Myterne om Rectus Diastase

Myten jeg gerne vil aflive: Kvinder er hysteriske som går til lægen med bekymringer omkring delte mavemuskler (Rectus Diastase).

Lad os starte med maven i ser ovenfor og i videoen her. Den er beskadiget, og som ikke kommer til at ligne sig selv 100 % igen.

Men det er også en mave der er funktionelt stabil!
Den er stærk nok til at tåle leg med børnene, arbejde i haven og træning.

Ovenfor ligger kvinden i rygliggende, og trækker kun vejret stille og roligt. Man kan se svaghed i bagvæggen, og ane tarmbevægelse bagved.

I filmen nedenfor ligger kvinden på ryggen og sænker en kettlebell på 6 kg. med strakte arme ned mod hovedet. Det er tungt for en mave med Rectus Diastase. Begge videoer er fra den samme dag.

Der er lysår mellem hvor stærk maven er i denne øvelse nu, og hvis hun ikke havde lært en strategi der får hendes kerne til at tåle belastning og fordele belastning hensigtsmæssigt. Hendes strategi er trænet over 6 måneder, hvor hun via de dybe kerne strukturer – hendes bækkenbund og åndedræt for det første – får tændt for den stabiliserende aktivitet som er nødvendig.

Det er et samspil mellem muskler og bindevæv. Det er ikke en muskelspænding alene.

Om hun ikke brugte denne strategi, var hendes bindevæv stadigvæk for svagt i sin struktur (endnu, men ikke for altid) til at stå i mod bugtrykket. Hun ville få en tobleroneform (maven indtager en spids form) eller midtlinjen ville synke ind og føles blød (=ustabil), og hendes ribben, bækken eller rygsøjle ville ligge knapt så stabilt under øvelsen. Det ville der måske, umiddelbart ikke være noget problem i. Men på sigt oplever mange kvinder netop det: At de træner, men træningen har ikke den effekt at de bliver stærkere. Nogle gange bliver maven endda større af træning.

Det handler om strategier, det handler om hvordan, og ikke bare om at gennemfør et sæt “gode maveøvelser” med andre ord.

Er du forvirret?

Jeg stopper lige min succes historie her.

For måske hører du efterhånden forskellige påstande om træning ved delte mavemuskler/Rectus Diastase, og måske er summen af det hele med til at gøre dig usikker på hvad du må og hvad du ikke må?

Der er studier der viser, at ca. 60 % af os kvinder heler fint efter en graviditet. Dette sker i høj grad allerede 6-8 uger efter fødslen af sig selv. Hos dem hvor dette ikke sker, ca. 40 %, er der fortsat en Rectus Diastase 6 måneder efter fødslen. Det er fint for de 60 % at de heler, og man er måske også berettiget til at sige, vi ikke skal gøre problemet større end det er. Jeg læste forleden faktisk et indlæg fra en læge på Hvidovre hospital, som ligefrem skriver at kvinderne der gør det til et problem og at hysteriet bør manes til jorden…

Men – men vi kan da ikke bare lade de resterende 40 % i stikken?

Der er nemlig forskning der viser, at det kræver fokuseret indsats at hjælpe disse kvinder videre!

I 6 år har jeg arbejdet fuldtid med at hjælpe kvinder som har gener fra bækkenbund, delte mavemuskler eller lænde- og bækkensmerter. Jeg er fysioterapeut, og er forpligtiget til at forholde mig til evidens, eller forskning. Og jeg er forpligtiget til at forholde mig til mine klienters subjektive oplevelser og mine kliniske observationer og refleksion undervejs.

Og selv om vi har født børn i hundredevis af år, uden at klager over gener fra delte mavemuskler, ser jeg at der er en væsentlig ændring i gang:
Kvinder har aldrig før trænet så meget, så intensivt og så præstationsorienteret som nu.
Det er jo godt.

Jo, men problemet med RD som så meget andet er, at vejen til selve symptomet – diastasen og de unaturligt adskildte mavemuskler – er individuel og hænger sammen med hvordan kroppen bliver belastet. Ikke om den bliver belastet eller ej. Vi kvinder træner, og vi ved at det er godt for os. Men hvordan vi træner, hvor hårdt vi træner hvor tidligt efter en fødsel og hvordan vi bærer os selv og den belastning vi opsøger – DET er afgørende for hvor godt din krop reparerer den diastase som vi alle får i 3. trimester. Eller i mænds tilfælde – som de får fra livsstilrelaterede forhold eller træning med dårlig teknik. –(Som Diane Lee siger, ” de kommer aldrig af med babyen…”).

Og derfor tror jeg, at flere kvinder end før bliver opmærksomme på det, når der er en del af deres kerne som bare ikke tåler belastning lige så godt som før, og ikke arbejder lige så effektivt som før, når kernen belastes.

Det gælder ikke kun nybagte mødre –  alle mødre har en kerne der skal tåle belastning hele livet

Det kan godt være, at de fleste af os heler stille og roligt – men for de 40 % af kvinder (ca. 24.000 kvinder i DK hvert år!) hvor det ikke sker, kan det altså være et problem når de følger lægens råd og går i gang med at træne og belaste som før, fordi de forventer at diastasen er forsvundet.

Mange af de kvinder jeg møder i mit arbejde er ikke nybagte mødre. De er kvinder som blev mødre for 3-4 eller 10-20 år siden. Og de kæmper med en diastase der stadigvæk er der – plus en række gener fra bevægeapparatet som er kommet til hen ad vejen.

Det er ikke noget jeg finder på

Benjamin et al viste i 2019 i et stort litteraturstudie, at der er sammenhæng mellem delte mavemuskler og dysfunktion i bevægeapparatet, smerte og livskvalitet.

Hvordan er din livskvalitet relateret til din krops formåen?

Føler du at du har den samme tillid til din krop som før du var gravid?

Kan du lege med dine børn uden at føle dig ubeskyttet, og uden at tage særlige hensyn pga. din mave?

Frygter du at din mave aldrig kommer til at ligne sig selv, eller bare se nogenlunde normal ud?

Er du nogle gange bange for at du aldrig kommer af med smerter i ryg/bækken?

Føler du at du har mistet kontrol over din maves form, eller dens reaktion på belastning, eller hvordan den responderer på noget så simpelt som at spise?

Har du oplevet at autoriteter som læger og fysioterapeuter siger siger forskellige ting – og hvor budskaberne spænder fra ”du må leve med lidt mave” til ” du skal bare træne mere og hårdere”, og har det gjort dig frustreret?

Mange kvinder bliver tilbudt letkøbte løsninger – men er du tålmodig, kan SOLHEIMs forløb give dig din stærke mave tilbage

Jeg kan godt forstå, at kvinder ofte frygter at blive snydt, når endnu en ”ekspert” har løsningen og kan fikse diastasen. Faktisk vil jeg gå så langt som at sige, at hvis du bliver lovet en hurtig løsning, eller en løsning som meget hurtigt (på få uger) skal gøre din mave flad og reducerer afstanden med flere fingre  – så går det for hurtigt. Og ja, du er ved at blive snydt.

Hvad er de dokumenterede påstande som jeg bygger dette på?

  • Rectus Diastasen er et symptom på kræfterne der er på spil i maven. Løsningen er derfor nødt til at adressere disse kræfter, så de påvirker maven mere optimalt. Hos SOLHEIM heler du derfor din diastase ved at træne strategier til at bevæge og belaste din kerne mere optimalt.

Vi kan altså ikke hele din diastase uden bevægelse og belastning, men det er ikke lige meget hvordan man gør det.

  • Et andet og lige så vigtige aspekt er, at bindevævet som er blevet strakt og svækket, og skaber tilstanden Rectus Diastase – er plastisk, altså påvirkeligt. Den påvirkning der styrker bindevævets opbygning er tension, eller spænding. Lige tilpas docer af det, skal siges, hverken for meget eller for lidt. Det er dog en proces der tager meget længere tid end det tager at styrke en muskel. Det er min erfaring, at 1-2 år ikke er en usedvanlig tidshorisont som skal til, for at opbygge stærkere bindevæv i mavens midtlinje. Effekten er akkumulerende, over tid, og der skal langsigtige mål til, ikke bare kortsigtige. Jo flere gode, stimulerende belastninger over tid, jo mere heling.

Vi kan altså ikke hele din diastase ved at pakke din alt for åbne mave ind i et bælte, eller lignende der lukker den, selv om det skubber mavemusklerne mere sammen. Det føles måske rart og stabilt. Men du fjerner samtidigt det eneste, og vigtigste stimuli som kan fortælle bindevævet hvordan det kan opbygge større styrke.

Vi kan heller ikke hele din diastase ved at træne med belastning der er for stor, eller bevægemønstre og strategier der enten overskrider bindevævets styrke (læs: det hele buler udad under eller efter træning) eller med strategier hvor du er nødt til at kompensere  (læs: bruge alt andet end bindevævet til at holde sammen på det hele, ved at spænde op alt hvad remmer og seler kan holde til i hele muskelkorsettet)

Hos SOLHEIM lærer du at du hverken skal spænde dig til en helet Rectus Diastase, eller snøre den sammen.

Hvis du vil vide mere om forskningen der dokumenterer min tilgang, kan jeg varmt anbefale Diane Lees bog Diastasis Recti Abdominis hvor der er et hav af referencer, Katy Bowmans bog Diastasis Recti, og min egen bog Kvinde Bevæg Dig Stærk.

Jeg kan også varmt anbefale dig, enten du fødte for 20 år siden eller 8 uger, at tage et kig på SOLHEIMs online forløb. Her er alle tænkelige hensyn og viden om det komplekse samspil i kroppen og din kerne især taget med, så du blot skal øve dig i at følge videoerne og integrere et hav af nye bevæge færdigheder skridt for skridt, mens du bliver stærkere og stærkere.

Som en af kvinderne på forløbet skrev til mig:

“Jeg fødte sidste gang for 14 år siden og har prøvet mange forskellige træningsformer. Forskellen på dine øvelser er, at jeg får trænet min mave, min bækkenbund og hele resten af kroppen på en gang i bevægelse – og det betyder, at jeg nu også har en stærk mave og bækkenbund når jeg bevæger mig i dagligdagen. Tak”

En anden mor, som også er fysioterapeut, skrev til mig 10 dage efter fødslen hvor hun også havde trænet i forløbet i graviditeten:

“Før min anden graviditet havde jeg 3 fingers bredde Rectus Diastase og inde i midten var der meget blødt når jeg mærkede efter (særligt øverst oppe). Under min anden graviditet voksede dette til 4 fingers bredde, da det var på sit højeste. Men allerede 10 dage efter fødslen er jeg nu nede på to fingers bredde. Udelukkende ved hjælp af kroppens egen spontane heling og dine basis øvelser, hvor jeg aktiverer bækkenbund og tværgående mavemuskel med samtidig udådning.”

Ja tak, jeg vil gerne have SOLHEIMs hjælp til at få min mave og stærke kerne tilbage