Hvad er støttepessarer til underlivet?
Sidder du lige nu og tænker ”Hva´for en fisk?” eller ”Er et pessar ikke noget, der har med prævention at gøre?”
Så vil du blive klogere når Helene Herlow gæster bloggen med sin store viden om netop; støttepessar. Hun er gynobsfysioterapeut og er indehaver af Klinik for Bækken og Underliv som du finder her.
Helene Herlov om støttepessar
Et støttepessar er et hjælpemiddel til det kvindelige underliv, og kan være en løsning når bækkenbundstræning eller andre tiltag ikke har effekt nok, og operation ikke er en mulighed eller et ønske.
Faktisk kan støttepessarer langt hen ad vejen godt sammenlignes med en sports-BH i forhold til deres funktion. Men det vender vi tilbage til lige om lidt.
I blogindlægget her får du en introduktion til
- Hvad støttepessarer er for noget
- Hvad de kan hjælpe på
- Hvordan man bruger dem
- Hvordan man finder det rigtige
- Og ikke mindst hvordan de kan se ud?
Derudover vil jeg også skrive lidt om inkontinenstamponer, som i daglig tale ofte bliver kaldt vaginal-propper eller løbe-tamponer (kært barn har jo mange navne…)
Hvad er et støttepessar?
Et støttepessar er et lille hjælpemiddel som oftest er udformet som en ring, men det kan også have mange andre faconer – fx kube-, tube-, c-formet eller ringe med en knop på osv. De er typisk lavet af medicinsk silikone men fremstilles også i plastik og kommer i mange forskellige størrelser. Så der er ingen ”one size fits all”…. Ligesom BH´en.
Hvad bruger man støttepessarer til?
Støttepessarer bruges til at afhjælpe symptomer ved nedsynkning i underlivet, hvor pessarets opgave er, at understøtte underlivsorganerne, så de hjælpes tilbage til deres normale position. Derudover kan støttepessarer afhjælpe gener med urininkontinens, hovedsageligt når det drejer sig om stressinkontinens – altså utætheder ved fx nys, host, hop, løb osv.
Støttepessarer er ikke en ”ny ting”, men har været anvendt i mange århundreder rundt omkring i verden. I det gamle Egypten brugte kvinder fx granatæbler som støttepessarer!
Lidt ligesom sports-BH´en er støttepessaret ikke en decideret behandling, men et hjælpemiddel. Dvs. nedsynkningen eller inkontinensen forsvinder ikke varigt, fordi du bruger det. Men mens du har det på, er der en mulighed for, at du kan slippe helt for dine gener + måske forebygge forværring?
Hvordan ved jeg, hvad der passer til mig?
Afprøvning af støttepessarer er en kunst ud i at prøve sig frem!
Ligesom en BH kan man ikke på forhånd sige, hvilken model der duer, bare fordi man er en bestemt ”størrelse/ facon” eller fx har en bestemt type af fødselsskade. Man må prøve og mærke sig frem!
Alle støttepessarer er designet med et bestemt formål for øje, men man kan sagtens opleve, at et pessar som primært er lavet til fx inkontinens eller let nedsynkning af blæren, vil have en god effekt på nedsynkning af tarmen eller let nedsynkning af livmoderen.
Omvendt kan et støttepessar, som ikke er specielt designet til stressinkontinens, vise sig at være dét, som alligevel løser problemerne, når man er generet af utætheder under fx løb og hop.
Din behandler bør derfor naturligvis også have en grundig viden om de forskellige typer af pessarer, der findes på markedet, samt erfaring ud i hvordan de anvendes, så du bliver korrekt vejledt.
Derudover er der også en del andre forskellige faktorer, som der bør tages højde for. Fx graden af nedsynkning, typen af nedsynkning, evt. skader på underlivet/ bækkenbunden, om der er inkontinens eller ej og om slimhinden i skeden er i god form (veløstrogeniseret).
Det bør også afklares, om kvinden selv ønsker at kunne håndtere pessaret eller om hun heller vil have hjælp fra en fagperson, når det skal renses.
På den måde kan et støttepessar godt være lidt mere kompliceret at tilpasse end BH´en. Til gengæld har det en længere holdbarhed, og mange støttepessarer vil kunne holde i op til minimum 3 år og måske længere, så længe materialet er fint og intakt.
Hvor får man et støttepessar henne?
Man kan godt selv købe et støttepessar som privatperson, men jeg kan kun anbefale, at man enten får hjælp af sin gynækolog eller en specialuddannet UroGynObs fysioterapeut. Er man henvist til et gynækologisk ambulatorium på et hospital, vil de også kunne hjælpe.
Her adskiller det sig nemlig fra BH´en, idet man ikke 100% selv vil kunne mærke om pessaret passer i størrelse og facon.
Hvordan foregår en pessarafprøvning?
Hos en special-uddannet UroGynObs fysioterapeut vil undersøgelsen typisk starte med en grundig samtale om dine gener, udfordringer og en afklaring omkring dine ønsker til støttepessaret.
Derefter laves en indvendig undersøgelse, hvor du både får undersøgt din bækkenbundsmuskulatur og din knibefunktion. Der undersøges for, om der er nedsynkning til stede, om der er spor efter fødselsskader og/ eller operationer, kvaliteten af slimhinderne undersøges og der laves en opmåling i forhold til størrelsen.
Selve pessartesten udføres ved at fysioterapeuten forsigtigt isætter et pessar ad gangen, hvorefter kvinden skal op at stå, gå, hoste og gerne squatte, hoppe eller løbe mens pessaret sidder i, så det testes funktionelt. Det kan også være relevant, at man går på toilettet og forsøger at tisse under testen.
Der testes typisk max 4-5 pessarer pr session, da man derefter bliver ”mæt af undersøgelse” mv.
Afslutningsvis gives der instruktion i hvordan pessaret anvendes, både mhp isætning og aftagning, hygiejne og rensning af pessaret.
Som standard laves der derefter en kontrol senest 4 uger efter og fysioterapeuten skriver et notat til lægen med information om, at der er foretaget en pessartilpasning og eventuel udlevering.
Hos nogle fysioterapeuter kan du købe pessaret direkte, og hos andre får du information om hvordan og hvor du køber det henne.
Hvordan tager man det af og på?
Et støttepessar skal sidde dybt i skeden. Sidder det rigtigt og har man den rigtige størrelse og facon skal man ikke kunne mærke det. Lidt ligesom en tampon der sidder godt – eller igen… som BH´en der sidder, som den skal 😉
Når det skal ind, kan mange pessarer klemmes sammen, så de ikke fylder ret meget. Derefter fører man det stille og roligt op i skeden og lidt bagud (lidt som en tampon eller menstruationskop), indtil det er kommet så langt op det kan. Igen kan vi bruge BH´en som eksempel: de fleste lærer ret hurtigt at tage den på, ofte finder den lidt selv sin plads, og man er ikke i tvivl når den sidder godt.
Når pessaret skal ud, tager man en finger ind i skeden og lirker det stille og roligt ud igen. De fleste pessarer kan man let glide/ trække ud, mens man med nogle typer skal være lidt mere forsigtig, idet de kan danne vakuum og derfor sidder bedre fast.
Sådanne pessarer kan i begyndelsen være mere omstændige at lære at fjerne, idet de skal ”løsnes og lirkes” lidt mere ved udtagningen, for at man ikke hiver i underlivet og evt. forværrer sin nedsynkning. Der er dog ingen grund til at være bange for at lave skader på underlivet, så længe man er forsigtig og følger de instruktioner, man har fået hos sin behandler.
Endeligt findes der også nogle få typer støttepessarer, som man ikke selv kan fjerne. I så tilfælde vil man typisk komme til kontrol hver 3. måned hos sin behandler, og dér få udtaget pessaret, renset det, tjekket sine slimhinder mv og sat det op igen.
Langt de fleste vil dog kunne lære at være 100% selvhjulpne efter lidt vejledning og information. Hvis man ønsker det, kan man også bede om at øve isætningen og udtagningen, mens man er hos sin behandler, så det er prøvet på forhånd, inden man skal prøve alene.
Kan alle bruge et?
Nej desværre!
I nogle tilfælde vil det ikke kunne lade sig gøre at finde en løsning med et støttepessar. Ofte er det hos de kvinder, som har meget store skader på deres underliv og/ eller meget skrøbelige slimhinder. Eller hos kvinder med mange underlivssmerter / underlivsspændinger, hvor man skal være obs på, at pessaret ikke forværrer. Så det vil altid være en individuel vurdering.
Kan det være farligt at bruge støttepessar?
Nej, det kan det ikke. Men man skal naturligvis være opmærksom på nogle ting. Bl.a. om slimhinden i skeden er robust nok, om der er underlivssmerter/ bækkenbundsspændinger som der skal tages højde for, om der er arvæv efter operationer eller andre tilstande, hvor det kan være kontra-indiceret at bruge støttepessar. Nogle kvinder vil af samme grund, skulle bruge lokalt virkende østrogener eller tilsvarende for at pleje slimhinden.
Nogle kan være bekymret for, at de ikke kan få pessaret ud igen, eller at det kan forsvinde op i underlivet. Men heldigvis er der ingen risiko for nogen af delene.
Langt de fleste kan sagtens lære at håndtere pessaret selv i forhold til at tage det ind/ ud, og skeden er jo ”blind vej”, så pessaret kan ikke vandre nogen steder hen 😉
Hvilke gener skal man IKKE have fra et støttepessar?
Et støttepessar er som sagt et hjælpemiddel – så det skal hjælpe dig!
Dvs. at det enten skal fjerne eller tydeligt forbedre din symptomer, og allerhelst skal du slet ikke mærke, at det sidder i skeden, når det er kommet på plads.
Hvis du derimod oplever, at du får pletblødninger uden årsag, smerter i underlivet, murren, trykken eller andet ubehag du ikke kan forklare, så skal du tage pessaret ud og give det en pause. Tal med din behandler og få tjekket, om du har den rigtig størrelse og facon, samt om dine slimhinder er ok.
Men hvad er så en inkontinenstampon for noget? Er det også en sports-BH til underlivet?
Nej, ikke helt.
Inkontinenstamponer er designet til kvinder, der lækker urin under fx sport eller anden fysisk aktivitet. De kan have mange forskellige faconer, men er alle sammen beregnet til at sidde i skeden, så de trykker frem mod urinrøret og klemmer lidt af, så der ikke kan løbe urin ud af blæren, når der kommer et pres oppe fra bugen som fx under hop og løb.
Inkontinenstamponerne bliver også kaldt for løbetamponer eller vaginalpropper, og er som udgangspunkt enten lavet til engangsbrug, mens andre kan holde op til 90 dage, førend de bør skiftes.
Materialet kan være af silikone, skum eller samme type materiale som en menstruations-tampon, dog uden at de suger fugt fra slimhinden, så denne ikke irriteres.
Med inkontinenstamponerne er man – ligesom med støttepessarerne – nødt til at prøve sig frem i forhold til størrelse og facon, og ofte kan man bestille prøvepakker af samme årsag.
Kan jeg så lade være med at lave knibeøvelser, hvis jeg får et støttepessar eller en inkontinenstampon?
Nej, desværre!
Din bækkenbund skal stadig trænes, da pessaret ingen indflydelse har på denne. Pessaret hjælper kun med at understøtte selve underlivet. Så bliv ved med at bruge din bækkenbund og prøv at få en god vane med at knibe, mens du nyser, hoster, laver tunge løft og lignende.
Og find en god instruktør, som kan lære dig med, at bruge din bækkenbund (og core) når du laver dine mavebøjninger, squats, lunges, og hvad du ellers finder på. På den måde kan du få en livslang og god vane med knibeøvelser, uden det behøver at være besværligt 😊
Men får jeg ikke en doven bækkenbund, hvis jeg bruger støttepessar eller inkontinenstampon?
Nej – det gør du heldigvis ikke. Men det kan selvfølgelig godt være, at du lettere glemmer din knibeøvelser, hvis pessaret eller tamponen fjerner alle dine gener. Men prøv at holde fast i nogle gode rutiner omkring af få brugt din bækkenbund – det betaler sig uanset hvad 😊
De bedste hilsner Helene Herlow
