Dit mest radikale sundhedseftersyn i 2020?

Det mest radikale sundhedseftersyn, er måske dette: At træne mindre, men bevæge dig bedre og mere.

Mit forlag skrev til mig midt i januar: “Hej Elin. Nu er det januar, og der er mange der laver sit årlige sundhedseftersyn! Skal vi ikke lave en kampagne til din bog?”

Og jeg blev et kort øjeblik faktisk lidt forvirret. For jeg vil helst ikke ses som en der giver dig dårlig samvittighed, og endnu en der siger at du skal træne mere, eller hårdere, bare fordi det er januar. Jeg vil faktisk helst ikke have, at du investerer mere tid i at træne. Og jeg vil virkeligt ikke skubbe til at januar bliver den måned hvor ambitionerne er skyhøje, ja, simpelthen for høje til ikke at vælte…

Mit egen sundhedseftersyn i januar 2020

Jeg har faktisk i år – igen – skruet ned for ambitionerne på den konto. Jeg har skruet ned for træningstimerne, og skruet op for gåturene, de daglige gode hverdagsbevægelser som jeg får ved at bruge min krop mere i de opgaver jeg alligevel har som mor til 3. Jeg arbejder mere på at pauserne foran skærmen og væk fra skærmen er fyldt med lidt mere bevægelse, og så nyder jeg de SMÅ men fokuserede åndehuller på træningsmåtten, hvor det helst skal ende med, at jeg trækker vejret lidt dybere og frit.

Ville du også have glæde af lidt mere selvmedfølelse hvis endnu en forgyldt ”jeg-skal-løbe-mere-og-blive-ny-version-af-mig-selv-ambition” allerede er svær at gennemføre?

Det er jo ikke fordi der er noget galt med dig, når planen ikke holder. Det er fordi planen ikke holder vand i forhold til dit liv, og hvad det ellers indeholder, kræver, og giver. Daniel Lieberman kalder os en befolkning der er WEIRD: Western + Educated + Industrialized + Rich + Democratic. Og vi har i hans øjne skabt et konceptuelt mismatch mellem de udfordringer vi har kropsligt og den måde vi løser det på, eks. med mere træning.

Han har efter min mening en super vigtig pointe. Og i SOLHEIM gør vi noget ved hans pointe ved at hjælpe kvinder til at finde en bedre balance: Hvor meget træning har du egentligt brug for? Udover at det kan være sjovt?

SOLHEIM skaber en balance hvor du kan træne mindre, men klogere, og bevæge dig bedre og mere. Altså uden presse din tid yderligere, og uden at presse din krop over evne, eller ud i noget som måske mest af alt er et tidkrævende ”vedligeholdelsesprojekt” langt væk fra det liv du lever. Og som tager tid fra det liv, du lever.

Dette kan du gøre med det samme, og opdage hvor stor forskel det gør

En ting du kan gøre lige nu og ind i det dejlige forår der venter os, er at gå lidt mere, og gå lidt mere med aktive baller, som jeg fortæller om i filmen her.

I SOLHEIM kalder vi det bæredygtig træning

Bæredygtigt både som i at være træning man skal kunne bære en travl hverdag, og som i at bære dig selv stærkt og godt. For det er jo dybest set det, det handler om hele livet. Og endnu mere i de år hvor du måske har små mennesker du også bærer på, og for.

Hvis du ikke er til SOLHEIMs online træningsunivers eller træningsprogrammer du kan se på din mobil, tablet eller computer, kan du lige nu med nedenstående rabatkode få 20 % rabat på Elins bog Kvinde Bevæg Dig Stærk, hvor du kan lade dig inspirere, samt se og læse hvordan du kan justere på din træning – også når du ikke træner, altså i hverdagen.

Koden hedder ‘kvindestyrke’ og giver 20 % rabat på din bog februar måned ud ved køb via https://muusmann-forlag.dk/kvinde-bevaeg-dig-staerk/

Gør som tusindvis af andre kvinder

Du kan blive en del af SOLHEIMs online træningsfællesskab for kvinder, hvor du udover at få det hele serveret på et fad skridt for skridt i træningssprogrammer, også har adgang til ubegrænset vejledning fra Elin online eller via skype. Elin er indehaver af www.elinsolheim.dk, og er fysioterapeut.

Mange af os går rundt med gener fra vores bækken, lænd, bækkenbund eller fra mavemuskler der ikke gør sit arbejde og en mave der mangler støtte, og med en vag fornemmelse af, at det blot er noget man lever med.

I SOLHEIM gør vi noget ved det, og vi lærer dig at det kan gøres mens du bruger hele kroppen og kan have tillid til at bruge hele kroppen.

Læs mere om SOLHEIMs online forløb her

IKKE-ØVELSER: Din nemmeste og vigtigste træning

Ikke-øvelser: Sådan gør du!

Ikke-øvelser kan være din redning. I hverdagen er det, lidt karrikeret, sådan for mange af os:

  1. Vil gerne træne.
  2. Får nogle gange trænet.
  3. Synes som oftest det ikke er nok.
  4. Dropper træningsplanen helt, og spiser en pose M&M´s i stedet

Der kan også være gode grunde til, at træningsplanen ikke holder, eks. syge børn, flytning, arbejdsmængden blev for stor, pladsmangel eller mere mentalt – at man tror det er vildt og voldsomt det der skal ske, og det i sig selv bliver en barriere for at få trænet. Hvad med at kigge på alle dine ikke-øvelser i stedet?

Skift alt-eller-intet ud i dag med denne tilgang

SOLHEIM Bevæg Dig Stærk, som findes som et online forløb for kvinder, arbejder målrette for at du kan træne mindre, klogere – og bevæge dig bedre og mere (find forløbet her)

Selv om forløbet lærer dig at træne med udvalgte øvelser, er den underliggende tanke, at de samme muskler du lærer at aktivere mere på træningsmåtten, kan bruges mere –  og dermed styrkes –  effektivt i hverdagen. Og det kan nogle kvinder i mere travle perioder ofte have glæde af at gøre mere eksplicit:

Her ser du en træningsplan for ikke-øvelser:

Kunsten er, at rangere de bevægelser du bruger og det du har brug for over alt det andet

  • Halvt Huksiddende stilling: Brug af baller sammen med kerne, og især bækkenbund.
    • Du kan bruge den når du rydder op, lægger tøj på plads, tømmer vaskemaskin, snører snørebånd, tørrer snåtnæser…Ånd ud og aktiver bækkenbunden når du kommer op herfra, og hold forreste læg lodret – hele tiden.
  • Stå med mere vægt bagud + lodrette ben.
    • Du kan stimulere hofter, bækkenbund og dybe mavemuskler til at gøre sit arbejde ved at stable dig mere lodret – i din lodlinje, som gør du ikke behøver trække ballerne ind under dig alle de timer hvor du står op i løbet af dagen.
  • Ånd ud og aktiver bækkenbunden ved alle belastninger (der øger bugtrykket).
    • Det er simpelt: Aktiver din bækkenbund (knob blidt men præcist) sammen med åndedrætsmuskelen ved at ånde ud samtidigt, og mærk, at de muskler du skal bruge til at stabilisere bækken og mave, og have styrke i at løfte, skubbe, sænke, bære – kommer indefra.
  • Stræk knæet helt ud ved trappetræning: Brug ballerne!
    • Det er basal arbejds-biomekanik: Hvis du går opad eller nedad trapper og aldrig helt strækker knæet ud når du står på det, så bruger du mere forsiden af låret, og mindre bagsiden og ballerne. Gør ballerne og bagsiden til aktiv muskelmasse ved at strække knæet helt ud, og mærk at hoften kommer på arbejde i stedet!

Der er dage hvor du når det hele, og de andre dage

Giv dig selv lov til at rangere: På de dage hvor jeg kun skal arbejde med 1 ikke-øvelse, hvad skal det være for en hverdagsbevægelse?

De dage hvor jeg har overskud til at fokusere på 2, hvad skal den anden være?

På den måde har du, i de perioder hvor du ikke får trænet – masser af bevægelse der styrker dig.

Jeg lover dig, du kommer til at mærke forskellen!

Jeg vil lære mere – vis mig SOLHEIMs forløb og træningsunivers for kvinder

Susanne Kähler - konkurrence-klatring som nybagt mor

Bomstærk med delte mavemuskler?

Jeg er så heldig at arbejde med kvinder, som prioriterer det virkeligt højt at få kroppen til at fungere igen. Både som nybagt mor og når der er mange år siden de blev mødre.

Susanne Kähler er en af dem. I 2015 fik hun som nybagt mor en høj placering i Danmarksmesterskabet i ruteklatring. 1,5 år senere opdagede hun, at hun ikke bare var blevet mor. Men at hun også var blevet indehaver af mavemuskler, der ikke fungerede. Hun havde udviklet delte mavemuskler (rectus diastase)

Susanne Kähler fortæller:

Som nybagt mor gik der et par måneder med efterfødselstræning, før jeg fik grønt lys til at træne som før.

Jeg skulle bare mærke efter i min krop og ikke opleve gener. Jeg skruede derfor op for træningen. I løbet af det første år efter min første fødsel kunne jeg klatre og konkurrere stort set på samme niveau, som før jeg blev gravid. Det var fantastisk!

Til trods for en tilsyneladende bomstærk krop følte jeg dog i visse bevægelser, at min kerne var svag.

Den kunne svigte pludseligt, og til trods for masser af træning blev jeg ikke stærkere.

Jeg mærkede det især, når jeg skulle arbejde i visse klatrestillinger. Især der, hvor jeg skulle spænde op i hele kroppen, og hvor der var maksimal belastning på mave og kerne. Nogle gange oplevede jeg, at jeg pludseligt ikke kunne holde spændingen i min kerne, når jeg trænede styrke, selvom resten af min krop fint kunne følge med belastningen.

Jeg genvandt aldrig helt min form sammenlignet med før fødslen. Det viste sig desværre også, at jeg efter 1 1/2 år stadig havde delte mavemuskler (rectus diastase). Det gjorde mine præstationer svingende, fordi jeg ikke havde samme kontrol og styrke i bevægelserne, når hele kroppen skulle spænde op.

At lytte til den svageste del

Som aktiv idrætsudøver er jeg vant til at stole på min krop, men jeg er også vant til at kunne presse den.

Den afgørende forskel for mig fra jeg stod som nybagt mor til nu har været at opdage dette: Det er så vigtigt at ikke gå hurtigere frem, end hele kroppen er klar til. Også selvom nogle kropsdele hurtigt bliver stærke. Fx kunne mine arme noget, som min mave ikke var klar til, efter jeg havde født.

Og det gør, at jeg her efter min anden fødsel med SOLHEIMs onlineforløb er langsomt på vej tilbage til klatring.

Manglede vejledning og viden

Jeg syntes, jeg tog mine forhåndsregler efter første fødsel. Både ved at opsøge viden og ved at trække på egen faglighed og erfarne efterfødselstrænere.

Men jeg tror, jeg ville have helet hurtigere og bedre, hvis jeg dengang havde fået mere specifik vejledning i, hvordan genoptræningen skulle skride frem. Og samtidigt målrettes de krav, som min sport stiller til min krop. Især det at lave en sikker overgang fra den almindelige efterfødselstræning, man tilbydes, til den mere krævende træning.

Nu har jeg mere forståelse for, at jeg skal træne sikkert og langsomt henimod de fysiske arbejdskrav, som klatring stiller. Der skal tages højde for, at mavemusklerne efter en fødsel nænsomt skal hjælpes tilbage til deres styrke og funktion.

Alle har en Rectus Diastase i 3. trimester

Der skal gøres noget særligt og ekstra, hvis maven ikke er på vej til at hele 8 uger efter fødslen.

Og denne gang er Susanne godt på vej til at returnere sikkert til klatring igen.

  • Hvis du har født, selvom det efterhånden er mange år siden, og din mave ikke opfører sig, som den gjorde engang.

Eller:

  • Hvis din mave ikke responderer på træning, som den engang gjorde.

Så kan du få hjælp med min bog KVINDE BEVÆG DIG STÆRK – Slut med junktræning , og her I SOLHEIMs onlineforløb.

Ja tak – tag mig til SOLHEIMs onlineforløb!

Hvornår kan jeg det hele igen?

Uanset om man har trænet tidligere eller ej, kan det være svært at forholde sig til, at kroppen ikke altid er den samme, selv mange år efter man har været på barsel. 

Nogle ønsker at kunne det hele, andre igen ved ikke hvor de skal starte.
Og noget af det der kan være rigtig svært at give slip på, er løbetræning, hvis man bliver nødt til det.
Min erfaring er, at små eller store spor efter graviditet og fødsel i vores kroppe, kan give en (måske) ny, men vigtig respekt. En respekt, der handler om at tage vare på vores kroppe i alle livsfaser, hvis den skal holde:

  •  At spise og drikke godt, så din fordøjelse og bækkenbund fungerer
  •  At lave den træning kroppen kan lige nu, og arbejde fokuseret frem mod et mål, uden at overbelaste kroppen undervejs (f.eks. at styrke din kerne inden du genoptager løbetræningen)
  •  At respektere, at du også behøver hvile, for at kunne yde

Det kan godt udløse skuffelse og frustration, når kroppen ikke lever op til ens forventninger til, hvad man vil, kan og skal. Det kan både give en lyst til at forlade kroppen lidt, være ligeglad, og modsat at presse den endnu hårdere.

Mit budskab i dag er at dyrke accept noget mere, og præstation noget mindre. 

For midt imellem yderlighederne kan du have en stærk krop, der respekteres, bruges og trives. Hvor der er større mulighed for, at du også har det godt med din krop. Lige nu, som den er. Og bevæger dig stærk, lige nu, som du kan, med den vejledning du skal have.

Din krop har været hjem for et lille menneske, eller måske flere.
Det er da en præstation der vil noget!

kærlige hilsner fra en der har været der mange gange…

www.elinsolheim.dk

Fri mig fra mere træning!

Træning er bestemt ikke alt

Faktisk er træning overhovedet ikke en særligt central del af  det, at leve, når jeg kikker nærmere på det. Med sommeren i sin sidste fase, og bikinien flittigt i brug endnu, forhåbentligt, vil jeg slå et slag for kroppen i livet.

Når jeg bevæger mig rundt på de sociale medier og ellers, fylder det enormt meget hvor mange løsninger der gives på, at få kroppen til at performe. Løsninger der kræver dedikation, disciplin, tid og den rigtige tilgang. Løsninger der får kroppen til at performe enten det er hurtigere og længere løb uden skader, flottere bagdel, crossfit-mesterskaber, at se bedre ud nøgen, at ikke tage på, at vedligeholde den krop du endeligt har opnået at få, eller at få den.

Og, jeg bliver mere og mere træt – faktisk, hver gang jeg støder ind i det. Det har været lidt pinefuldt til tider, for jeg gik længe og tænkte – at sådan burde jeg da ikke have det!? Der er ofte nogen der gerne vil vise mig den seneste træningsapp, fra den seneste hot-shot fra USA eller andre steder, og jeg er desværre den største lyseslukker. Jeg bliver bare ikke inspireret. Fri mig fra mere træning, har jeg lyst til at sige.

Misforstå mig ret. Det er ofte netop på disse steder muligt at se fantastiske resultater, og møde dygtige mennesker der står bag – men fra de første før-og-efter fotos af ballerne bagfra og fra siden (og hvor meget de, altså ballerne, har løftet sig mens du nappede dine øjenbryn), til billederne af perfekte kroppe der endeligt lever op til idealet, kan jeg kun høre én stemme i mit hoved, der siger:

 ”HVORFOR?”

Jeg forstår det ikke

Hvorfor bruge et hav af tid på træning eller øvelser, i et træningscenter eller et andet sted, mange gange om ugen (og de fleste uger desværre alligevel for få gange)? Hvorfor skal kroppen være et projekt i sig selv, hvor den skal disciplineres? Hvorfor, hvis livet i sin nuværende form alligevel ikke kan opretholde den krops status, eller funktion, eller udseende eller præstation – skal du afhængiggøres af en strategi, som kun virker, hvis du afsætter særlig tid, og meget tid til det?

Det, som muskler egentligt handler om

Hvorfor gøre det, når alt det, som et liv indeholder kan give dig den krop du har brug for, og som ser ud som den bliver brugt? For det er jo det, muskler handler om. At blive brugt. Og når muskler bliver brugt, bliver de  stærke, tonede, eller synlige. Eller de er synlige ved, at du bærer dig selv godt – som gør du ser godt ud, ser stærk ud, ser vital ud.

Udover at muskler vil bruges, spiller de flere andre vigtige roller:

  • Der er for de fleste enormt stor glæde forbundet ved, at bevæge sig og bruge sin krop.
  • Der er en stor mental frihed at finde i det fokus, eller ikke-fokus, man har, mens man er fysisk aktiv, enten det er med lyden af ens åndedræt eller Metallica.
  • Det kan være vildt sjovt, og få en til at grine som aldrig ellers.
  • Det kan være socialt berigende.

Alt sammen noget der handler om, at leve et godt liv der får dig til at smile, og ikke om at disciplinere din krop!

Så næste gang du overvejer at gå igang med at træne, så spørg også dig selv “hvorfor.”

Der er aspekter af livet, eksempelvis det, at føde børn, der kan give områder af kroppen hvor øvelser er nødvendige for, at genvinde styrke og funktion. Det er en af grundene til, at jeg har lavet SOLHEIMs online forløb.
Men intentionen med forløbet er også, at lære hvordan dit liv og dine hverdagsbevægelser, dine gåture og et minimum af øvelser kan give dig det samme, som du før kun troede var muligt med en boot camp og 3 løbeture om ugen.

Den berygtede hverdag

Jo mere-, jo bedre- og jo mere varieret du bruger din krop i hverdagen –jo mere stimulerer det de samme muskler, som du ellers ville tage til træning for at bruge og styrke. Det fortæller også dit kredsløb og hjerte, at der skal udføres noget arbejde. Det fortæller dit stofskifte, at der er brug for noget energi – gennem hele dagen. Og det giver dig en krop der er harmonisk og rar at være i.

Med færre øvelser, mindre træning – og et liv der leves i bedre bevægelse – kan du også få den krop du drømmer om, med andre ord.

Og ja –jeg ved selvfølgelig, at principperne omkring fokuseret styrketræning kan give målbare resultater som eksempelvis en større muskel i overarmen. Men hvorfor vil du have en muskel der er større end det, dit liv kræver af den arm, når det eneste du får, udover bostet ved, at se trænet ud, er behovet for, at have en rutine med en bestemt øvelse med en bestemt vægt. Du kunne jo også, bare bruge den arm noget mere….! En tur i supermarkedet med lillemand på armen, eller det, at slippe lidt manuelt arbejde ind i dit liv igen – eksempelvis ved at bære lidt mere i din hverdag, i stedet for altid, at bruge en indkøbsvogn eller køre, kan gøre det. Du kan læse mere om at bære her.

Du får ikke en kerne eller en mave der virker, hvis du ikke bruger dem

Når jeg eksempelvis i går bar en stor pakke ud af posthuset, var min kropspositionering og placering af pakken på min arm afgørende for, om min kerne arbejdede godt eller skidt, og om min bækkenbund blev positivt styrket af det. Læs mere om at bære her

Når jeg henter et glas på nederste hylde, i gulvhøjde, er min bevægelse derhen afgørende for, om mine hofter, baller og kerne bliver brugt – og styrket af det eller ej.

Når jeg står og venter på min ene pige, eller går til kontoret, er måden jeg går og står på afgørende for, om mine baller bliver brugt, og dermed styrket af det.

Jeg kunne blive ved. Men summa summarum er, at du skal tilbringe virkeligt mange timer ved ballemaskinen i fitness.whatever for, at få det samme ud af det, som dit liv kan give.

Ja, tak – jeg vil lære det nu!

Lunge med elastik - Elin Solheim

Fra fortvivlelse og chok over delte mavemuskler (rectus diastase) til en stærkere krop end nogensinde

Gennem årene har jeg mødt mange kvinder, som har trænet uden at se resultater for sine delte mavemuskler (rectus diastase).

En førstegangsmor har sendt mig sin beskrivelse af sit forløb hos SOLHEIM. Det en beskrivelse, hvor hun med sin egne ord fortæller en historie om at ville gøre det rigtige efter en graviditet og få kroppen på plads igen. For bare lidt længere hen at opdage, at kroppen ikke reagerer, som den burde på træningen. At maven, har ”løbet panden mod muren”.

Læs morens egen beskrivelse her:

“Efter et halvt år med SOLHEIMs onlineforløb ser jeg resultater: Jeg har helet mine delte mavemuskler (rectus diastase)!

Udover at min mave er helet, har jeg fået en bedre kropsholdning og en stærkere kerne end nogensinde før.

Jeg havde en aktiv og ukompliceret graviditet og gik i gang med at træne en uges tid efter fødslen. Jeg havde desværre ikke den tilstrækkelige viden om, hvad en graviditet gør ved kroppen, så jeg trænede helt forkert. To måneder efter opdagede jeg, at jeg havde delte mavemuskler (rectus diastase)

Det blev jeg meget chokeret over. Jeg følte, at jeg havde ødelagt min krop, og at den var gået i stykker. Til mit store held fik jeg fat på Elin Solheim. Hun beroligede mig og tog sig tid til at forklare mig om det. Jeg gik i gang med hendes onlineforløb med det samme.

Det har været nemt at følge og dejlig fleksibelt. Hvis der har været noget, jeg er blevet i tvivl om, har Elin altid været der til at svare på spørgsmål. Hun er grundig, nærværende og rigtig god til at guide én personligt og svare på spørgsmål.

På hendes opfordring droppede jeg al anden træning i denne periode. Jeg har altid været meget aktiv, og jeg syntes, det var svært ikke at måtte træne andet. Hendes program var også udfordrende, men på en helt anden måde end jeg var vant til.

Efter under halvt år hvor jeg har fulgt programmet, har jeg ikke delte mavemuskler (rectus diastase) længere! Og en sidegevinst er, at jeg er blevet stærk og har fået en bedre kropsholdning. Nu er jeg så småt begyndt at genoptage anden træning, og her kan jeg mærke, at jeg er mere stabil, end jeg har været før.

Jeg kan se, at det var umagen og ventetiden værd. Jeg ser det som den bedste investering, jeg kunne gøre for min krop.”

Når man bliver chokeret og i tvivl, om man har ødelagt noget i sin krop, følger der ofte en stor forvirring og en masse spørgsmål med

De delte mavemuskler (rectus diastase) var i dette tilfælde hverken meget alvorlig eller med meget generende symptomer, men den var der. Og det, at den var opstået, skabte turbulens.

Hvad har jeg gjort forkert? Hvad må jeg gøre? Kan jeg slet ikke træne mere? Skal jeg opereres? Er det en skade for livet? Kan jeg udsætte kroppen for en graviditet igen?

Det er spørgsmål, som mange kvinder tumler med, når de opdager at deres mavemuskler slet ikke opfører sig, som de plejer eller burde.

Test, om du har delte mavemuskler (rectus diastase) her

Helingen handlede i dette tilfælde om 2 aspekter:

1. At genvinde tilliden til kroppen og troen på, at den kan tåle belastning.

Denne mor var blevet bange for at lave noget forkert. Og derfor var de første 4-6 uger med træning på det helt lave niveau enormt vigtige. Det var her, hun kunne genvinde en følelse af, at kroppen responderede, som den skulle, og at der trods alt var noget, der fungerede godt nok. At der var noget der responderede, som vi kunne bygge videre på.

Efter 4 uger kunne hun løfte et ben i rygliggende uden at maven indtog Toblerone-form, og efter træningen også var hun i stand til at mærke en positiv følelse af styrke og kontakt til en kerne, der arbejdede.

2. At lære de grundlæggende teknikker og grundbevægelser først og ikke have for travlt med at lave “rigtig træning”

Det kan skabe meget indre uro og tvivl på, om det, man nu gør, er godt nok. Især, når man ikke længere må træne med det mål at få sved på panden, løfte tungt og meget eller løbe langt.

Det, at fokusere på kvaliteten på bevægelserne fremfor intensitet og mængden belastning, er nyt for mange, og det udfordrer vores opfattelse af, hvad træning er. Man ved jo, at der skal ydes for at komme i form. Og når man samtidigt bliver bedt om at tage det med ro, kan det virke vildt provokerende.

Kan det overhovedet give den stærke krop, man længes efter og drømmer om, når det ikke lever op til nutidens boot-camps og fysiske præstationer endnu?
Ja, det kan. Det er faktisk en forudsætning for, at din krop kan respondere positivt på den tunge belastning eller den lange løbetur på sigt, hvis du har delte mavemuskler (rectus diastase).

Den sidste, men vigtigste helingsfase er også den der tager længst tid

For efter 1/2 år er hun nemlig ikke færdig med at hele maven, selvom den nu stort set opfører sig som før. Det, der mest af alt gør, at hun mærker fremgangen hurtigt, er, at hun har fået bedre motoriske strategier, og at hun bevæger sig mere stabilt og med den stabilitet, maven har brug for.

Så selv om hun ser resultater for sine delte mavemuskler, er der fortsat masser af heling og styrke at hente.

Den næste, langsommere del handler om vedholdenhed.

Den handler om at blive ved med at lave træning, hvor hun kan overholde de gode belastningsprincipper for kernen. Det er nemlig nu og det næste ca. 1,5 år, at hendes bindevævsceller i mavens midtlinje genopbygger styrke i selve bindevævet. Og for at gøre det skal cellerne have at vide – hver dag – hvilken stabilitet og tension, der er påkrævet – bl.a. gennem de bevægelser og det muskelsamspil hun har lært og bruger.

Det vil sige, at hun skal undgå træning, hvor bindevævet lader sig strække og udvide igen. Det kan være træning, der går for hurtigt eller er for hårdt til, at hun kan bevæge sig stabilt, sikkert og med mavemuskler, der gør sit arbejde sammen med resten af kernen.

Alle hendes hverdagsbevægelser i hendes vågne timer har betydning.

Virkeligt meget betydning. Hun kan altså ikke nu, hvor de delte mavemuskler (rectus diastase) er væk, tillade sig at sidde og hænge på halebenet, eller lave alle løft med en krum lænd. For så vil hun stille og roligt svække det samspil, hun har arbejdet så hårdt for at opnå…

Det betyder det for dig, der har delte mavemuskler (rectus diastase)

Du kan sagtens se resultater af træningen på dine delte mavemuskler!

  • Det betyder, at du bliver ved med at høste frugter af din indsats i lang tid.
  • Det betyder, at det ikke er øvelser, der fikser din diastase.  Øvelserne fikser, hvordan du bevæger og belaster kroppen både i øvelser og hverdag.
  • Det betyder på sigt, at du får en krop, der tåler bevægelse og belastning igen, selvom du har haft delte mavemuskler (rectus diastase).
  • Du kan lære små justeringer på, hvordan du står, og derigennem hjælpe din delte mavemuskler til at hele.

Du kan lære små justeringer på, hvordan du står, og derigennem hjælpe dine delte mavemuskler til at hele

“Før min anden graviditet havde jeg delte mavemuskler (rectus diastase), der var 3 fingre bred, og meget blødt bindevæv i mavens midtlinje. Under min anden graviditet blev dette til 4 fingre. Men allerede nu 10 dage efter fødslen er jeg nede på 2 fingres bredde. Udelukkende ved hjælp af kroppens egen spontane heling og dine basisøvelser, hvor jeg aktiverer bækkenbunden på udånding, som spænder min tværgående mavemuskel op. Jeg er spændt på, hvor langt jeg kan nå i dette træningsforløb!” (mor til 2)

Ja tak – tag mig til SOLHEIMs onlineforløb!

Pensionister der pådrager sig en Rectus Diastase

Kvinder kan træne sig til en Rectus Diastase – selv 30 år efter de fødte sidst

Jeg ser oftere og oftere kvinder som godt i gang med pensionstilværelsen udvikler en Rectus Diastase.

Ofte er det kvinder som er glad for at den nye tilværelse blandt andet giver tid til at træne. Tid til endeligt, at tage sig godt af sig selv og sin krop, i eget tempo. Børnene er fløjet fra reden for 20 år siden, og nu handler det om velvære, at ældes med ynde – eller at udskyde aldringen længst muligt.

De træner, og de træner hårdt og regelmæssigt. Måske hårdere end hvad du og jeg forestiller sig at man kan, når man er passeret de 65.

Men – heldigvis – ved vi nu, at træning virker også med alderen, og at resultaterne er lige så gode, og meget mere betydningsfulde for din alderdom, når du holder dig aktiv netop efter du fylder 65.

Så hvad er problemet?

Problemet er, at træningen nogle gange giver resultater – på den u-fede måde.

”Lige pludseligt, under en session med mange maveøvelser i fitness centeret, bliver hun opmærksom på, at mavens form ikke er som den plejer. Den runder mere, og den spidser til ganske tydeligt lige over og under navlen.

Der hjemme bliver der mærket efter, og der er ingen tvivl: Der er ”åbent” i midtlinjen, så fingrene kan skubbes ganske så langt ind mod tarmene. Det er ikke rart. Og det plejer ikke at være der”

Hvad kan vi gøre?

Vi kan forholde os til, at Rectus Diastase ikke er noget der hører nybagte mødre og graviditeter til, men at det er resultater af kræfter der virker uhensigtsmæssigt. Kræfterne tager hverken hensyn til køn eller livsfase.

Rectus Diastase er resultatet af en kerne der ikke gør sit arbejde godt nok. Og ofte resultatet af det fakturm, at foreskrevne øvelser i sig selv ikke er garanti for, at kernen arbejder godt.

Det jeg ser er, at mange af de øvelser som vi alle sammen kaster os ud i – de klassiske mave og rygøvelser, endda kerne øvelser – ofte stiller krav til kernen som vi overser, fordi vi kikker for meget på belastning og sved på panden, og for lidt på kvalitet.

Hvad er vigtigt?

Kvalitet på bevægelserne er vigtigt.

Kvalitet på muskelaktiveringen er vigtigt – altså: Bruger du overhovedet de muskler der er relevante, eller bruger du dem måske for meget?

Det er ikke bare vigtigt når du lige er blevet mor.
Det er vigtigt for mænd.
Og det bliver ved med at være vigtigt, selv om du har haft six-pack i 30 år siden du fødte.

Hvad anbefaler jeg?

  • Lær at bruge en strategi der giver stabilitet til mavens midtlinje (dit bindevæv der) via bækkenbund og åndedræt, og gennem bevidsthed om hvordan du placerer din krop (f.eks. dit bækken, dine ribben og deres indbyrdes forhold) når du træner. (Du lærer det i det online forløb hos www.elinsolheim.dk)

Er det f.eks. lige meget om du presser lænden i gulvet for at stabilisere i rygliggende maveøvelser?

Det afhænger af, hvad du vil med øvelsen. Hvis kernen skal arbejde, skal lænden nemlig holdes neutral.

  • Brug strategien, du når du laver øvelser på måtten, og overfør dem til dine hverdagsbevægelser. Både når du står, og når du sidder, går og bevæger dig i din hverdag, f.eks. når du løfter noget.
  • Lær at bruge, og styrke, din mave uden en voldsom spænding i de mavemuskler som ligger overfladisk og som du kan se – less is more når det gælder kernens dybe strukturer – og arbejd på at beholde et naturligt flydende åndedræt.

Når du er startet med træning:

–  Giv dig god tid til at blive fortrolig med grundstillingerne i dine øvelser, f.eks. at kunne beholde neutralt bækken og neutral ribbensbue (du lærer det hele i www.elinsolheim.dk)

– Træn i starten 1 gang dagligt efter princippet om hyppige stimuli med let belastning – men Stop, og prøv evt. igen senere samme dag, hvis du mærker kvaliteten på bevægelsen eller bækkenbunds aktiveringen bliver dårlig, selv om du ikke har taget alle gentagelser af en øvelse.

Er du nysgerrig på hvordan du lærer disse strategier – for livet – så find mig her

Træning er ud – nærende bevægelse i hverdagen er ind!

Jeg har faktisk altid haft det som om, at jeg ikke var en rigtig fysioterapeut.

Jeg har en ganske klar anelse nu, om hvor det kom fra – og det er en længer historie jeg ikke skal kede dig med.

Men der var altid noget der trykkede .
Gennem mine 19 år som fysioterapeut har jeg på forskellig vis, og i mange varierede rammer vejledet og hjulpet patienter, klienter, og borgere til, at bevæge sig bedre. Nogle for at komme af med sine gener, andre for at forebygge.

Der var én ting der altid frustrerede mig:
At al den viden og erfaring man som professionel har, er svær at overlevere så den bliver brugervenlig i den kontekst som den man forsøger hjælpe befinder sig i. Altså når vedkommende ikke er til træning, eller til fysioterapeut.

Der findes et hav af øvelsesprogrammer, og endda meget avancerede måder at hurtigt producere et skræddersyet træningsprogram. Og man kan kan også give opfølgning regelmæssigt over tid, evaluere og progrediere.

Men jeg var alligevel frustreret.

Jeg følte det som om, at lige meget hvad, så ramte jeg med mine gode råd og øvelser ved siden af.
Lige meget hvad, så nåede jeg ikke ind til kernen af opgaven, kernen af problemet og løsningen af det.

Det er snart 9 år siden, at jeg begyndte at spekulere over, hvad det er man har brug for, rent kropsligt når man har født.

Jeg brugte 7,5 år mens jeg arbejdede som fysioterapeut, og fødte et par børn mere på, at undersøge nærmere og gå i dybden på hvordan et træningsforløb for en småbørnsmor skal bygges op. Hvilke elementer der skal med, og over hvor lang tid for at hun beholder, genfinder eller udvikler en stærk, velfungerende krop

Og det imens livet raser derudad med vasketøj, omsorgsarbejde 24-7, uforudsete begivenheder, konstant ændrede planer og minus tid til sig selv).

Som fysioterapeut havde jeg hele tiden den grundviden der skulle til, for at lave øvelsesprogrammer til mine klienter.
Men den lille store brik som var svær at få fat på var, at de fleste af dem jeg trænede (i alle alders grupper og køn) fortsatte med nogle bevægemønstre hjemme og på arbejde som gjorde at chancen for at komme af med gener eller få en stærk, velfungerende krop – var ringe.


Måske kan du genkende dette scenarie:

TRÆNING 2-3 GANGE OM UGEN =  CA 2 TIMER/UGE
– HVOR KROPPEN STIMULERES I DEN RIGTIGE RETNING

BEVÆGELSE I ALLE HVERDAGENS VÅGNE TIMER, ELLER MANGEL PÅ BEVÆGELSE = CA 54  TIMER/UGE
– SOM ER MERE ELLER MINDRE HENSIGTSMÆSSIG ELLER POSITIVT STIMULERENDE


Som fysioterapeut ved jeg også meget om hvad der helt specifik kan og bør trænes f.eks. i bækkenbunden lokalt, eller i ryggen, og dette er det nemt at give øvelser for.

Men det var sjældent jeg nåede dertil hvor jeg gav klienten reel erfaring i hvordan hele kroppen bevæges og belastes optimalt,  og lægger grundlag for gener eller styrke og funktion. Eller fik overleveret reelle værktøjer til at udnytte denne betydningsfulde faktor for hvor stor succes de få timers træning om ugen giver.

Lad os f.eks. tage tyren ved hornene, og se på knibeøvelser (Dem der følger mig ved jo, at det er et sprængfarligt område…):
Jeg kunne instruere i knibeøvelser, samt vejlede i, at huske at  knibe i alle belastninger, f.eks. ved løft, og i at lave knibeøvelserne.

Men, det jeg hører fra kvinderne er, at det ikke bliver gjort. Det bliver aldrig en del af deres bevægelsesrepetoire. Og at det ikke har gjort så meget fra eller til.


Men – hvad hvis dette skyldes, at klienten f.eks. aldrig har lært hvordan ballerne skal arbejde i en foroverbøjning og på synergistisk vis støtte bækkenbundens arbejde i  f.eks. et løft, eller i en squat?

Hvad hvis det skyldes at bækkenbunden efterlades i omklædningsrummet i klinikken og herefter går tabt et eller andet sted mellem at holde vejret og have baller der sover?

Så virker mine øvelser og vejledninger jo ikke!


Prøv selv:

  • Stå med ballerne trukket lidt under dig.
    Bøj dig nu forover mens du stadigvæk holder ballerne lidt trukket ind under dig.
    Prøv nu at lave et knib idet du retter dig op igen.
  • Prøv at gøre det mens du holder vejret. Prøv at gøre det mens du ånder ud samtidigt med du kniber og retter dig op.
  • Mærk hvordan du slipper knibet når du igen står oprejst.
  • Stå nu med ballerne ikke trukket ind under dig, altså så din bækkenknogle og kønsben laver en lodret linje mellem sig.
    Bøj dig nu forover i hofterne – det vil sige at din lænd eller resten af ryggen overhovedet ikke skal bevæge sig eller bøjes forover, kun hofterne gør at du læner dig frem – mens du strutter med din bagdel.
    Bøj dig så langt frem du kan til bagsiden af benene strammer til, og uden at bøje ryggen.
    Prøv nu at lave et knib mens du retter dig op ved hjælp af ballerne der trækker dig op.
  • Prøv at gøre det mens du holder vejret, prøv at gøre det mens du ånder ud.
  • Mærk hvordan du slipper knibet når du igen står oprejst.

Var der en forskel?


Man bliver nødt til at vende det hele på hovedet for at få øje på, at øvelserne i sig selv er mindre vigtige!

Det har en fuldstændig undervurderet betydning for f.eks. bækkenbundens funktion hvordan du bevæger dig enten det er i køkkenet eller i en øvelse. Og det kan være altafgørende for, om dine øvelser gør en forskel.

Øvelsen er nemlig null værd, hvis ikke vilkårene er tilstede for at den muskel du vil styrke, kan udvikle den største kraft. Og for bækkenbunden betyder det, at baller der sover, eller hofter der ikke bruges er kan være din største forhindring for at kunne holde tæt på løbeturen.

Det betyder kort fortalt, at når du lærer at bevæge dig på en måde, hvor du i al bevægelse giver et styrkende stimuli til den kropsdel du ønsker at styrke eller hele – så er det ikke længere op ad bakke, og du bliver hurigere fri fra at skulle gå til fysioterapeut overhovedet.

Jeg tror at et online forløb, som du laver hjemme, kan noget som holdtræning eller regelmæssige individuelle sessioner ikke kan.

  • Jeg tror simpelthen ikke på, at man kan få det samme ved at møde op 2x/uge på sit hold – af den simple grund, at det er det du laver resten af tiden når du ikke er til træning, der virkeligt batter, og er en kæmpe indflydelse på om du f.eks har baller der sover, Rectus Diastase eller en bækkenbund der ikke virker til trods for årevis med knibeøvelser eller mavebøjninger.
  • Jeg tror på, at det tager tid at ændre vaner – og at du ikke kan tage imod alt det du skal vide på én gang, eller på et par konsultationer. Og du skal have mulighed for at leve dit liv, i de uger hvor du kan træne meget og i de uger hvor du kan træne lidt eller ingenting – og stadigvæk beholde den røde tråd her og nu, og videre frem.
  • Jeg tror på, at det tager tid at skrælle alle lagene, så de bevægelser man lærer gennem korrigerende og styrkende øvelser giver genklang når du løfter sønnike op på din cykel, eller laver squats sammen med dine holdkammerater. Du skal øve principperne i hundredevis af øvelser, og du skal mindes om det igen og igen og igen. Og du skal kunne se, at du ikke er den eneste der har det sådan. Du træner lige så meget på måtten som når du leger med dine børn eller vasker dit ansigt om aftenen. Fordi det handler om hvordan du står, går og bevæger dig – lige der.
  • Jeg tror også på, at større muskelmasse giver øget forbrænding, hvis du ønsker at tabe dig eller ændre figur. Men hvis du vil have større muskler for at øge din forbrænding, er den bedste vej at bruge de muskler mere – så meget af tiden som muligt. Sovende muskler er svære at holde vedlige.

Det betyder, at det kan tage tid at lære at få kernen til at fungere igen, så du kan få den effekt af  en evt. bootcamp som du gerne vil deltage på, eller så du igen kan løbe et maraton.

Det kan godt være, at det ser ud som den mest geniale forretningsidé, fordi klienter der bliver hængende, er penge i kassen.

Men der er et langt vigtigere mål med det:
At det skal blive til dit eget, når du har taget tiden til at få nærende bevægelse ind i alle de små dele af din hverdag.
Så er min mission completed.

Det betyder også, at hvis du leder efter drømme-øvelsen eller det optimale træningsprogram der fikser din krop en gang for alle – så skal du ikke vælge SOLHEIM.

JODA, jeg kan garantere dig at SOLHEIM virker.

Jeg kan garantere dig, at det også kun virker, hvis du laver øvelserne og sætter dig ind i materialet. For en øvelser er ikke en øvelse bare…

Og jeg kan garantere dig, at du vil opleve at det handler om så meget mere end træning
– og at din gode samvittighed over et overstået træningspas skal erstattes med en oplevelse af at hver dag, hele dagen er fyldt med mulige bevægelsesvitatminer der styrker din krop.

Træning er yt – nærende bevægelse er ind. Og det passer lige ind i et travlt småbørnsliv.

Kærligst,

Elin

www.elinsolheim.dk

FAQ

En vigtig reminder i januar måned!

Velkommen januar!

Forleden kom der et vigtigt indlæg i vores online medlemsgruppe fra en 3-barns mor som træner hos SOLHEIM.
Hendes indlæg er en vigtig reminder her midt i ”januar bølgen”, som jeg kalder det – og jeg har fået hendes tilladelse til at sende det videre ud i verden?

Kære Elin!
Vil blot dele lidt træningsglæde med dig. Jeg er i gang med modul 5 og jeg kan slet ikke få armene ned over, hvor godt dit program gør mig. Jeg føler mig allerede en hel del stærkere og kan mærke en stor forskel i min bækkenbund, når jeg går ture. Har ikke længere en stor tyngdefornemmelse og det er dejligt. Har også opdaget noget nyt og godt om mig selv. Som du ved, har jeg tidligere løbet en del og i perioder haft en meget lav kropsvægt. I de perioder har jeg haft det godt med min krop og mig selv. Jeg har altid troet, det var vægten og udseendet, der gjorde forskellen. MEN nu hvor jeg stadig ikke har smidt de sidste kilo efter 3.barn og ikke løber, har jeg set, at det i højere grad handler om at mærke min krop, kunne bevæge den og føle mig stærk. Så tusind tak for verdens bedste barselsgave søde Elin. Jeg følger dit program nøje og nyder min mor tid på måtten med dine instruktioner undervejs.

Det er ikke vægten og udseende alene der er afgørende for hvordan du har det med din krop, eller hvordan du har det i dit liv.

Selv om vægt og udseende i yderste konsekvens betyder noget. Bare ikke alt.

Kærlig selvmedfølelse
I jagten på en krop du har det godt med og lever godt med – er

  • følelsen af at være stærk
  • positive erfaringer af din krop i bevægelse
  • og at have en krop der fungerer

– en langt vigtigere drivkraft til at have en solid kropslig alliance drevet af kærlig selvmedfølelse.

Både nu i januar, men især hvis du vil have din krop med dig hele året.

TRÆNING ER IKKE AFGØRENDE –MEN BEVÆGELSE ER!

www.elinsolheim.dk

Synes du din ryg er en dårlig ryg? (et opgør med lændesvaj-forskrækkelsen)

Mange lændesmerter er af en karakter, hvor det kræver specialiseret behandling. Men ofte er der også en langt nemmere og mindre alvorlig forklaring på generne.

Jeg er tilhænger af, at søge den bedste hjælp via læge og andre specialer. Men jeg ser dagligt at der er meget og varig hjælp at få ved at bruge mere tid på den helt basale brug af ryggen i hverdag og til træning. Og de fleste rygge er ikke dårlige, men gode nok, når det kommer til stykket.

Lændesvaj-forskrækkelsen
De sidste mange år har der været en tendens til, at undervisning i løft og stabilisering af ryg under træning har bygget på en teknik hvor man stabiliserer fortil og over lænden ved at trække ballerne lidt ind (tilte bækkenet bagud), eller at presse lænden i gulvet. Man ”lukker” ligesom fortil over lyske og mave, “så man har styr på sin lænd.”

Man kommer lidt til at ligne en kriger der står klar til angreb, er det ikke rigtigt?  Jeg ser for mig en der har trænet lidt for meget med kettlebells og ser lidt halvfarlig ud…og i hvertfald totalt uden en dansers ynde (som i øvrigt er meget stærk!).

I dag møder jeg rigtig mange kvinder som rent faktisk tror at de ikke svaje i sin lænd. De har lært at de generelt står med for meget svaj, eller at de ikke må svaje når de belaster ryggen.
I rygliggende øvelser for bl.a. mavetræning har de lært at presse lænden i gulvet, ”for så er den på plads og stabil.¨ Jeg tror mange af jer kender det.

Instruktionen er et stykke hen ad vejen rigtig, og kunne samtidigt ikke være mere forkert
For lænden er naturligt krummet med et lille svaj. Det er sådan den er bygget til at være og samtidigt tåle belastning. Derudover skal lænden selvfølgelig stabiliseres under belastning.

Til at holde lænden stabil er der bl.a. en hel hær af små muskler i juletræ-mønster langsmed rygsøjlen, samt din dybe indre filet Psoas og den dybe tværgående mavemuskel. Vi kan sagtens også inkludere bækkenbunden, og din åndedrætsmuskel Diaphragma, og mere til.

Vi taler altså om et helt system af muskler (og fascier) der tager fat forfra, bagfra, fra siden og på skrå – så rygsøjlen kan beholde sin optimale stilling uanset ydre belastning.

Lad mig dvæle ved formulering: Den optimale stilling

For lændens naturlige svaj er optimalt for at fordele belastning optimalt. Men det kræver en vis portion kropsbevidsthed og god kropspositionering at få disse muskler til at gøre det de skal, mens lænden holder denne optimale position. Det er ikke lige så nemt som at lære at trække ballerne ind.

Og det er lige der at kæden springer af
Desværre har de fleste taget til takke med en nemmere, men forkert, instruktion om at trække ballerne ind og lukke sammen fortil over lysken.

Sagen er, at den stabiliserende tværgående mavemuskel ikke kan bevæge dit bækken, ej heller de små stabiliserende rygmuskler. Så du kan opnå fuld stabilitet i lænden uden at skulle bevæge bækkenet, altså uden at trække ballerne ind under dig eller presse lænden i gulvet. So far so good.

Din Psoas
Ja, den vil helst have lov til at arbejde i sin optimale længde, altså uden at konstant skulle trække dine baller ind under dig eller dine ribben frem. Så kan den nemlig gøre sit fornemste arbejde: At holde din lænd stabil.

Når denne muskel er stram, kommer man til at ligne en der svajer rigtig meget – men det er et snyde-svaj der skyldes at ryggen højere oppe får trukket ribbenene frem af din stramme Psoas. Og i virkeligheden er lændesvajet mere udvisket. Måske har du oplever ømhed og træthed ca. midt på ryggen, og følelsen af at det er hårdt at holde dig rank? Måske har du lagt mærke til impulsen til at bøje knæene ganske let? Det giver umiddelbart en lettelse i ryggen, når Psoas er stram.

En sund ryg kræver også bevægelig bagside og hofter

For kort bagside vil konstant trække på dit bækken så dine baller vil trækkes ind under dig og gøre det svært at have et naturligt svaj. Og det giver dårlige arbejdsforhold for din lænd og desuden også for dine baller. Og stærke baller er den bedste støtte din lænd kan få.

Det er faktisk et puslespil
Når alt kommer til alt, kræver det altså kropsbevidsthed at lade lænden belastes optimalt.

Og det bringer mig til næste punkt:

Det som jeg bruger tid på i min klinik, eller når jeg vejleder online eller på Skype, er ikke avancerede teknikker. Det er ganske enkelt at lære kvinder små justeringer på hvordan de står, går, løfter og positionerer sig i bevægelse. F.eks når du står og holder din baby/barn. Læg mærke til følgende:

  • Hvor er vægten fordelt på fødderne?
  • Er dine ben lodrette?
  • Er dine baller trukket ind under dig?
  • Bærer du barnets vægt på din hofte?
  • Forsøger du at rette din ryg op længere oppe?
  • Trækker du skuldrene op til ørene?

Et typisk scanarie
De fleste starter med at sige at de har fået at vide, at de svajer for meget. Og siden de fik den besked har de brugt rigtig meget krudt på at trække ballerne ind under sig, så de undgår at svaje for meget. De har dog stadigvæk ondt i ryggen.

Og når jeg beder dem om at stå med neutralt bækken, kan de faktisk ikke gøre det, uden at det spænder og gør mere ond i lænden (!). Det er jo ikke meningen.

 Så hvorfor sker det?
I de fleste tilfælde skyldes dette en stående stilling med vægten på forfoden (nedsunket forfod efter graviditeten, anyone?), så lårene skrår fremad, og ballerne er trukket ind med bækkenet tiltet bagud (flad bagdel efter graviditeten, anyone?). Og fordi de står med vægten så langt frem på foden, skaber det kompression og spænding i lænden. Altså meget lidt plads.

Tricket for de fleste er

At få vægten længere bagud på hælen, så benene igen står lodret på gulvet. NU er der plads til at stå med neutralt bækken og naturligt lændesvaj igen, uden at det spænder bagtil.
Og så kan vi for alvor begynde at arbejde på at den tværgående mavemuskel kan stabilisere, bækkenbunden kan arbejde og åndedrættet kan brede sig udad i taljen og nedad i maven. Mange skal desuden have hjælp til blot at kunne ligge på gulvet med bøjede ben og neutralt bækken, uden at skyde ribbensbuen opad og lade hele ryggen svaje med.

Prøv selv:
Kan du ligge på ryg med fødderne i gulvet og holde bækken neutralt med naturligt lændesvaj – og stadigvæk lade dine ribben berøre gulvet?

Så snart disse basale ting er på plads, begynder træningen at have effekt. Du kan lære det hele – gå igang i dag i SOLHEIMs online forløb

Jeg vil alligevel våge at påstå at det hele er meget simpelt
Og jeg skal være den første til at sige, at jeg ikke er for god, som fysioterapeut, til at beskæftige mig med det helt basale, med at undervise i basal bevægelse. For det lærer vi ikke i fitness maskinerne eller på løbebåndet.

Og når det først er lært, er bevægelse og belastning blevet til stimuli der gør stærk.

www.elinsolheim.dk