Elitesportsudøver Mia Olsen

Mias vej tilbage til bokseringen, efter hun blev mor – Læs med her!

Mia er elitesportsudøver og gæsteblogger hos www.elinsolheim.dk. Hun fortæller om, hvordan hun kom tilbage i form efter sin første fødsel.

Én ting er at gennemgå en graviditet og fødsel og efterfølgende komme sig oven på sådan en omgang og fungere kropsligt og som mor – elitesportsudøver eller ej. En anden ting er at gøre det på en hensigtsmæssig måde, som ikke kun er en her-og-nu-løsning, men også er en varig ændring af vaner og bevægemønstre.

Kan man både være mor og elitesportsudøver som kæmper?

I mit sidste indlæg fortalte jeg om mine forholdsvist høje ambitioner om at deltage i en stor thaiboksning-turnering 1 år, efter jeg havde født. Hvis jeg skal være helt ærlig, så var mit ønske, inden jeg havde født faktisk at deltage ved DM i thaiboksning ½ år efter. Det fandt jeg dog meget hurtigt ud af, at jeg måtte skyde en hvid pil efter.

For med et tab på 2 liter blod ifm. fødslen, så ville det være fuldstændigt hul i hovedet at prøve. Og så var der også lige alle de andre gener. Dét kunne jeg dog trods alt godt selv se. Men en ting var sikkert, og det var, at jeg skulle i gang med at kæmpe igen. For godt nok var jeg blevet mor, hvilket var og ér fuldstændig vidunderligt, men jeg havde brug for også at beholde min anden identitet som kæmper.

Mødet med Elin Solheim gjorde det helt klart:  Jeg skulle helt klart finde en måde at kombinere genoptræning af min kerne med min thaiboksning

I hvertfald hvis jeg ikke skulle ende med en forværring af mine efterfødselsgener – ikke mindst de delte mavemuskler (rectus diastase). Udfordringen lå for mig ikke i motivationen til at lave denne kombination. Motivationen var der, men hvordan, det skulle gøres i praksis så jeg både kunne være mor og elitesportsudøver, var en anden sag.

En hverdag med knib

Mit udgangspunkt var, at jeg først og fremmest skulle indføre tilgangen i min hverdag. Jeg var ret god til at følge onlineforløbet, selvom det glippede nogle gange. Jeg havde fået en god vane med at lave øvelserne, når vores søn Ramon var blevet puttet, eller min kæreste var i gang med at putte ham.

Men nogle gange var jeg simpelthen så udmattet, at bare tanken om at tage måtten frem og ligge mig på gulvet var uoverskuelig. Selvom jeg altid havde (og har) det godt efter øvelserne, så prøvede jeg at give mig selv lov til at slappe af, når jeg ikke fik dem lavet. Man kan jo altid finde en grund til at banke sig selv oven i hovedet (eller det kan jeg i hvert fald), så det prøvede jeg at undgå.

Hvad du gør i hverdagen, gør den store forskel

Der var én vigtig pointe Elin havde, som jeg havde skrevet mig bag øret. Nemlig: Det er, hvad du gør i hverdagen, der gør den store forskel (Vi kalder det Lifehacks i SOLHEIM, red). Så hver gang jeg skulle løfte Ramon, begyndte jeg at tænke over, hvordan jeg udførte selve bevægelsen og ikke mindst, at jeg brugte strategien. Altså først starte med vejrtrækning og bækkenbund og derefter igangsætte bevægelsen fx selve løftet.

I og med at det var helt nyt for mig, så blev det også lidt akavet i starten. Jeg var nødt til hele tiden skulle tænke over det, for ellers gjorde jeg det bare på min gamle vante måde. Men efter et lille stykke tid blev det faktisk mere normalen end undtagelsen, at jeg brugte min strategi, når jeg udførte diverse, forholdsvist tunge løft.

Elitesportsudøver Mia Olsen 1

Samtidig var jeg begyndt at træne lidt mere thaiboksning

Løb gik fint, og jeg havde ingen tyngdefornemmelse eller ufrivillig vandladning. Men selve boksetræningen havde jo ikke ændret sig.

Så der blev stadigvæk sjippet, og især hele styrketræningsdelen til slut i træningen var en udfordring. Her kunne jeg nemlig være sikker på, at der indgik forskellige maveøvelser, planke, armstræk osv., som jo kræver supermeget af kernen pga. det store bugtryk.

En outsider i træningssalen

I starten syntes jeg virkeligt, det var svært at skulle lave øvelserne anderledes og ikke bare følge med. Mine to største udfordringer var hhv., at jeg reelt ikke var med til øvelserne, og derfor heller ikke oplevede samme udmattelsesgrad som førhen. Dessuden var det, at jeg var nødt til at sige til træneren, at jeg lavede alternative øvelser.

Jeg har altid elsket at træne hårdt og gerne så hårdt, at jeg får jernsmag i munden. Men jeg ved også, at jeg på den måde går på kompromis med kvaliteten. Og i min situation var det bare en nødvendighed stadigvæk at have kvaliteten med, hvis jeg gerne ville hele mit bindevæv i midtlinjen – i hvert fald i styrke øvelserne med stort bugtryk.

Kultur og kutyme

Til jeres info er kutymen generelt, at alle gør, hvad træneren siger, og alle følger med – om ikke andet så godt, som man overhovedet kan. Min situation var nu, at jeg ikke bare kunne lave øvelserne langsommere og i mit eget tempo. Nogle af dem var jeg simpelthen nødt til at ændre eller skifte helt ud.

Og når det, jeg kom fra før graviditeten, var, at jeg ofte fulgte lige så godt med som drengene, så var det næsten mere end noget andet en mental udfordring ikke at måtte gøre det, når jeg i teorien godt kunne.

Hvad det betød i praksis

Rent praktisk ift. øvelserne prøvede jeg at lave noget, der lignede det, de andre lavede. Når de andre lavede planken, lavede jeg fx en version, hvor jeg stod på alle fire og aktivt løftede knæene fra gulvet. Når de andre lavede armstræk, lavede jeg i starten bare en helt anden øvelse.

Men efterhånden som jeg blev stærkere, lavede jeg armstræk med knæene i gulvet – dog helt langsomt i mit eget tempo. Almindelige mavebøjninger undgik jeg fuldstændig. I stedet lavede jeg fx heel-taps først med og derefter uden støtte fra hænderne. Nogle gange vendte jeg mig om og lavede ryghævninger i stedet, som jeg kunne lave i et fint tempo. Alle øvelser var selvfølgelig med strategien, der integrerede åndedræt og bækkenbund, som jeg lærte det i Elins onlineforløb.

Elitesportsudøver Mia Olsen 2

Min frygt for ikke at være god nok blev dog gjort lidt til skamme, da jeg havde rigtig fin opbakning

Der var aldrig på noget tidspunkt, at trænerne kiggede mærkeligt på mig, når jeg sagde at jeg lavede alternative øvelser. Ej heller følte jeg, at mine træningskammerater syntes, jeg brugte det, at jeg havde været gravid, som en undskyldning.

Det i sig selv betød faktisk, at jeg havde en følelse af stadigvæk at være inkluderet på trods af, at jeg ikke lavede det samme øvelser, som de andre lavede i styrkedelen af træningen. I og med at jeg fra start havde gjort det klart, at jeg var nødt til at tage hensyn til min mave som følge af graviditeten, blev det faktisk bare normalen, at jeg lavede mine egne øvelser.

Grin og glimt i øjet

At de andre så nogle gange med et glimt i øjet hentydede til, at jeg vist lige trak den lidt langt ift. min formåen, var egentlig bare sjovt og et lille billigt grin på min bekostning. Det kunne jeg sagtens (og stadigvæk kan) tage. Ud over det sociale aspekt, så fandt jeg faktisk også ud af, at jeg blev udfordret fysisk på trods af, at jeg lavede tilpassede øvelser.

Udmattelsen lå ikke absolut i de store muskelgrupper, som når jeg førhen lavede fx 20 armstræk, 100 mavebøjninger og 2 minutters planke. Den kom i stedet mere indefra, og til min overraskelse fik jeg stadigvæk sved på panden.

Gode vaner i en travl hverdag med intensiv træning

Da stævnet begyndte at nærme sig, var jeg nødt til at begynde at intensivere min træning. Samtidig havde jeg også alle hverdagens gøremål og oven i det også lige en søn, som jeg gerne ville være sammen med. Sidstnævnte var jo helt nyt for mig, da jeg op til kamp normalt kunne fokusere primært på mig selv. Min prioritet har hele tiden, uden nogen tvivl, været Ramon.

Alt skulle passes ind efter ham – hvilket egentlig gik ret fint. Der, hvor det blev lidt svært for mig, var, når jeg skulle finde tid til at lave mine øvelser. Når jeg var til thaiboksning, skulle jeg jo bare tænke på mig selv. Men lige så snart jeg var hjemme, skulle jeg være på. Det var selvfølgelig ift. Ramon, men min kæreste Mikkel skulle jo trods alt også have lidt opmærksomhed. Og så var der også lige de huslige gøremål, hvor jeg nok havde undervurderet mængden vasketøj…

Perfekt er ikke løsningen

Selvom jeg ikke kunne lave alle bevægelser perfekt altid, betød det, at jeg igennem længere tid både havde trænet hensigtsmæssigt til thaiboksning, og samtidig havde jeg inkluderet min bækkenbund, når jeg fx lavede løft i hverdagen, at jeg så en stor forskel i det store billede. Så derfor havde det heller ikke den store betydning, at jeg ikke altid fik lavet programmet om aftenen (hvis vasketøjet lige havde hobet sig op) og måske nogle gange glemte strategien en gang imellem.

Min mave blev forsat stærkere, og mine delte mavemuskler (rectus diastase) var kun synlig, når jeg lænede mig bagover. Desuden oplevede jeg også meget mere sjældent at have urinlækage under træning. Når det en gang imellem skete, var det ofte i slutningen af træningen, hvis vi fx skulle lave mange spark eller sjippe.

Kampdag

Så kom dagen, som jeg havde ventet på med spænding, endelig. Dagen, hvor jeg skulle have mit comeback som thaibokser. Jeg havde helt klart gjort, hvad jeg kunne, og ja, man kan altid gøre det bedre – sådan er min sportslige mentalitet i hvert fald. Men jeg var helt klar tilfreds med det stykke arbejde, jeg havde lagt i.

For udover al den thaibokse-træning, jeg havde præsteret at få passet ind samtidig med, at vi jo også skulle have en hverdag derhjemme, så følte jeg mig stærkere end nogensinde. Både fysisk og mentalt. Fysisk, fordi jeg havde formået at gøre det, der skulle til rent sportsligt. Ikke mindst fordi jeg havde lyttet til min krop hele vejen og undgået bare at drøne derud af mod målet uden tanke på, hvordan min krop i så fald ville have det bagefter. Og mentalt, fordi jeg følte et overskud samt en selvtillid, jeg ikke før havde følt op til en kamp.

Nerver

Ja, jeg var nervøs, men det gjorde altså noget ved mig pludselig at være blevet mor. Jeg følte en indre styrke, som både kom af at være gået så grueligt meget igennem med graviditet, fødsel og ikke mindst hele efterfødselsforløbet.

Hvorfor skulle jeg så ikke også kunne klare en kamp? Men den kom også, fordi jeg sagde til mig selv (faktisk sagde jeg det højt), at udover, jeg gjorde det her for mig selv, så var det også for Ramon. Forstået på den måde, at med al den tid, jeg havde brugt væk fra ham, så ville det være meningsløst, hvis ikke jeg nød oplevelsen af at stå i ringen igen.

Det gik også godt!

Jeg vandt min første kamp på TKO i første runde, hvilket vil sige, at min modstander gav op, hvorefter jeg var i finalen. Finalekampen gik alle 3 runder (3 x 3 min.), men jeg vandt sikkert og kunne derefter kalde mig guldvinder til Nordic Open.

Elitesportsudøver Mia Olsen 3

Ved vejs ende – og så alligevel ikke

Jeg havde nået mit mål og hvad så nu? Hverdagen forsatte jo bagefter, og jeg ønskede stadigvæk at kæmpe. Jeg blev tilbudt en professionel kamp i Estland i februar i år, og selvom jeg lige havde en pause til at komme mig, kørte toget jo videre.

Så for mig handlede det om at sige til mig selv, at selvom jeg fremtidigt når de mål, jeg sætter for mig selv, så skal jeg ikke glemme vigtigheden i den mere subtile træning – altså kernen og bækkenbunden. For som alle andre muskler i kroppen, bliver den del også svag, hvis ikke den trænes.

Overordnet må jeg sige, at jeg faktisk ikke ved, om jeg var kommet lige så stærkt tilbage til thaiboksning, som jeg er, hvis ikke det havde været for Elins onlineforløb, gode råd og vejledning

Jeg var helt sikkert kommet tilbage og højst sandsynligt også i gang med at kæmpe. Men jeg tænker også, at jeg på et tidspunkt var blevet nødt til at stoppe op. Det kunne fx enten være, fordi mine delte mavemuskler (rectus diastase) pludselig var blevet markant større, fordi bækkenbunden simpelthen ikke ville være stærk nok til at lukke af for vandet eller noget helt tredje.

Under alle omstændigheder kan jeg med sikkerhed sige, at jeg i dag stort set er fri for gener

Jeg har fået en bækkenbund, der responderer mere eller mindre automatisk ved fx nys, host og hop. Det er kun, hvis jeg presser den alt for langt ved at lade blæren blive overfyldt eller lave øvelser med stort impact efter en lang og hård træning, at det kan ske, at den lækker en smule.

Derudover oplever jeg aldrig mere, at jeg får Toblerone. Nærmest ikke engang, hvis jeg prøver at fremprovokere den ved at læne mig tilbage uden strategi, kan jeg fremtvinge den. Min mave og kerne føles stærk, og jeg kan uden problemer tage slag og spark til maven – hvilket jeg ikke altid kunne før.

Det lange, seje træk

Der er dog nogle ting jeg stadigvæk skal arbejde videre på i den evige proces med at holde kernen og bækkenbunden stærk. Ligeså snart jeg begynder at strække mine ben, og der kommer en længere vægtstangsarm på, bliver jeg udfordret. Jeg bliver noget mere ustabil i bækkenet, og så begynder jeg at hverve mine store, overfladiske mavemuskler til at fiksere kernen (brace) for at mestre opgaven.

Det pudsige er dog, at jeg faktisk har formået at udføre øvelser med forholdsvis stor vægtstangsarm uden ustabilt bækken og uden at bruge de store overfladiske mavemuskler til at fiksere kernen (bracing). Hos mig ligger det meget i det mentale, og jeg skal derfor virkelig gøre noget ud af at fortælle mig selv, at jeg er stabil og stærk. Her til slut skal det jo lige siges, at der kun er gået 1 ½ år, siden jeg var gravid. Så jeg har stadigvæk god tid at gå på ift. helingen af bindevævet, som godt kan tage mere end 2 år.

Bullet journal

Personligt har jeg en bullet journal, hvor jeg har lavet en ugeoversigt. Herunder er der et punkt, der hedder ”Træning”. Her har thaitræning en blå farve og ”Solheim” træning har en lyserød farve. Når jeg så har lavet hhv. den ene eller anden træning sætter jeg et farvet kryds. Det fungerer for mig og giver mig samtidig et overblik, hvilket jeg har brug for. Derudover er det en påmindelse om, at min kerne- og bækkenbundstræning er mindst ligeså vigtig som al anden træning.

Har du spørgsmål til Elin om træningen eller andet, kan du skrive til hende her.

Ja tak – tag mig til SOLHEIMs onlineforløb!
https://www.elinsolheim.dk/foerstehjaelp-til-dine-knae/

Kommer dine knæ nemt kommer til at gøre ondt?

Førstehjælp til dine knæ… er det en joke?

Nej.

Måske ved du allerede, at du står med låste knæskaller? Men vidste du at det bl.a er derfor du kan have brug for førstehjælp til dine knæ?

Eller er du måske en af os der har lært, at vi skal stå med ”bløde knæ” og som faktisk den dag i dag er lidt bange for at strække dem helt ud, for så bliver de nok overstrakte?

Opgør med de “bløde”, microbøjede knæ + opgør med låste knæskaller

Det kan være en kæmpe udfordring at få stærke hofter, eller en stærk kerne og en glad bækkenbund, hvis du hele dit liv er blevet båret rundt (læs: holdt dig oppe i stående) med låste knæskaller eller microbøjede knæ. Begge tilfælde giver nemlig en konstant aktiv lårmuskel (quadriceps) på overarbejde.

Jeg mener det faktisk bogstaveligt: Du bærer dig selv rundt i stående, med dine lårmuskler!  Og det kan være meget svært at tro på, at man bliver stående hvis man gør noget andet…

Faktisk er det for mange ikke muligt at stå op uden, og det er her, at en akut førstehjælp til ens knæ bliver nødvendigt.

Hvor skal jeg så have mine knæ?

Når jeg i min klinik, eller på online forløbet vejleder kvinder der eks. har knæsmerter eller bækkesmerter, så kommer min klient som oftest til at sige dette på et eller andet tidspunkt:

”Men jeg har jo lært at jeg skal stå med mikrobøj i knæene, for at ikke overstrække!

Hvor skal jeg så have mine knæ? Hjælp!”

Derfor har jeg nu lavet denne video til kvinderne på online forløbet, men nu får du den også.

For det kan være svært at lære bære sig selv med noget andet end lårene. Hofterne, for eksempel. Og det kan være svært at lære, når man har gjort det hele livet. Desto mere er det noget der kan give dig sunde, glade, stærke knæ og hofter resten af livet at lære det nu!

Start med at træne det gradvist, og hensynstagende

Det kan være en god idé at du i starten nøjes med at være god til det der med at slippe dine låste knæskaller igen, i stillinger hvor du har støtte. Det kan være siddende på gulvet med strakte ben, gerne op ad en væg hvor du har støtte i ryggen. Førstehjælp til dine knæ handler ikke om at byde dem mere af det, der gør ondt, men mere af det, hvor de kan belastes med en bedre strategi end før.

Det sværeste er at stå op helt selv, uden støtte, og endnu sværere, at stå på 1 ben og kunne slippe sine knæskaller. Men det skal nok komme. Det kommer nemlig i takt med, at du bruger mere af dine hofter til din vægtbæring, og dermed får kontrol over belastningen på dine knæ igen.

Et hot tip til dig der er bange for at du overstrækker dine knæ:

Det hjælper  rigtig meget, at få vægten bagud mod hælene, så dine ben er i lodlinjen/lodrette under dig, og ikke skråt fremad. Det gør nemlig, at knæene ikke “smutter” bagud i overtræk, selv om de er neutrale strakte og ikke bøjede.

Er du i tvivl om hvad jeg mener med vægten bagud og lodlinje? Så se filmen nedenunder.

God træning!

Ja tak, tag mig til SOLHEIMs onlineforløb!
2020-06-16T13:39:41+02:00Uncategorized|0 Comments
Træning ved delte mavemuskler

Træning for delte mavemuskler

I Norge udkom der i 2018 et studie, som konkluderede, at træning for delte mavemuskler (rectus diastase) ikke giver den stærke og flade mave vi drømmer om. Konklusionen lød yderligere på, at vi slet ikke har en metode for træning af delte mavemuskler.

Jeg har nærlæst studiet og set på, hvad de undersøgte i det omtalte studie fra Norge. Jeg vil gerne forstå, hvordan man er kommet frem til den konklusion, at delte mavemuskler ikke kan trænes.

Jeg er dybt uenig i ovennævnte tilgang til træning for delte mavemuskler. Og jeg er slet ikke overrasket over, at de i det norske studie ikke opnåede resultater med den træning, der blev testet. Forhåbentligt sidder du, når du har læst mit blogindlæg her, med et håb om, at der findes en vej til at få en stærk mave igen, selvom du har delte mavemuskler lige nu. Det er nemlig det, jeg underviser fysioterapeuter i, og det er det, SOLHEIMs online forløb hjælper kvinder med hver dag. Mit onlineforløb kan også lære dig at træne dine delte mavemuskler, så du igen får en stærk mave.

Hvem deltog i studiet

Deltagerne i det norske studie var kvinder. Kvinderne var førstegangsfødende og blev fulgt af studiet fra 6 uger efter deres første fødsel og 4 måneder frem. Alle kvinderne i testgruppen havde delte mavemuskler.

Hvad ville de undersøge

Med studiet ville forskerne undersøge, om træning af den dybe, tværgående mavemuskel specifikt kunne reducere afstanden i kvindernes delte mavemuskler.

Hvad trænede kvinderne

Træningsforløbet bestod af isolerede knibeøvelser. og en ugentlig træning på hold med fysioterapeut. Knibeøvelserne blev lavet somhjemmetræning, hvor kvinderne alene lavede øvelserne.)Til den ugentlige holdtræning blev der trænet klassiske mave- og rygøvelser. Hele forløbet varede i 4 måneder.

Hvad konkluderede studiet

Studiet konkluderede, at der ikke kunne ses en reduktion i afstanden på deltagernes delte mavemuskler. Der var heller ingen forskel på dem, der havde fulgt træningsforløbet sammenlignet med de kvinder i kontrolgruppen, der ingen træning fik.

Jeg er uenig i deres tilgang til træning af delte mavemuskler

  • Helt grundlæggende er jeg uenig med studiets udførelse og konklusion. Træning af den dybe, tværgående mavemuskel vil i sig selv ikke reducere afstanden mellem delte mavemuskler. I første omgang vil træning af den dybe, tværgående mavemuskel øge afstanden en lille smule. Over tid vil træningen dog påvirke bindevævets egenskab og styrke. Den ændring vil i de fleste tilfælde på langt sigt reducere afstanden igen. Men det tager meget længere tid end 4 måneder at opnå det resultat. Det tager som regel et sted mellem 6-24 måneder, før man kan begynde se den ændring, hvis man vel og mærket træner korrekt igennem hele perioden.Når jeg ser på de øvelser, de i studiet havde udvalgt, er det ikke øvelser, der specifikt får den dybe, tværgående mavemuskel til at arbejde bedre. Der var valgt all-round, klassiske maveøvelser, hvor man spænder i alle de overfladiske mavemuskler – herunder de skrå og six-pack’en.

    Så i studiet siger de, de vil teste noget, men gør noget andet.

  • Bækkenbunden og åndedrættet er begge afgørende for overhovedet at få den dybe, mavemuskel til at arbejde. Dette samspil er slet ikke medtaget i studiets træning. Tværtimod har de sat kvinderne til at træne bækkenbunden isoleret og adskilt fra træningen.
  • Mange af de øvelser, som kvinderne blev sat til at træne, er desuden øvelser, der stiller enormt store krav til en velfungerende kerne. I min optik er de alt for hårde at lægge ud med – generelt efter en fødsel og især, hvis mavemusklerne er delte. Hvis kvinderne ikke har lært en strategi til at stabilisere bindevævet, kan øvelserne i værste fald forværre tilstanden.
  • I studiet har der heller ikke været fokus på kvindernes måde at bevæge sig på i hverdagen. Den belastning, som maven udsættes for i hverdagen, er lige så vigtig del af træningen som øvelserne på måtten. Jeg anbefaler, at man som minimum fjerner de uhensigtsmæssige øvelser. De uhensigtsmæssige øvelser skal i stedet erstattes med sikre, stabile versioner af øvelserne, så maven styrkes positivt.

Hvis du skal hele dine delte mavemuskler, skal du ikke starte med at forsøge at reducere afstanden

Det er nemlig ikke en reduceret afstand, men spændingen i bindevævet, der på sigt gør, at bindevævet bliver stærkere.

På langt sigt bliver afstanden mindre, hvis dit bindevæv her på kort sigt ikke hænger som en slap hængekøje eller konstant presses udad. I fagtermer forklares det ved, at vi ser, hvordan byggestenene i bindevævet (de kollagene fibre) bygger en arkitektur i bindevævet, der er stærkere, når bindevævet udsættes for varieret spænding. Kort fortalt er bindevævet påvirkeligt på godt og ondt.

Laaaaaaagom (svensk for “lige tilpas”)

Der skal være balance i spændingen. Ikke for meget og ikke for lidt. En slap hængekøje er for lidt. Tarme, der bliver skubbet ud, eller når maven danner en spids Toblerone-form ved belastning, er for meget.

Hos SOLHEIM lærer du en strategi, du kan bruge i alle belastninger – både til træning og i hverdagen. Denne strategi gør, at du opbygger lige præcis den spænding, som bindevævet skal have, så det kan tåle, at dit bugtryk stiger. Hver gang det lykkes i store eller små belastninger, er det et signal, der påvirker bindevævets arkitektur til at bliver stærkere og bedre. Når du følger den strategi, kan bindevævet næste gang tåle belastningen lidt bedre og lidt bedre…

Det betyder også, at afstanden alene ikke er et tegn på delte mavemuskler.

Der har altid været en afstand mellem dine lige mavemuskler (six-pack). Det afgørende er, om bindevævet i mavens midtlinje samarbejder med resten af din kerne, om bindevævet er stærkt, og om det kan skabe spænding. Hvis bindevævet er svagt, passivt og slapt og slet ikke responderer med spænding, når du belaster din kerne, er det tegn på delte mavemuskler.

Når jeg tester dine mavemuskler, ser jeg derfor også efter fastheden og responsen i dit bindevæv og ikke kun på afstanden. Du kan sagtens have en øget afstand sammenlignet med, før du var gravid, men samtidigt have en mave, der 100 % gør, hvad den skal og er stabil.

Du kan have en mave, hvor du har haft fokus på at reducere afstanden med det resultat, at der kun er 1 fingers afstand. Men bindevævet hænger nu helt slapt og kan ikke overhovedet medvirke til at støtte din mave og dine organer. Har du valgt denne strategi, skal du nu konstant spænde i maven for at være stabil. Og så kan du ikke trække vejret frit, imens du bærer dig selv. For så snart du slapper af, er mavens midtlinje igen helt blød og åben.

Nej, vi har ikke taget fejl.

Det norske studie bekræfter gammel viden: Man kan ikke hele sine delte mavemuskler ved at forsøge at reducere afstanden i øvelser, træning eller med belastning. Ny forskning på bindevæv slår fast, at vi skal opbygge spænding i bindevævet for at gøre det stærkere. Lige tilpas stor spænding. Og det tager tid. En reduktion af afstanden er den sidste del af processen. Det norske studie havde simpelthen for travlt.¨

For den første og anden del i træningen handler om at lære strategier, som får kernen og bindevævet til at arbejde godt igen ved gradvist større belastning.

Hvorfor er mavebøjninger dårlige ved delte mavemuskler?

Mavebøjninger fungerer dårligt, når mavemusklerne er delte, fordi bindevævet i mavens midtlinje bliver slapt ved en mavebøjning og mister sin spænding. Man ser dog, at hvis man bruger den dybe tværgående mavemuskel, vil bindevævet blive spændt.

Hos SOLHEIM lærer du, hvordan du får den dybe, tværgående mavemuskel til at arbejde godt. Det handler ikkeom at skubbe navlen mod rygsøjlen, og det handler heller ikke om at presse luften ud gennem læberne.

God træning af din mave, når du har delte mavemuskler, handler om din bækkenbund, dit åndedræt, og hvordan disse samarbejder med den dybe, tværgående mavemuskel.

Det handler om hvordan du bevæger dig – ikke om dubevæge dig.

Metoden, der kan hele dine delte mavemuskler, handler altså om at udnytte denne viden, så du tør bevæge dig. Og om at du ved, hvordan du kan bevæge dig og belaste din mave, imens den er stabil og stærk.

Der findes masser af træning til dig – og det virker!

Vi står ved begyndelsen af en vigtig udvikling af viden om funktionel træning. Og vi står tættere end nogensinde på at have reelle alternativer til kirurgi ved delte mavemuskler samt vigtig træning før og efter kirurgi.

Du kan læse mere her: Myterne om delte mavemuskler (rectus diastase)

Hos SOLHEIM arbejder jeg for, at alle kvinder, der har født, igen får en velfungerende og stærk krop, som kan tåle hverdagens belastning og bruges til alt, der er sjovt og giver glæde. Det kan sagtens lade sig gøre med den rigtige træning, tålmodighed og tid. Og der er hjælp at få.

Ja tak, tag mig til SOLHEIMs onlineforløb

Dit liv – din krop!

Mange af os tror, at online træningsforløb kræver en disciplin vi ikke har i os.

Jeg vil heller sige, at det kræver noget af os, der laver dem.

Forleden startede jeg selv et online forløb i et emne, som jeg skal lære mere om.

Jeg gik i gang med at finde hoved og hale i hvad jeg havde købt, og hvor jeg skulle klikke for at  komme i gang med det program jeg havde købt, og så gik det op for mig:

Det ER svært at lave gode, velfungerende online forløb!

Med SOLHEIMs online forløb har jeg fra start været tro mod følgende principper:

  • Det skal være nemt at starte, og nemt at følge (jeg ved godt hvor lidt overskud jeg selv havde i en hverdag med små børn)
  • Du skal ikke tænke over hvad du skal træne, men bare klikke ”play” og følge med i træning der allerede er nøje udvalgt og sammensat (jeg ved, at det der gør det nemt for mig selv at træne, er dette: Det skal være Plug´n play).
  • Du skal have det “ind med en teske”, altså så du 100% får at vide hvad du skal fokusere på mens du træner (jeg ved fra mig selv, at det bliver nemt at træne når jeg ikke selv skal opfinde den dybe tallerken).
  • Du skal have fået mere overskud og være mere rolig, efter træningen (jeg ved at små børn betyder for lidt- og for afbrudt søvn, og at træning ikke skal tæske kroppen, men opbygge både styrke, ro og mere overskud til at være i mit liv bagefter. Og det især, hvis jeg skulle træne efter børnene var puttet og bagefter selv i seng)
  • Du skal kunne lave din træning på mindre end 30 minutter, og helst på et kvarter (jeg ved at jeg finder tid til at træne, når det gøres muligt at gribe muligheden på et kvarter eller 10-20 minutters ledig tid i løbet af dagen eller aftenen)

Man behøver hverken være vild med teknik eller digitale løsninger for at blive vild med det, som et online træningsforløb kan give dig.

Mange frygter at det personlige og individuelle vil forsvinde med et online forløb. Og man skulle måske også tro, at jeg som har udviklet SOLHEIMs online træningsunivers selv er vild med digitale løsninger. Det er jeg faktisk ikke. Men digitale løsninger kan noget som individuelle konsultationer ikke kan – og det er, at det altid er tilgængeligt!

Jeg ser desuden, at jeg har utroligt mange og varierede muligheder for at hjælpe dig til at tilpasse forløbet til dine individuelle, endda måske særlige behov. Det gør jeg både ved at følge alle spørsmål op tæt og dybdegående, både i lukket online forum på facebook, via mail, via skype med kamera, og via indholdet i online forløbet. Det betyder virkeligt meget for din lærling af nye bevægelsesvaner og ny kropslig styrke, at du får lige præcis nok vejledning til at lave egenkontrol når du træner selv hjemme, og at du nemt kan få direkte svar på spørgsmål ved behov.

Passer dette på dig?

  • Tænker du, at den træning du altid før har lavet, eller den som ”alle andre laver” er det eneste som er godt nok, eller effektivt nok – og at du lige så godt kan lade være, hvis du ikke får trænet den fulde time du plejede?

Du vil opdage, at de 15 minutter du får gjort på gulvet hjemme – kan være det, der gør den store forskel for resten af din dag. Og jeg vil også sige: Det udgør den store forskel for resten af dit liv .

  • Er du typen der tror, at du kun får trænet hvis du gør det sammen med andre, men tiden det tager at komme derhen, er der ofte ikke?

I SOLHEIM ved vi at det at træne selv hjemme, fokuseret og uden ydre forstyrrelser, uden ”konkurrence-mentalitet” når du træner sammen med andre, netop kan gøre dig i stand til at bedre mærke, hvad din krop har brug for i din træning. Og gøre, at du mærker hvad der fungerer for din krop, og hvad der rent faktisk føles godt. Og det giver dig lyst til mere.

  • Har du som de fleste af os en ambition om at leve sundere, spise mere grønt og træne mere?

Det sværeste er faktisk ikke at følge en diæt eller en bootcamp for en periode, men at fastholde indsatsen. I SOLHEIM lærer vi dig at fastholde en tilpas mængde træning og bevægelse som kan justeres til din dagsform og livets koldbøtter. Det er bæredygtighed der vil noget.

Hvad er 100 % for dig?

Jeg siger absolut ikke, at  100 % er at træne hver dag, altid.

100 % hos SOLHEIM er, at etablere en praksis for bevægelse og træning der passer til DIT LIV og til DIN KROP. Du definerer selv hvad der er dine 100% – men jeg viser dig vej.

Derfor er alle kvinder, alle kroppe og alle mere eller mindre slappe morkroppe velkommen hos SOLHEIM!

Du finder mig, og alle de andre kvinder her

Ps!

På min youtube kanal kan du se mange kortere instruktioner i nogle af de basis principper der gør, at din krop med ganske få justeringer får mere ud af både din træning og dine hverdagsbevægelser.

Bækkenet er centralt for ALT  hvad du foretager dig med din krop, enten du har født eller ej. Se mere her:

Jeg vil gerne se nærmere på SOLHEIMs online forløb
2020-02-21T15:10:23+02:00Uncategorized|0 Comments

Julegave til dig fra mig: Lig godt på ryggen!

Giv dig selv denne julegave

& få en rabatkode du kan give til en du holder af.

Du skal nu helt ned at ligge, helt fladt, nede på gulvet. Måske endda hvile lidt. Tage en pause fra det hele, en pause fra paratheden.
Rabatkoden finder du nederst i indlægget: Træn gratis i 1 måned!

Mange af os har faktisk svært ved at ligge godt på ryggen, på fladt underlag.
Måske er du en af dem der mærker lænden eller bækkenet brokker sig når du ligger helt fladt på gulvet? Eller du har måske allerede fået en vane med at der skal en pude under knæene? Eller en pude under hovedet?

I november havde jeg glæden af at holde en workshop for en gruppe dygtige fysioterapeuter der arbejder dedikeret med kvinder, i de skønne Idas lokaler Den Glade Krop i Viborg.
Og faktisk fik jeg filmet den sekvens hvor vi arbejdet fokuseret med at ligge godt på ryggen, og vil dele den med dig!

Se med i videoerne nedenunder –  hvor jeg guider i hvordan du på 5-10 minutter kan komme til at ligge godt, og behageligt på gulvet.

Det kræver faktisk mindre arbejde og mere ikke-gøren, end du tror!
PS! Liggende stilling er jo faktisk den du bruger når du står op, så mon du også kommer til at stå bedre?
PPS! Jeg nævner Psoas muskelen, fordi det bl.a er den muskel som jeg rigtig ofte ser er drillenissen på spil i liggende og stående.

Læg dig tilrette på en fast pude eller stak med tæpper + træk vejret:

Intensiver strækket via bækkenbund og inderlår:

NB! Hvis du ikke er komfortabel med at lade knæene hvile frit mod gulvet her, så placer en pude under hvert knæ, eller det ene knæ, i den højde hvor knæet kan hvile komfortabelt.

Giv skuldrene et stræk til sidst + mærk effekten:

Giv din veninde, søster, mor eller datter en julegave hun mærker!

Giv 100 % rabat på den første måned med SOLHEIMs Fleksibelt Abonnement til en du holder af.

Det giver muligheden for at prøve SOLHEIMs online forløb gratis i 30 dage, hvor de første 2 moduler bliver frigivet. Man beslutter selv om man vil forsætte abonnementet efterfølgende, og det kan til enhver tid opsiges.

Rabatkoden nedenunder kan benyttes 1 gang inden den 31.01.2020:

Godjul2019SOLHEIM

God jul til dig og dine & tak for følget i året som gik!

Vi her i SOLHEIM ønsker dig et 2020 hvor styrke er en holdbar del af din hverdag, hvor træning giver dig tillid til din krop, og hvor vi sammen får meget mere end et quick-fix!

Vi ses i 2020 – find SOLHEIMs online forløb her!

Gør din bækkenbund træningsklar!

De bedste øvelser til at vække bækkenbunden!

I min verden har du en stærk bækkenbund når den formår at gøre sit arbejde også når du bevæger dig, og som kan arbejde sammen med dit åndedræt.

En bækkenbund der lade sig bevæge, og kan arbejde mens du bevæger dig er ikke noget vi bare har, fordi vi har lavet vores knibeøvelser. Fordi det er noget vi er nødt til at træne i bevægelse. Både bækkenbunden og dens omgivelser skal bevæges, og også stimuleres til at arbejde mens vi bevæger noget i vores krop, eller hele kroppen. For eksempel når vi løfter vægten af et ben, et barn eller en kettlebell, eller vores egen kropsvægt op fra en squat eller lunge.

Dette er en super vigtigt enten du er nybagt mor, eller du som mig blev mor sidste gang for mange, mange år siden.

Mange af os går nemlig rundt med en bækkenbund der er lidt…”rusten.” Den sidder lidt fast der nede, eller den får ikke besked på hvornår den skal lave hvad der nede, eller den bliver simpelthen ikke taget med når træningsøvelserne kører. Og imens går vi måske rundt og tænker vi burde have lavet flere knibeøvelser, og møder ellers trofast op til den ugentlige løbetur eller træningspas for resten af kroppen imens…

Jeg håber ikke du nu sidder og tænker at jeg er ude efter dig, ude efter at fortælle dig at du gør det forkert. Jeg vil blot påpege det, at en bækkenbund enten den lige har født eller gjorde det for længe siden – ofte bliver glemt, også af os der underviser i træning! Og i god tro, og med sundhedsstyrelsens garanti under armen træner vi alle videre, altså med fokus på hele kroppen, på nær bækkenbunden. Den er faldet af vognen…efterladt til sig selv og sit knib.

Det laver vi om på med SOLHEIM!

Se de bedste øvelser til at vække bækkenbunden i videoen nedenfor

I videoen nedenfor viser jeg hvordan du de første 8 uger efter du har født, eller på 2-3 uger hvis det er årevis siden du fødte, kan vække det samspil som bækkenbunden skal have med dit åndedræt og med resten af din krop. Således at du, når du træner din krop, også kan komme til at træne din bækkenbund. Og når du træner din bækkenbund, også træner resten af din krop, som vi gør det i SOLHEIMs online forløb.

PS! Har du Rectus Diastase, er bækkenbundens samspil med dine mavemuskler og åndedræt netop nøglen til at hele og få en stærk mave igen, så læs endelig videre.

Mange af de kvinder jeg møder i min klinik og i SOLHEIMs online forløb, har helt basalt brug for at genfinde den kontakt der gør, at de både kan trække vejret, arbejde bevidst med bækkenbunden – OG bevæge sig samtidigt. Det kan være svært. Vi ved eks. at 30 % af kvinder slet ikke formår at aktivere bækkenbunden i en squat, men vi træner squat som aldrig før, ofte med masser af vægt på.

De kliniske erfaringer viser dog, at de fleste kvinder efter 2-3 uger med disse øvelser, kommer til at opdage et meget mere naturligt samspil mellem bevægelse af kroppen og bækkenbunden.

Brug øvelserne nedenfor, og få din bækkenbund tilbage på landkortet, tilbage som en integreret del af din krop. Det er øvelser som vil hjælpe dig der ønsker at vække bækkenbunden og blive helt klar til at træne mit online forløb, det er øvelser egnet til dig som lige har født, og det er øvelser til dig hvor bækkenbunden simpelhen bare føles for langt væk til at være klar til træning.

Jeg har trænet med dit program de sidste par år, siden jeg fik min søn pga Rectus Diastase (delte mavemuskler). Nu har jeg lige født vores anden søn i fredags, og jeg vil derfor lige spørge, hvad du anbefaler mht knibeøvelser, indtil jeg kan gå i gang med træningen igen?

Skal jeg “bare” lave almindelige knibeøvelser for at få gang i bækkenbunden igen? Er det efter 8 uger, man må starte op med træningen?

PS. Vil bare lige nævne, at jeg trænede med dine øvelser igennem hele graviditeten, og jeg fik færre problemer med mit bækken end i sidste graviditet 👍😊 

Desuden sagde jordemoderen lige efter fødslen, da hun undersøgte mig, at jeg har en stærk bækkenbund 💪 og når jeg kniber op nu, kan jeg mærke en naturlig spænding i den tværgående mavemuskel, hvilket jeg bestemt ikke kunne efter min sidste graviditet.

Det jeg prøver på at sige er, at jeg føler, at min krop er så meget bedre kørende efter fødslen denne gang takket være din træning 👏👏👏😁 så TAK for det!

(hun skal selvfølgelig igang med de øvelser du ser i videoen her, og fortsætter så på det online forløb, red. )

Når disse disse øvelser begynder at føles mere naturlige at udføre, vil du nemt kunne fortsætte på SOLHEIMs online forløb, som er designet præcist til at styrke kvinders bækkenbund, kerne og krop i øvrigt.

Vores største ønske er at give dig tillliden til din krop og din bækkenbund tilbage – både til at deltage i træning med veninderne eller kunne leve et aktivt liv som du ønsker det!

Jeg er allerede klar – vis mig SOLHEIMs online forløb!
2019-12-10T11:59:48+02:00Uncategorized|0 Comments

Hvor meget træning er ok når du er gravid eller er blevet mor?

Lad os tale om det: Træning når gravid, eller har født.
For hvor går grænserne egentligt mellem overtræning og sundt aktivitetsniveau, mellem gåture og løbetræning, mellem hensynstagende træning og sygeliggørelse af graviditet?

En nybagt mor der eeeelsker at løbetræne skrev til mig forleden:

”Hvor ville jeg ønske jeg havde haft dig med i min rygsæk da jeg for 2 år tilbage (med vores første) stod og dødløftede 110 kg dagen før jeg fødte!! Så havde jeg passet mere på min bækkenbund.”

Erfaringer har det med at skabes mens vi går… og blive relevante. Og i går tog jeg derfor mod til mig for at se dokumentaren om JERNKVINDEN , lige efter at hun, Michelle Vesterby blev nr. 5 ved Ironman Copenhagen(TV2).

Det er en dokumentar der lægger op til debat – men jeg blev dog positivt overrasket over, at nuancerne alligevel fyldte en del. For der er meget andet der kan blive vigtigere for en, end ens fysiske præstationer, når man skal være – eller allerede er – mor.

Det ene perspektiv der efter min mening mangler, er dette:

Lige meget hvor fantastiske, stærke og kapable vi kvinder er, og hvor langt ligestillingen er nået i alle facetter af livet, kan vi kvinder ikke løbe fra vores anatomi. En anatomi der gør at vi kan bygge, bære og føde et barn, men som også  kommer med nogle omkostninger. Omkostninger i form af vævsegenskaber, hvor fysiologi skaber forandringer i dette væv på kortere og længere sigt. Og løber vi fra dette vigtige aspekt af vores foranderlige og præstationsvillige krop, kan vi risikere at netop selv spænde ben for at kunne netop det – at kunne løbe. Eller hoppe, danse, lege og være aktiv.

For træning når gravid, eller det, at tage sig god tid til at komme form igen efter en graviditet (selv mange, mange år efter) handler ikke om at man ikke tror på alt det kvinder kan, eller at man ikke ved, at kvinder er seje og stærke. Det handler om, at vise hensyn og give kroppen det, den skal bruge for at komme sikkert på den anden side af de store forandringer. Måske med nogle permanente omkostninger.

Men det, ved jeg, er der ikke høj status i at sige højt i disse dage.

”Du er ikke syg, du er gravid!”

Den kommentar tror jeg mange af os har hørt i forskellige sammenhænge hvis vi har været usikre på hvad der er ok under en graviditet.

Men det, at forholde sig til sin forandrede krop under og efter en graviditet behøver ikke handle om at sygeliggøre det, at være gravid. Men fysisk præstationsræs og kropsdisciplinering – når det bliver mere en religion end et sundt aspekt af ens liv – kan udvikle sig netop det; en sygdom og en tvangsmæssig tilgang til træning og fysisk aktivitet.

Landet midt imellem

Jeg håber at vi i debatten kan sætte fokus på, at der er et land mellem Ironman og sofa. Og at der er et land mellem kvinden der kan alt og kvinden der er doven og selv er ude om sin passive livsstil og fysiske gener.

Derfor har jeg en take-home-message til dig, kære seje, stærke mor og søster:

Det handler ikke nødvendigvis om, at du ikke har gjort nok, eller trænet flittigt nok, eller rigtigt nok, eller hårdt nok. Heller ikke nødvendigvis om at du ikke har lavet knibeøvelser nok, hvis du endnu ikke løbetræner eller har genoptaget alle dine tidligere fysiske aktiviteter fra før du blev mor.

Der kan være gode grunde til, at din krop skal træne anderledes, mere hensynstagende og mere med fokus på at at få din krop og din kerne især til at fungere, inden du øger intensiteten og aktivitetsniveauet.  

50 % af hos har organer i underlivet der er nedsunkne og mangler støtte efter vi har født.
Knapt 45 % er inkontinente så sent som 7 år efter de sidste gang fødte.
40 % Har stadigvæk en Rectus Diastase 6 måneder efter de fødte.

Alle sammen tegn på, at kernen – som skal fordele al belastning i kroppen – ikke fungerer. De nyeste retningslinjer omkring løb efter fødsel viser data der bekræfter at selv 1 år efter en fødsel er forholdene i bækkenets bund endnu ikke 100% tilbage til normalen.

 Vi kvinder er verdensmestre i at føle skyld og skam over at kroppen ikke kan levere det samme fysisk aktive liv når vi er blevet mødre. Og vi, sundhedspersonalet, er verdensmestre i at fortælle kvinder, at de bare skal knibe noget mere.

MEN:

  • Vi har en pligt til at forberede kvinder bedre på kroppens forandringer i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel.

&

  • Vi har en pligt til at informere kvinder bedre og vejlede dem bedre i hvordan de bygger sin krop op igen efter en graviditet, så de kan forholde sig klogt og kritisk til nutidens fysiske ideal , og få det aktive liv de ønsker med en krop der er klar til det.

Som de gør i Frankrig, og som de kommer til at gøre i British Columbia i Canada, fordi kloge kvinder siger at sådan skal det være.

Det værste der kan ske

For det værste der kan ske, er at historien om Michelle Vesterby bliver et ideal for hvad kvinder bør kunne, når den ikke bør være det. For en mors velfungerende krop handler om mere, end at gennemføre den hårde træning som  skal til.

Jeg lagde mærke til, at det der spændte ben for Michelle var løbet i den Ironman hun deltog i. Og at det er løbetræningen der har været udfordret.
Og det er netop en af de high-impact belastninger som vi kvinder skal gå til med klog træning, og tålmodighed – hvis vi vil have en stærk, velfungerende krop og især kerne – der kan bære en selv og alle vores børn inde i og udenfor maven.

Se blogindlæg om hvordan du ved du er klar til at løbe her

Se blogindlæg om nye retningslinjer for løb efter graviditet her

Se flere indlæg om at gå, når du ikke kan eller bør løbe her.

Se hvordan jeg vejleder en nybagt mor her:

”Jeg er den glade følger at dit træningsforløb og jeg elsker det.

Samtidig ELSKER jeg at løbe! Som nævnt for dig tidligere har jeg et prolaps (det er bindevævet der er strukket, bækkenbunden har jeg fin kontrol over)

Jeg var på min første lunte tur i dag efter min fødsel for 11 uger siden. Og kunne nemt mærke en øgede tyngde fornemmelse. Lægen siger jeg ikke kan forværre prolaps.

Men jeg kommer i tvivl da alle siger noget forskelligt min tidligere gynækolog sagde jeg sagtens kunne løbe evt. Med et pessar (som jeg har skulle det være) Jeg bliver dog sådan i tvivl – at løbe eller ikke at løbe.

Og jeg tænker dig som en af dem der har allerbedst styr på det.

Hvad er dine tanker? Jeg vil så inderligt gerne løbe 🙂”

Mit svar:

”Jeg kender godt det med at elske at løbe, og så have virkeligt svært ved at skulle undvære det en periode…det er ikke nemt.

Men jeg vil bekræfte det jeg ofte siger – at hvis du elsker at løbe, og du har tænkt dig / lyst til at kunne løbe hele livet – så skal du være fornuftig lige nu. Det er stadigvæk MEGET tidligt efter din fødsel, og det, at have et prolaps, samt tyngdefornemmelse ved løb er en kontraindiaktion. Altså det betyder, at belastningen ved løb lige nu ikke er gavnlig.

Lægers perspektiv er mest evidensbaseret og mindre funktionelt. Jeg vil tro at den vejledning du har fået bygger på, at der ikke er lavet studier og evidens på lige præcis forværrelse af prolaps ved lige præcis løb, lige præcis efter fødsel – og det er evidens læger anbefaler ud fra. Så hvis der ikke er forsket i det, er der ikke evidens for at lade være – og så er det det, de siger. Giver det mening?

Men funktionelt og biomekanisk, hvis vi forholder os til kræfterne på spil. og de de kliniske erfaringer og retningslinjer vi har – så skal du opbygge mere stabilitet i dit væv inden du løber. Er du fornuftig nu, og ikke udøver højt impact der skubber med tyngdekraften yderligere nedad ved løb -mens det trænger til at hele –  kan du faktisk opleve at din nedsynkning forsvinder, fordi dit væv lige nu og i mange måneder frem er igang med at genopbygge sin arkitektur og styrke. De næste 1-2 år , faktisk. Som betyder at du til den tid, kan løbe og træne uden problem. Men udsætter du vævet lige nu for kræfterne der skubber yderligere nedad, sætter du vævet på overarbejde igen…

Så jeg vil anbefale dig at læse mine blogindlæg om dette:

Er du klar til at løbe?

Og dette om hvad retningslinjerne siger

Og at du lige nu går, træner funktionelt som du allerede gør – og glæææææder dig over at være på vej, til at kunne løbe med en stærk krop – når den er klar. Kan du holde det ud, tror du?

Og – ja, det er en god idé at bruge pessar, når du går igang med at løbe + at du bygger op tolerancen gradvist, så du stopper inden tyngdefornemmelsen kommer, eks. stop ved 8 min. hvis det kommer ved 10.

+ løb gerne på blødt, ujævnt underlag for at kræve intensitet og tilpasning til belastning på andre måder

+ gå evt. over til forfodsløb/mere minimalistiske sko (eks. nike free) så du reducerer impact ved at kræve mere af din måde at lande på (ikke på hælen) ”

Som hun selv skrev til mig til sidst: “Det er en kæmpe udfordring at holde tilbage men du har jo ret i livet er langt og at et år måske 2 kun er den korte bane.”

Du finder SOLHEIMs forløb designet til kvinder her
Før fødsel og efterfødsel

Kvinder kæmper med efterfødselsgener mange år efter en fødsel!

Det er ikke sikkert, at efterfødselstræning er løsningen.

De store mørketal af gener fra bækkenbund, mavemuskler og bækken hos kvinder, der har født for mange år siden, er en af grundene til, at termerne efterfødselsgener og efterfødselstræning er misvisende. Den er misvisende, fordi den hentyder til, at det er noget, vi vil have overstået i barselsperioden kun.

Vores inddeling i træning efter fødsel, som vi kalder efterfødselstræning og opfattelsen af noget andet, der er ”rigtig” træning, trænger til revision. For det jeg ser i mit arbejde med kvinder i alle aldre er, at vi kan komme mange af generne til livs. Det kræver simple ændringer på tilgangen til træning, kvaliteten på bevægelserne til træning – og ikke mindst kvaliteten på bevægelserne i hverdagen.

“Jeg har trænet dit program siden oktober, og jeg har været meget glad for det. Jeg fødte sidste gang for 16 år siden, og min kerne var i en sørgelig forfatning. Dit program har hjulpet mig meget, og jeg kan nu løbe.”

Løsningen for dig, der har gener fra bækkenbunden

Det, jeg ser ofte, er, at bækkenbunden for mange af os er blevet en isoleret lille muskelgruppe i bunden af vores bækken, som skal trænes med:
Verdens. Kedeligste. Knibeøvelser.

Som vi ofte ikke får gjort eller kun gør i kort tid.

Løsningen til dig begynder med, at du kan trække vejret både i hvile og til træning.  Og fortsætter med, at du kan bevæge dig samtidigt, som du fortæller bækkenbunden, hvordan den skal arbejde. Hvis den har glemt, hvad den skal, kan vi hjælpe den i gang igen.

I SOLHEIMs onlineforløb starter vi med det basale, som fx at du skal kunne bevæge dig i en forberedelse til squat, hvor bækkenbunden får hjælp til både at arbejde og slappe af. Begge dele er essentielle, for at din bækkenbund har det godt og er med i hele bevægelsen. Det er den vej, vi går, for at du kan vende tilbage til den træning og de aktiviteter, du ønsker at kunne foretage dig. Og at du kan gøre det med en stærk, velfungerende bækkenbund.

Se, hvordan du forbereder bækkenbunden på at arbejde, imens du bevæger dig og trækker vejret her:

Løsningen for dig, der har delte mavemuskler (rectus diastase)

Løsningen indeholder ingen mavebøjninger, men masser af øvelser og bevægelser, der styrker din mave, dit bækken og din ryg som et samlet system.
Du skal bruge din bækkenbund, som det helt fundamentale for, at det sker. Du lærer, at du godt må bevæge dig, og hvordan du bevæger dig med en stærk, stabil mave og kerne. Uanset, hvor mange år du har gået med mavemuskler, der ikke vil “samle sig”, kan vi opbygge et bedre samarbejde i dine muskler (muskelsamspil) i din mave og kerne. Og det vil over tid kunne opbygge en stærkere midtlinje af bindevæv.

Først starter vi med, at du skal have en fornemmelse af, hvad din bækkenbund betyder for din maves stabilitet. Det er det, vi tester i denne test, som du selv kan lave hjemme på stuegulvet. Når du har lavet testen, er du velkommen til at skrive til mig. Fortæl mig, hvad du oplever og mærker, og jeg vil give min vurdering af, hvad der skal til for at hjælpe din mave på rigtig vej!

Skriv til mig her

Se videoen med testen her:

Løsningen for dig, der har smerter i dit bækken

Hvis der er noget, der er kommet bag på mig i mit arbejde med kvinder de sidste 7 år, så er det at mange har gået med smerter i årevis uden, at noget har hjulpet! Som behandler kan man godt inde i sit stille sind tænke: ”Det ved jeg ikke, om jeg har kompetencen til at gøre noget ved.” Eksempelvis når man møder en kvinde, der har prøvet mange tilgange hos mange dygtige behandlere og stadigvæk har ondt. Det næste, der kommer bag på mig, er, at der oftest skal små, simple justeringer til for at komme smerterne til livs.

Betændelse (inflammation), overbelastning i muskler og led, skævstillinger… De er ikke raketvidenskab, der altid kræver raket-medicin.

Først starter vi med at se på, hvordan du vanemæssigt er kommet til at bruge eller altid har brugt dine hofter og dit bækken. Vi kigger hele vejen fra fødder til bækken og laver små justeringer på de vanemæssige strategier. Strategier, som – muligvis – er med til at fastholde smerterne til trods for tonsvis af træning. Og vi laver ændringer på din træning, hvor disse bevægemønstre bliver automatiserede.

Derefter tager vi fat på, hvad du gør, når du træner og belaster kroppen. Fx hvordan dit bækken tager imod belastning, når du træner i rygliggende eller i stående stilling – eller rettere sagt:
Tager dit bækken en masse tæv, når du i virkeligheden prøver at styrke det?

Se videoen her, hvor jeg viser nogle små teknikker, der gør den store forskel.

Ja tak – tag mig til SOLHEIMs onlineforløb!

Bedre baller, bedre bækkenbund

5 Tips der vækker dine baller.

Sovende baller er et af de første tegn på, at bækkenbunden, mavemusklerne og lænden mangler styrke. Det er derfor en god investering for din kerne at arbejde på, at dine baller går fra at være sovende til at være aktive med disse tips.

Vil du have et sundt, velfungerende bækken samt en stærk mave og ryg?
Så læs her, hvordan aktive baller kan være din vej til en stærkere bækkenbund, mavemuskler og lænd.

Blogindlægget her handler om baller og bækkenbund, og tips til det, du kan gøre for, at dine baller går fra at være passive til aktive. Det er en af de vigtigste og bedste investeringer, du kan gøre for et sundt, velfungerende bækken samt en stærk mave og ryg.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at aktiv muskelmasse i dine baller er en forbrændingsmotor, der vil noget.

Test dine baller

Sådan gør du:

Læg dig på maven og bøj i hofte og knæ på det ben, du vil teste, så ryg, lår og skinneben sammen danner et 4 tal: Med 90 graders bøj i hoften (låret peger lige ud til siden og ligger på gulvet) og 90 graders bøj i knæet (læggen peger mod fodenden af måtten, ikke ind mod det andet ben). Det andet ben ligger strakt mod fodenden af måtten.

I videoen nedenfor ser du mig lave 3 dele af testen:

  1. Kan du løfte foden og sænke den igen uden at løfte knæet?
  2. Kan du løfte knæet uden at løfte foden? Og uden at rulle over på siden for at hjælpe til? Prøv evt. at ånde ud og aktiver din bækkenbund, inden og imens du løfter og sænker knæet.
  3. Kan du løfte knæet, så foden og hele benet lægges ned strakt ud ved siden af det andet ben? Og kan du løfte benet strakt op mod loftet og igen placere det som et 4-tal uden at “tabe” knæet ned først   ̶   og uden at “klaske” benet i gulvet?

Resultat:

  • Kan du alle 3 dele, har du baller, der allerede er parate til at arbejde, og du skal blot bruge dem mere. Du kan få flere øvelser og lifehacks i SOLHEIMs onlineforløb.
  • Har du svært ved en eller nogle af de 3 dele, eller er du slet ikke i stand til at løfte knæet – så har du baller, der har glemt, hvordan de arbejder, og du vil have stor glæde af de 5 tips, du får længere nede i blogindlægget:

5 tips, du kan bruge med det samme

1. Brug ballerne, når du går på trapper:

Trappegang er en aktivitet, hvor du for det meste står på 1 ben. Læg mærke til det næste gang, du går op trapper, og bemærk, om du får strakt dit knæ helt ud, inden du tager næste trin med det andet ben. Gør så det, at du bevidst strækker knæet helt ud ved, at du skubber benet ned i jorden, til du mærker musklerne tager fat helt oppe omkring din hoftes yderside. Behold benet strakt, imens det andet ben bøjer i knæet og kommer op på det næste trin, hvor du gentager proceduren.

Se det i praksis i denne video:

2. Brug ballerne, når du går:

Læg mærke til det næste gang, du går, om du mest af alt flytter benene frem skiftevis, eller om du skubber jorden bagud? Sæt fingrene i dine baller øverst oppe ved hoftekammen, og mærk forskellen i aktiviteten fra musklen, der arbejder, når du går, som du plejer, og når du skubber jorden bagud. Kan du mærke forskellen? (Der er mere hjælp at hente under FAQ Om at gå)

3. Brug dine foroverbøjninger, og brug dine hofter:

Ballerne er den største og stærkeste motor til at bære din overkrop sikkert og stærkt i alle dine foroverbøjninger. Prøv det næste gang at bøje forover uden at bøje din ryg, men brug i stedet dine hofter og bøj i dem, imens ryggen holdes ret og stærk.

4. Lav dine squats med aktive baller i hverdagen og til træning:

Bevægelsen squat kan udføres på mange måder. Udfører du dine squats i et bevægelsesmønster, hvor din bagside kommer på arbejde, vil det aktivere dine baller mere og skabe bedre arbejdsforhold for din bækkenbund. Squats er ikke noget, der kun hører træning til. Du laver squats hundredvis af gange hver dag fx, hver gang du rejser dig op og sætter dig ned. Kunsten er, at du undgår at trække ballerne ind under dig, og at du sætter dig bagud. Se i videoen nedenfor, hvordan du skal lave squats.

5. Brug dine lunges til at vække ballerne:

Hvis du får ondt i knæene af at lave lunges, er dette måske det vigtigste tip for dig. For i princippet handler det om at have en bagside, der arbejder godt. Hvis din bagside arbejder godt, så vækker lunges dine baller og styrker dem. Og det er noget, der skåner dine knæ. Lav gerne lunges i starten af din gåtur til at vække ballerne med, inden du går videre med en aktiv bagside.

Se, hvordan du aktiverer ballerne i squats og lunges her:

Du får aktive baller, når du strækker knæet helt ud, inden det andet ben tager over – og at du ikke trækker ballerne ind under dig.

Stræk din bagside uden at runde ryggen, og lad hofter og baller arbejde mere, når du bøjer dig forover.

Brug benene som pagajer, der skubber jorden bagud, og mærk ballerne arbejde mere.

Hold læggene så lodrette som muligt, og undgå at trække ballerne ind under dig.

Hold også her forreste læg lodret, og undgå at trække ballerne ind under dig.

Ja tak – tag mig til SOLHEIMs onlineforløb

Du må give det tid, for at få tid

Om det at ikke have tid nok, eller få trænet nok, eller at altid synes du burde gå mere.

Ville du ønske du havde tid til at gå mere?

Tid er guld værd for os alle. Og især når vi kvinder jonglerer i en hverdag der består af omsorg og ansvar for børn, et parforhold, et krævende arbejde, og oveni det diverse livsstils projekter…

Dette blogindlæg handler om en erkendelse jeg åbenbart skal møde mange gange i mit liv:

Man skal give ting tid, for at få tid.

For mig blev det klart igen, da mit yngste barn skiftede skole, og hverdags-logistikken gik fra nem til besværlig. 

Tag mig til SOLHEIMs online forløb

Se sidste sommers erkendelse her – og få redskaber til at aktivere ballerne mere:

Ja tak, vis mere fra SOLHEIMs online træningsunivers for kvinder