, eller at de ikke må svaje når de belaster ryggen.
I rygliggende øvelser for bl.a. mavetræning har de lært at presse lænden i gulvet, ”for så er den på plads og stabil.¨ Jeg tror mange af jer kender det.

Instruktionen er et stykke hen ad vejen rigtig, og kunne samtidigt ikke være mere forkert
For lænden er naturligt krummet med et lille svaj. Det er sådan den er bygget til at være og samtidigt tåle belastning. Derudover skal lænden selvfølgelig stabiliseres under belastning.

Til at holde lænden stabil er der bl.a. en hel hær af små muskler i juletræ-mønster langsmed rygsøjlen, samt din dybe indre filet Psoas og den dybe tværgående mavemuskel. Vi kan sagtens også inkludere bækkenbunden, og din åndedrætsmuskel Diaphragma, og mere til.

Vi taler altså om et helt system af muskler (og fascier) der tager fat forfra, bagfra, fra siden og på skrå – så rygsøjlen kan beholde sin optimale stilling uanset ydre belastning.

Lad mig dvæle ved formulering: Den optimale stilling

For lændens naturlige svaj er optimalt for at fordele belastning optimalt. Men det kræver en vis portion kropsbevidsthed og god kropspositionering at få disse muskler til at gøre det de skal, mens lænden holder denne optimale position. Det er ikke lige så nemt som at lære at trække ballerne ind.

Og det er lige der at kæden springer af
Desværre har de fleste taget til takke med en nemmere, men forkert, instruktion om at trække ballerne ind og lukke sammen fortil over lysken.

Sagen er, at den stabiliserende tværgående mavemuskel ikke kan bevæge dit bækken, ej heller de små stabiliserende rygmuskler. Så du kan opnå fuld stabilitet i lænden uden at skulle bevæge bækkenet, altså uden at trække ballerne ind under dig eller presse lænden i gulvet. So far so good.

Din Psoas
Ja, den vil helst have lov til at arbejde i sin optimale længde, altså uden at konstant skulle trække dine baller ind under dig eller dine ribben frem. Så kan den nemlig gøre sit fornemste arbejde: At holde din lænd stabil.

Når denne muskel er stram, kommer man til at ligne en der svajer rigtig meget – men det er et snyde-svaj der skyldes at ryggen højere oppe får trukket ribbenene frem af din stramme Psoas. Og i virkeligheden er lændesvajet mere udvisket. Måske har du oplever ømhed og træthed ca. midt på ryggen, og følelsen af at det er hårdt at holde dig rank? Måske har du lagt mærke til impulsen til at bøje knæene ganske let? Det giver umiddelbart en lettelse i ryggen, når Psoas er stram.

En sund ryg kræver også bevægelig bagside og hofter

For kort bagside vil konstant trække på dit bækken så dine baller vil trækkes ind under dig og gøre det svært at have et naturligt svaj. Og det giver dårlige arbejdsforhold for din lænd og desuden også for dine baller. Og stærke baller er den bedste støtte din lænd kan få.

Det er faktisk et puslespil
Når alt kommer til alt, kræver det altså kropsbevidsthed at lade lænden belastes optimalt.

Og det bringer mig til næste punkt:

Det som jeg bruger tid på i min klinik, eller når jeg vejleder online eller på Skype, er ikke avancerede teknikker. Det er ganske enkelt at lære kvinder små justeringer på hvordan de står, går, løfter og positionerer sig i bevægelse. F.eks når du står og holder din baby/barn. Læg mærke til følgende:

  • Hvor er vægten fordelt på fødderne?
  • Er dine ben lodrette?
  • Er dine baller trukket ind under dig?
  • Bærer du barnets vægt på din hofte?
  • Forsøger du at rette din ryg op længere oppe?
  • Trækker du skuldrene op til ørene?

Et typisk scanarie
De fleste starter med at sige at de har fået at vide, at de svajer for meget. Og siden de fik den besked har de brugt rigtig meget krudt på at trække ballerne ind under sig, så de undgår at svaje for meget. De har dog stadigvæk ondt i ryggen.

Og når jeg beder dem om at stå med neutralt bækken, kan de faktisk ikke gøre det, uden at det spænder og gør mere ond i lænden (!). Det er jo ikke meningen.

 Så hvorfor sker det?
I de fleste tilfælde skyldes dette en stående stilling med vægten på forfoden (nedsunket forfod efter graviditeten, anyone?), så lårene skrår fremad, og ballerne er trukket ind med bækkenet tiltet bagud (flad bagdel efter graviditeten, anyone?). Og fordi de står med vægten så langt frem på foden, skaber det kompression og spænding i lænden. Altså meget lidt plads.

Tricket for de fleste er

At få vægten længere bagud på hælen, så benene igen står lodret på gulvet. NU er der plads til at stå med neutralt bækken og naturligt lændesvaj igen, uden at det spænder bagtil.
Og så kan vi for alvor begynde at arbejde på at den tværgående mavemuskel kan stabilisere, bækkenbunden kan arbejde og åndedrættet kan brede sig udad i taljen og nedad i maven. Mange skal desuden have hjælp til blot at kunne ligge på gulvet med bøjede ben og neutralt bækken, uden at skyde ribbensbuen opad og lade hele ryggen svaje med.

Prøv selv:
Kan du ligge på ryg med fødderne i gulvet og holde bækken neutralt med naturligt lændesvaj – og stadigvæk lade dine ribben berøre gulvet?

Så snart disse basale ting er på plads, begynder træningen at have effekt. Du kan lære det hele – gå igang i dag i SOLHEIMs online forløb

Jeg vil alligevel våge at påstå at det hele er meget simpelt
Og jeg skal være den første til at sige, at jeg ikke er for god, som fysioterapeut, til at beskæftige mig med det helt basale, med at undervise i basal bevægelse. For det lærer vi ikke i fitness maskinerne eller på løbebåndet.

Og når det først er lært, er bevægelse og belastning blevet til stimuli der gør stærk.

www.elinsolheim.dk

En trænende mor spørger- og der bliver svaret

Nilo Zand og jeg skriver sammen, og det har vi gjort siden hun begyndte at træne med SOLHEIM.

Det bliver som oftest til en hel del, når vi har noget på hjertet – og der bliver stilles spørgsmål til det hele. Du kan læse med nedendunder.

Spørgsmål 1

Kan 10 minutters træning om dagen virkelig gøre en forskel? Og er jeg ikke helt til grin med de elastikker? (Red. hun henviser til de obligatoriske træningselastikker som man får tilsendt med posten når man tilmelder sig SOLHEIM)

Svar:

Jeg kan godt forstå din skepsis. Først og fremmest, så går jeg, og vi imod trenden. Denne form for træning går i mod en trend hvor kvinders træning er maskuliniseret og orienteret i retning af præstation.

Træningen hos SOLHEIM siger du har tid nok, du skal tage dig tid nok. Den siger at det er ok at være i den fase du er, som mor og med de vilkår og værdier det giver dig – i stedet for at love dig at hvis du gør dette flittigt nok, ofte nok og hårdt nok, så skal du nå dine ambitioner og ekstreme mål.

Det er jo provokerende. For vi vil jo alle leve op til forventningerne, vi vil jo alle vide, at vi er gode nok, og gør det rigtige. Og lige nu siger de fleste medier og kvindeidealer, at alt er muligt. Hvis du vil. Hvis ikke, er du nærmest kun selv skyld i det.

Hvad er vi så værd, nu om dagen, hvis vi ikke kan leve op til præstationskravene? Hvis du ikke beviser, hurtigt, med de definerede kropsparametre, at intet er ændret selv om du har født 2 børn? At du stadigvæk har kontrol og styr på dit liv, og du kan vise det ved at være i topform på toptid?

den kontekst, er de to elastikker jo helt til grin…! Jeg mener, sammenlignet med en boot camp!!

Men det er ikke elastikkerne der er forkerte.
Det er nutidens trænings trend der ikke fortæller os hele sandheden.
Sandheden er, at træning som noget der foregår i et afgrænset tidsrum, i en afgrænset tid, med en defineret intensitet –det er noget vi tror på i det paradigmet vi dyrker lige nu. Men det er ikke det der altid har været fundamentet for en sund og stærk krop.

Forskning viser nu, at selv regelmæssig intensiv træning ikke kan kompensere for manglende bevægelse resten af tiden. I stedet burde vi træne lidt mindre, for at have overskud til at bruge vores krop bedre og mere i vores hverdagsbevægelser (!)

Så dine 10 minutter er den hurtigste, mest tilgængelige og mest integrerbare og effektive måde at få en stærk og sund krop på. Fordi du gør det der hvor du er, og det smitter af på al den bevægelse du gør resten af tiden. Hvis du yderligere sammenligner de 10 minutter med at slet ikke få noget lavet, fordi du ikke kan magte den bootcamp…så er der vidst ingen tvivl om hvad der giver mest resultat.

Når det er sagt; gennem forløbet får du flere tips, og lærer hvordan du integrer træning ind i hverdagen, ind i en opgave som f.eks. at tømme vaskemaskinen. Du bliver opmuntret til at gå mere, og stå bedre. Det er alt sammen med til at den stærke krop du drømmer om, er en del af alt du putter ind i din hverdag. Måske får det dig op af sofaen oftere, når alt kommer til alt.

Spørgsmål 2

Hvem gør de 10 minutters træning en forskel for? Er det kun sådanne nogen, der er i elendig form eller kan man komme i virkelig fin form ved at fortsætte den blide træningsform?

Svar:

Du kan komme i virkelig fin form. Der sker en udvikling af belastning og koordinering i øvelserne og programmerne, så de konstant holder dig udfordret. Men alle starter det samme sted. Både sådanne nogle som dig, og dem der har det nemmere.
Fordi kontakten til musklerne skal etableres rigtigt, for alle, for at styrketræningen kan begynde.

Derfor er 10 minutter nok nu. Dem der har det bedre og kan mere, kan evt. vælge at gøre programmet flere gange om dagen, og således arbejde noget mere intensivt. Der vil altid være individuelle forskelle for hvad der er 100%.
Du vil opleve om nogle måneder, at du får sved på panden af øvelserne, men du kan styre intensiteten selv. Kvaliteten i øvelserne er vigtigst. Og hen ad vejen vil det give dig mulighed for at arbejde med programmer der varer 20 minutter, men kun 3-4 gange om ugen.

Du vil aldrig blive klar til at løbe et maraton med programmet – men du vil få en krop der er alsidig stærk og velfungerende, og det vil optimere dine muligheder til at træne det du vil, med en krop du har tillid til.

Spørgsmål 3

Hvad med de urealistisk høje ambitioner som mange har, hvad betyder det for os i livet og i særdeleshed for vores forhold til kroppen, at vi er så forhippede på at gøre noget vildere, bedre, hurtigere mere…

Svar:

Dette handler også lidt om det jeg svarede på i forrige spørgsmål. For er det at komme i ”virkelig fin form” noget du måler ift. nutidens præstations-idealer, noget som du endegyldigt vil skulle bevise at din krop er i stand til – eller skal din form måles på hvad du vil have af din krop i den fase du er i lige nu.
Eller på om den er med dig i det den skal i hverdagen, og at den ikke forfalder.
Eller på at ikke være overvægtig?

Ambitionerne i vores tid kommer ofte fra en idé om at kroppen ikke blot skal være sund og fungere godt, men skal dyrkes til noget optimalt. Det er et projekt udover at leve i- og bruge kroppen. Den er en identitet, og det gælder alle livsfaser.

At bruge kroppen naturligt og varieret, er ikke mere foretrukket som ”rigtig træning”. Og jeg vil til en vidst grad også sige mig enig, at vi ved en hel del nu om sygdomme som kan forebygges, ved at dyrke kroppen via motion. F.eks. er det vigtigt for os kvinder at styrketræne efter en vis alder, for at styrke vores knogler. Og det er mere effektivt med vægte end med almindelig funktionel træning med egen kropsvægt. Så jeg er ikke imod det at træne specifikt, og det har også gavnlige sundhedseffekter på hjerte-kar og livsstilssygdomme.

Jeg synes blot vi har glemt at anerkende, at vores krop fungerer bedst ved at blive brugt mere i hverdagen. Altså; køre mindre bil, sidde mindre på en stol eller i en sofa, bevæge os bedre i varierede mønstre så vævet stimuleres dagligt til at tåle det det skal.
Og at det også er sundhed. At det også giver en stærk krop. Og at det også kan give stærke arme, slanke lår og en flad mave. Især hvis man kikker på hvor begrænsede måder vi bruger vores krop på som det er…

Dine trænings ambitioner hænger sammen med, at du konstant bliver fortalt at du via træning giver din krop det den skal have for at være optimal. Og jeg tror også, at for mange er kroppen , sundhed og træning en slags redningsplanke for fores selvværd og følelse af kontrol, i en verden der bevæger sig hurtigt, med massive mængde information, og med mindre og mindre tid til nærvær.

Jeg tror, at der ligger en enorm frihed og overskud, i at tage kroppen tilbage til os selv, tage ejerskab på at det er godt nok at være i den og bruge den mere naturligt (blive venner med den) og mindre i en fremmedgørelse ved at skulle lave om på kroppen i fitnesscenteret, eller ved timevis taget ud af familielivet for at følge en bootcamp.

Tænk over dette:
Hvilket niveau af form og styrke, har du brug for hele livet, og kan du holde hele livet?
Hvad er den mest holdbare vej for dig, hvor din krop bevæges stærk –hver uge?
Det er nemlig det, som det handler om. Nu er du mor til 2 små børn, og skal finde det der er holdbart uge efter uge med dejlige uforudsigelige krabater, som vil bæres, svinges og skubbes på sin cykel…

En sidste bemærkning om elastikkerne  

Elastikkerne….er et holdpunkt. Men ikke bare det. På et træningsmæssigt plan, tilfører de øvelserne modstand, og kan gøre en øvelse effektiv for armene, som eller f.eks. kun var det for ryg og balder. Det er din fitnessmaskine når du opbygger styrken fra bund.

Som holdepunkt er de et stykke udstyr at klamre sig til, at tage frem, så man er i gang. Noget håndfast. Sammenlign dem med døren i fitness centeret. Du går derind, og du er i gang. Måske netop derfor, kan de være svære at tage frem…

Jeg har aldrig overvejet at de i sig selv skulle udgøre en barriere på den måde, men er fascineret af det. Men et stykke udstyr har aldrig været at foragte når man skal animere nogen til at gøre noget nyt med bevægelse Jeg læser også fra din tekst at din Stalin-bog og elastikkerne er blevet en slags følgesvenner, så du ved hvad du skal.

De vil dig kun godt, de elastikker, men pas på du ikke mister taget i den ene ende; jeg vil nødigt være ansvarlig for en arbejdsskade (har dog læst om sager hvor folk er kommet meget galt afsted:-)

De kærligste hilsner, Elin

www.elinsolheim.dk