Efterfødselstræning

Efterfødselstræning er træning som de fleste af os forbinder med tiden efter en fødsel

Vi ved, at fordi man har født, skal man træne lidt anderledes en kortere periode. De fleste af os får det gjort mens vi er på barsel, gerne på et hold.

Men i SOLHEIM arbejder vi faktisk på at gøre op med termen efterfødselstræning.Vores inddeling i efterfødsel og efterfødselstræning, og ”rigtig” træning, trænger til revisio

Efterfødselsgenoptræning, og faktisk også efterfødselsgener er ikke noget der kun tilhører tiden lige efter du har født, eller mens du stadigvæk er på barsel

Det er selvfølgelig også nogle efterfødselsgener som opstår lige efter en fødsel, og som forsvinder igen. Men mange kvinder oplever, at efterfødselsgener er noget der påvirker dem mange år efter fødslen. Selv mange år efter at alt der hedder efterfødselsgenoptræning er afsluttet.
Der er store mørketal af gener fra bækkenbund, mavemuskler der ikke får sin styrke tilbage, og bækkensmerter hos kvinder, der har født. Og mange af os kæmper med efterfødselsgener mange år efter, ofte uden at det sættes i sammenhæng med det, at have været gravid og født.

Efterfødselskroppen er nemlig den krop du har med dig resten af livet

Og mens efterfødselstræning nemt kan tolkes som knibeøvelser og mavetræning, er det faktisk hele din krop vi skal træne. Vi skal træne din bækkenbund og mave sammen med resten af kroppen. Og vi skal træne med tanke på alt det, den skal kunne fra nu af og resten af dit liv.

Derfor får du hos SOLHEIM træning med et særligt fokus på at al din bevægelse og aktivitet kan gøres så din kerne fungerer bedre. Kernen har været udfordret af graviditet og fødsel, men når kernen er stærk – kan resten af din krop også være det.
”Jeg fødte sidste gang for 16 år siden, og min kerne var i en sørgelig forfatning. Dit program har hjulpet mig meget, og jeg kan nu løbe igen.”

Vi er specialister i efterfødselsgenoptræning

I SOLHEIMs onlineforløb har vi både nybagte mødre, kvinder der fødte for 7 år siden, 10 år siden, 14 år siden eller mere. Vi er specialister i efterfødselstræning, men alligevel er det kvinder i så mange forskellige aldre som følger vores onlineforløb. Langt fra alle er nybagte mødre.
Det kræver faktisk ikke vidt forskellige træningsprogrammer for at hjælpe en kvinde der fødte for 8 uger siden, og 8 år siden.

• Essensen er, at vi skal stimulere vores kerne til at tåle belastning godt.
• Essensen er, at kernen skal have så optimale forhold som muligt.
• Essensen er, at den skal være en stærk og integreret del af hele kroppen.

Hos os starter alle kvinder det samme sted, vi lærer alle at arbejde med kvalitet på bevægelse og kvalitet på kernens belastning, og ikke mindst at øge belastningen i takt med hvad man er klar til.

Det er aldrig for sent at bevæge sig til en stærk efterfødselskrop

I de sidste mange år har arbejdet med træning af kvinder hos SOLHEIM vist, at vi kan komme mange af efterfødselsgenerne til livs.
Men vi ser også at det efterspørger simple ændringer på tilgangen til træning, krav til kvalitet på bevægelserne til træning – og ikke mindst kvalitet på bevægelserne i hverdagen. For vores krop bliver også stærk, eller ikke så stærk, afhængigt af hvordan og hvor meget vi bevæger os udenfor træningssalen. Og det er et kæmpestort, og u-udnyttet potentiale for mange.

Derfor oplever mange kvinder i SOLHEIMs onlineforløb, at deres hverdagsbevægelser bliver en stor del af deres efterfødselstrænings øvelser. Altså træning uden at træne.
Lider du af efterfødselsgener – lad os hjælpe!
Nogle af de efterfødselsgener som vi håndterer i SOLHEIMs onlineforløb er udbredte, men ofte oversete gener som kvinder alt for ofte får at vide at de skal leve med. Generne er bl.a. fra bækkenbund, delte mavemuskler eller bækkensmerter.

Til dig der har gener fra bækkenbunden:

Løsningen til dig begynder med, at du kan trække vejret både i hvile og mens du belaster kroppen, eks. i en øvelse til træning. Og fortsætter med, at du kan bevæge dig samtidigt, som du får bækkenbunden til at arbejde optimalt. Hvis den har glemt, hvad den skal, kan vi hjælpe den i gang igen.

I SOLHEIMs onlineforløb starter vi med det basale, som fx at du skal kunne bevæge dig i en forberedelse til squat på hænder og knæ. Her lærer du hvordan du kan lave bevægelsen så bækkenbunden får hjælp til både at arbejde og slappe af. Begge dele er essentielle, for at din bækkenbund har det godt og kan fungere i hele bevægelsen. Det er den vej, vi går, for at du kan vende tilbage til den træning og de aktiviteter, du ønsker at kunne foretage dig på sigt. Og at du kan gøre det med en stærk, velfungerende bækkenbund resten af dit liv.

Til dig der har delte mavemuskler (rectus diastase):

Løsningen indeholder ingen mavebøjninger, men masser af øvelser og bevægelser, der styrker din mave, dit bækken og din ryg som et samlet system.
Du skal bruge din bækkenbund, som det helt fundamentale for, at din mave bliver stærk igen. Du lærer, at du godt må bevæge dig, og hvordan du bevæger dig med en stærk, stabil mave og kerne. Uanset, hvor mange år du har gået med mavemuskler, der ikke vil “samle sig”, kan vi opbygge et bedre samarbejde mellem dine muskler (muskelsamspil) og dit bindevæv i din mave og kerne. Og det vil over tid kunne opbygge den stærke midtlinje af bindevæv som du havde inden gravideten.

Først starter vi med, at du skal have en fornemmelse af, hvad din bækkenbund betyder for din maves stabilitet. Det er det, vi tester i denne test, som du selv kan lave hjemme på stuegulvet. Når du har lavet testen, er du velkommen til at skrive til mig. Fortæl mig, hvad du oplever og mærker, og jeg vil give min vurdering af, hvad der skal til for at hjælpe din mave på rigtig vej!
Write your awesome label here.

Til dig der har bækkensmerter:

Hvis der er noget, der er kommet bag på mig i mit arbejde med kvinder de sidste mange år, så er det, at mange har gået med bækkensmerter i årevis uden, at mange, og gode tiltag har hjulpet!
Som behandler kan man godt inde i sit stille sind tænke: ”Det ved jeg ikke, om jeg har kompetencen til at gøre noget ved.” Eksempelvis når man møder en kvinde, der har prøvet mange tilgange hos mange dygtige behandlere og stadigvæk har ondt.

Det, der overrasker mig igen og igen når jeg giver mig i kast med dette:
Det er ofte forholdsvis små, simple justeringer der gør, at de kommer smerterne til livs. Ikke bare justeringer på kroppens stillinger og bevægelser, men også justeringer på ens egne forventninger til hvad der skal til af træning, og hvor meget. Og sidst men ikke mindst, forventningen til fremgangen over tid. For det handler ofte om den ædle kunst, at lytte til hvornår kroppen har brug for lidt og let, eller mere og hårdere belastning. Og at begge dele kan være en del af fremgang.

Først starter vi med at se på, hvordan du vanemæssigt er kommet til at bruge eller altid har brugt dine hofter og dit bækken. Vi kigger hele vejen fra fødder til bækken og laver små justeringer på de vanemæssige strategier når du bærer dig selv. Strategier, som – muligvis – er med til at fastholde smerterne til trods for tonsvis af træning. Og vi laver ændringer på din træning, hvor disse bevægemønstre bliver automatiserede. Derefter tager vi fat på, hvad du gør, når du træner og belaster kroppen. Fx hvordan dit bækken tager imod belastning, når du træner i rygliggende eller i stående stilling – eller rettere sagt: Tager dit bækken en masse tæv, når du i virkeligheden prøver at styrke det?

Se videoen her, hvor jeg viser nogle små teknikker, der kan gøre den store forskel:

Write your awesome label here.
Når du i SOLHEIMs onlineforløb arbejder med træning der er tilgængelig hjemme på dit stuegulv, lærer du måske det vigtigste af alt over de måneder det står på: At være din egen bedste træner, der ved hvad du har brug for på de dage, hvor din efterfødselskrop har brug for din hjælp. Og over tid, bliver det din største ressource så du kommer af med de efterfødselsgener du har.
Created with