Efterfødselstræning i hjertet af Nordsjælland

I SOLHEIM tilbyder vi fra vores klinik og kontor i Nordsjælland hjælp og rådgivning i efterfødselstræning. Men vores tilgang til efterfødselstræning er også en ny tilgang til træning af kvindekroppen.

For hvad nu, hvis du nemt kan styrke din krop effektivt, på mindre tid?

Hvad nu, hvis vi samtidigt introducerer et nyt mind-set, hvor du; kvinde og måske mor, kan få din træningsfrihed tilbage, uden at gå på kompromis med de almindeligste, og ofte oversete, kvinde gener – som f.eks. stress inkontinens under aktivitet, eller mavemuskler der ikke vil samle sig? Hvad nu, hvis træning kan være mere end øvelser og sved på panden, og alligevel kan give os kvinder en stærk og velfungerende krop, sågar efter graviditet og fødsler, og sikkert gennem overgangsalderen – og ikke kræve oceaner af tid?

Find tilbage i din krop efter fødslen

• Tillid til kroppen gennem en velfungerende bækkenbund, som fungerer i bevægelse (og ikke bare til knib). Og med den et fysisk aktivt liv, hvor du mærker at din krop fungerer til det den skal, mulighed for et godt sexliv, samt bedre selvfølelse og glæde ved din krop og din kvindelighed.
• Holdbar træning, der får dig til at træne og styrke din krop med øvelser og bevægelser, som kan gennemføres i alle livets faser og som kan integreres i en almindelig travl hverdag med arbejde. Og at det også er muligt i småbørnstiden, hvor omsorgsarbejde, søvnmangel og typisk ingen sammenhængende tid til dig selv, ofte står i vejen for træning i gængs forstand.
• Hverdagsbevægelser, som medvirker til, at du bærer dig selv bedre i hverdagen. Og at din træning bliver mere bæredygtig, fordi den ikke kun foregår på træningsmåtten eller i træningsrummet. Men at den kommer i form af alle de stimuli, kroppen påføres gennem de i forvejen daglige, rutineprægede bevægelser når du står, går, løfter, rydder op og arbejder i køkkenet. Hverdagsbevægelser bærer nemlig både potentialet til at være det mest opslidende, og potentialet til at stimulere til en stærk og velfungerende krop. Og hverdagsbevægelserne bærer på muligheden for at opbygge en krop, som også ser godt ud fordi den bruges godt – hele livet igennem.

Få privat efterfødselstræning i Nordsjælland

I vores efterfødselstræning lærer du at bevæge dig stærk. Træning er faktisk blot en fattig kompensering i vores øjne, hvis din hverdag ikke er fyldt med gode, nærende bevægelser. Du skal trods alt både bære dig selv og måske nogle børn både indeni og udenpå.

Siden 2013 har SOLHEIM gennem onlineforløbet hjulpet tusindvis af kvinder til at få en stærk og velfungerende kerne der bærer godt. En kerne som er et fysisk fundament og giver tillid til at kunne belaste kroppen, og til at vende tilbage til tungere træning som vægtløftning, eller løb uden overbelastning eller skade.

Kernen og hverdagsbevægelserne i efterfødselstræning

Kernen i processen er at bevæge dig stærk, baseret på nænsomhed og kærlighed til kroppen fremfor kadaverdisciplin, og en tilgang til træning, der for alvor viser, hvordan det kan føles at tage hånd om sig selv og sin krop, mens du styrker den.

Lægger vi dine bevægelsesvaner i hverdagen på vægtskålen, vil bevægelserne i dine vågne timer tidsmæssigt nemlig fylde langt mere end tiden på træningsmåtten. Derfor er dine hverdagsbevægelser – hvordan du bevæger dig fra du står op, til du går i seng – mindst lige så vigtige, som de specifikt korrigerende og styrkende øvelser, du foretager til træning.

Vi giver dig også øvelser når du får din krop tilbage hos os. Og øvelserne lærer dig at bruge, og styrke grundlæggende dele af kroppen. Men at bruge dette i hverdagsbevægelserne betyder for de fleste, at de har et stort, uudnyttet potentiale til at få en velfungerende og stærk krop.

Efterfødselstræning - kun for nybagte mødre?

Måske kan du nikke genkendende til dette: Der er gået 5-10 år siden du fødte, børnene er ved at være store, eller du har ikke født børn men nærmer dig overgangsalderen… og…nu skal der ske noget med din krop.
Du tænker ikke på din krop som om den behøver efterfødselstræning. Du forventer, at din krop nu er parat til, at der sker noget, så det du kigger efter skal være rigtig træning, der giver noget.
Måske træner du en masse af de gode, hardcore øvelser for kerne og baller: Masser af squats, planker, lunges, push-ups, pull-ups… you name it.
Øvelser der er kendt for, at være effektive og styrkeopbyggende.


Men i stedet for at blive stærkere, får du ondt. Det kan være du mærker, at du skal tisse (igen) lige så snart, du går i gang med første øvelse. Dine baller forbliver måske, overraskende nok, flade som om al luft er gået ud af dem, eller din mave bliver ikke flad, til trods for masser af øvelser.

Det kan være, du har et bækken, der drillede i graviditeten og de efterfølgende år, eller lændegener der driller igen – hvilket betyder, at der sandsynligvis er noget, der ikke fungerer, som det skal.

Risikoen er, at de mange kilo, du pludseligt begynder at løfte til træning for at fikse det hele, eller de lange løbeture, i virkeligheden forstærker overbelastninger og ensidige bevægemønstre, i stedet for at gøre dig stærkere og få kroppen til at fungere bedre. Og det er ikke altid nemt for en selv at navigere i, om man gør mere skade end gavn.

Hos SOLHEIM viser vi dig vej til efterfødselstræning der gør dig stærk

Derfor lærer du hos os, at du skal du bevæge dig stærk – for styrken sidder ikke i en six-pack.

Den sidder i din kerne når den fungerer godt som din krops hovedbanegård.
Og styrken sidder i din krop når bækkenbunden får lov til at være mere end et knib, og når din funktionel træning revolutionerer dine knibeøvelser.
Created with