Nyhed! Nu kan du selv booke en tid i klinikken – se mere her

 

Bækkensmerter og urinlækage rammer også veltrænede kvinder

Bækkensmerter og urinlækage rammer også veltrænede kvinder

Bækkensmerter og urinlækage (urininkontinens) – gælder det virkeligt dem der er toptrænede?

Katrine Pedersen er en af de modige kvinder, der både er idrætsudøver på topniveau og mor

Hun sætter ord på de udfordringer, fx bækkensmerter og urinlækage, der kan være i at være mor og samtidigt træne meget og hårdt.
Katrine ved fodbold EM 2013.
 
Katrine er tidligere anfører på kvindelandsholdet i fodbold.

Katrine fortæller:

“Jeg var i topform, da jeg i 2013 blev gravid første gang.

Jeg var lige vendt hjem fra EM i Sverige og blev gravid en måned senere. Igennem hele graviditeten kunne jeg træne med hensyn til den voksende mave.
Under min graviditet skrev jeg under på en kontrakt med Adelaide United i Australien, og i den forbindelse blev jeg nødt til at være klar til første turneringskamp i DBU kun 4 måneder efter fødslen.

Jeg nåede ikke at få styrken godt nok tilbage på den korte tid. Selvom jeg så stærk ud, fik jeg efterhånden småskader samt bækkensmerter og urinlækage. Jeg havde også svært ved de hurtige vendinger i spillet. Smerterne betød, at jeg fik svært ved at træne og udfolde mig normalt fysisk. Jeg kom ikke ordentligt tilbage i form.

Famlede i blinde
Udover den hjælp, jeg fik fra andre, der havde spillet fodbold på topniveau efter at være blevet mor, og en fysioterapeut, famlede jeg lidt i blinde. Jeg blev tilset af en australsk efterfødsels-fysioterapeut. Hun syntes, jeg virkede stærk og gav mig grønt lys til at spille. Jeg trænede derfor det, som jeg syntes, gav mening.

Jeg gennemførte den australske serie med 12 kampe af 90 min. Men selvom jeg blev stærk i de store muskelgrupper, fungerede min krop bare ikke så godt som før, når jeg bevægede mig.

Den store forskel anden gang
Efter anden graviditet var jeg færdig med elitesport, og mit fokus omkring at komme i form var ændret. Jeg havde mere tid, og jeg ønskede bare være i stand til at træne ordentlig.
Men jeg havde stadigvæk bækkensmerter og urinlækage, når jeg fx legede med vores datter, og jeg kunne heller ikke hoppe på trampolinen med hende uden at tisse. Det var faktisk en landsholdskollega, der også er fysioterapeut, som efter min anden graviditet fortalte mig om Elin Solheims tilgang til træning efter fødsel.
Alene ved at følge Elins onlineforløb har jeg trænet med øvelser, som jeg tidligere ikke ville have kaldt træning. Det var øvelser, som var utroligt svære for mig at koordinere, fordi åndedræt og bækkenbund er integreret. Og jeg måtte ikke løbe de første 4 måneder af træningsforløbet.

Den hjælp betyder, at jeg nu igen kan spille fodbold, løbe, lege og tumle med mine børn uden at have ondt. Og det er helt uden den hårde træning, jeg før troede, der skulle til.

Jeg manglede viden

Jeg manglede viden om, hvad der fandtes af tilbud som nybagt, fysisk aktiv mor. Min egen viden var stor om træning, men ikke om træning efter graviditet. Jeg vidste ikke, hvordan jeg som kvindelig eliteidrætsudøver og mor skulle træne for at kunne vende tilbage til top-idrætten.

Jeg ville ønske, at jeg allerede fra start havde fået mere vejledning i det. Især det at vide, hvad man skal starte med hvornår. Og hvordan man kommer i form med en krop, der fungerer, i stedet for at bare træne hårdere.”
Katrine er mor til 2, tidligere anfører på det kvindelige fodboldlandshold, og assistenttræner for det sølvvindende EM-hold 2017.

Kvinder kan slippe for tabubelagte lidelser, når træning tager særlige hensyn til kvindekroppens anatomi

Min bog KVINDE BEVÆG DIG STÆRK – Slut med junktræning har samlet data om almindelige, men oversete lidelser hos kvinder

Det drejer sig fx om bækkensmerter, urinlækage, gener, smerter og ubehag ved samleje, nedsynkning af organer og en mave, der ser gravid ud til trods for masser af mavebøjninger. Alt sammen noget, som selv kvinder, der træner flittigt, kæmper med.

Dette kan ændres med en ny tilgang til øvelser og træning. Det handler mere om kvalitet og om at bevæge sig bedre i dagligdagen, end det blot handler om at træne mere og hårdere i fitnesscenteret.

De tabubelagte lidelser viser sig fx ved, at op til hver 3. kvinde, der har født, har mavemuskler, der ikke fungerer bagefter

Hver 4. pige og kvinde har svært ved at holde på vandet ved sport. Og for kvinder, der har født, samt udøvere af særlige sportsgrene, er tallene endnu højere. For hundredtusindvis af aktive kvinder og sportsudøvere er disse gener en daglig irritation, som ofte forværres af forkerte træningsmetoder.

Jeg synes, vi efterlader en kæmpe gruppe piger og kvinder i stikken. Når vi så heller ikke taler om det, er det svært at få den nødvendige viden og hjælp, der skal til for at forebygge og håndtere disse lidelser.

Jeg har også skrevet bogen til kvindelige motionister og eliteudøvere

Det er nemlig fantastisk at have så aktive og dygtige kvindelige sportsudøvere. Forskningen på disse tabubelagte lidelser, mange kvinder slås med, viser, at vi fagpersoner skal blive bedre til at vejlede. Vi skal vejlede, så flest muligt af jer piger og kvinder kan fortsætte med en sport eller et aktivt liv, som I er glade for.

Min bog er skrevet til kvinder i alle aldre og både til dem, der har født, og dem, der ikke har

Størstedelen af den kvindelige befolkning kan forebygge og håndtere disse hyppige, men ofte oversete gener og problemer

Det kan de ved at være mere opmærksom på det, man lærer i bogen.

Den er et opgør med et eksisterende træningsideal og fitness-system, hvor disse skjulte lidelser, kvinder kæmper med, ofte overses. Bevægelserne i dine vågne timer fylder tidsmæssigt langt mere end tiden på træningsmåtten. Derfor er dine hverdagsbevægelser mindst lige så vigtige, som de specifikke øvelser du laver.

For de fleste betyder dette, at de har et stort, uudnyttet fysisk potentiale. I virkeligheden kan vi nøjes med at træne mindre, men klogere og stadig væk få en veltrænet og velfungerende krop!

Bogen giver dig:

  • Indblik i andre kvinders personlige oplevelser og erfaringer med at ændre tilgangen til træning.
  • Forklaringerne på, hvorfor det er vigtigt at ændre sin tilgang til træning.
  • Eksempler på bevægelser og øvelser, fotos og QR-koder til vejledningsvideoer.
  • Eksempler på træningsprogrammer.
Mere end hundredetusinde kvinder tumler hver eneste dag med gener efter fødslen og i mange år efter.Mere end hundredetusinde kvinder tumler hver eneste dag med gener efter fødslen og i mange år efter.

Disse hjælpes ikke nok af de eksisterende systemer. Bogen sender en kærlig advarsel til alle, der vil have vaskebrættet tilbage, enten det er lige efter eller mange år efter fødslen. For alt for mange kvinder ender denne velmenende plan med mavemuskler, der deler sig unaturligt meget, hvilket betyder, at maven svækkes.

Et kropsideal, som er domineret af flade maver med vaskebræt, repræsenterer ikke nødvendigvis en stærk, velfungerende krop. Men dette kropsideal kan alligevel få mange til at træne uhensigtsmæssigt og ensidigt med udseende for øje. På den måde er bogen også et opgør med ideen om, at man helst skal hoppe i fitnesscenteret få uger efter fødslen.

Du kan sagtens både være veltrænet og have en krop, der fungerer

Men vi kan altså ikke løbe fra vores anatomi – heller ikke selv om fx løb eller crossfit er en populære motionsformer. Det vigtigste redskab er, at du lærer at bevæge dig stærk og ikke bare træne hårdere.