Er du kvinde, er du ny mor, eller er du rutineret mor til større børn?
• Har du opdaget at du har delte mavemuskler (rectus diastase), eller er du bange for at du har det?
• Har du lavet dine knibeøvelser, men bækkenbunden har svært ved at følge med i dine aktiviteter?
• Er det mange år siden du fødte, men du har stadigvæk gener som om kroppen aldrig er blevet sig selv?
Med SOLHEIMs træning vil du træne klogt på bare 6 uger, og bevæge dig stærkt på 3 måneder
Det er særlig vigtigt for os kvinder, at den træning, vi vælger når vi er blevet mor, rent faktisk virker. 40 % af alle kvinder har delte mavemuskler 6 måneder efter fødsel. Mange går i årevis med en svag bækkenbund. Hvis du træner med hård belastning efter en graviditet, inden din kerne er stabil, selv mange, mange år efter du fødte, kan det forhindre dig i at få den stærke og velfungerende krop, som du ønsker.
Ja, jeg mener det virkeligt, når jeg siger ”mange, mange år”. De fleste af os forventer, ofte uden at være bevidst om det, at de mest almindelige efterfødselsgener som fx delte mavemuskler eller en svag bækkenbund er gammel historie, så snart vi kan løbe uden at lække, eller når vi 8 år efter fødslen endelig får mere luft til, at der skal ske noget mere med den træning.
Træning når vi er blevet mor, er vel bare træning, eller?
Delte mavemuskler eller ej. Efterfødselskroppen er en del af livet, resten af dit liv
Efterfødselskroppen er ikke noget, der for evigt er fikset af 12 x efterfødselstræning, eller imens du er på barsel. Din krop har udrettet et eller flere mirakler. Og nu er det dig, der skal træne derefter.
Misforståelsen om, at efterfødselsgenerne tilhører en afgrænset, kort tid efter fødslen, er en stor medvirkende faktor til, at kvinder lever med urinlækage ifm. træning, delte mavemuskler (rectus diastase) eller organer, der ikke bliver på sin plads som fx nedsynkning af urinblære eller livmoder. Ja, jeg sagde ”lever med”. Mange af os får besked på netop, at vi skal lære at leve med det. Vi ved tit ikke, at de problemer, vi individuelt slås med i stilhed, rent faktisk er udbredte og normale, og at der kan gøres noget ved det. Og endnu værre: Vi kvinder får ofte ikke at vide, hvad vi kan gøre ved de gener, vi slås med, efter en fødsel. Og rigtigt mange kvinder oplever, at de ikke har fået at vide, hvad de bestemt ikke burde have gjort ̶ især med hensyn til træning ̶ før det er for sent.
Efterfødselsgener er ikke ualmindelige selv 10-12 år efter sidste fødsel, og det er aldrig for sent at gøre noget ved det!
Den samme problemstilling gælder for det meste også for kvinder, der ikke har født, hvor mange lignende gener kan dukke op, når overgangsalderen melder sin ankomst.

SOLHEIM specialiserer sig i træning, der gør, at langt færre kvinder oplever gener og smerter i hverdagen
Du kan læse mere om dette på min blog