Jan 6 / Elin Solheim

Kirurgi ved delte mavemuskler (rectusplastik): Hvordan træner du efter indgrebet?

Write your awesome label here.

  • Overvejer du at lade dig operere for delte mavemuskler? 
  • Eller er du allerede opereret, og vil vide mere om genoptræning af din mave?
  • Og: Hvordan kan man egentligt vide, at operation er eneste udvej?

SOLHEIM har siden 2013 formidlet viden og en NO-Bullshit evidensbaseret tilgang til mavetræning ved delte mavemuskler (rectus diastase). Mange kvinder får at vide, at operation er eneste udvej, og efter min mening ofte uden at få tilstrækkelig vejledning i hvordan de træner efterfølgende.

I November -18, mødte jeg Lisbeth Rosenkrantz Hölmich, overlæge på Herlev hospital og professor i plastikkirurgi. Vi holdt begge et oplæg om delte mavemuskler på årets temadag hos DUGOF, fysioterapeuter med speciale i gynækologi og obstretik. Jeg var så heldig her i oktober at overvære en af Lisbeths operationer ved delte mavemuskler: Rectusplastik/abdominalplastik. Jeg gik hjem derfra meget klogere og også inspireret til at gøre mere for kvinder både før og efter denne operation.

Hvem får delte mavemuskler?

Mekanismerne for udvikling af delte mavemuskler (rectus diastase) og hvilke risikofaktorer der er, er fortsat uklare hvis man kigger på evidensen der findes lige nu. Men kigger vi i retning af biomekanikken og forståelsen for kræfterne der virker på og i kroppen, kan det godt se anderledes ud. For delte mavemuskler dybest set er resultatet, eller symptomet på kræfterne der fordeles i kroppens kerne.

  • Giver det så ikke mening, at sørge for at disse kræfter fordeles bedst muligt?
  • Og giver det så ikke også mening at sørge for, at kernen udvikler er så optimale kræfter som muligt, som virker så hensigtsmæssigt som muligt?
  • Specielt når man står med en flunkende nyrepareret kerne ved kirurgi (rektusplastik), som skal være stærk og virke i mange år endnu?

Læs her hvad du kan gøre

(Dette skal ikke forstås som fyldestgørende vejledning til genoptræning efter kirurgi ved delte mavemuskler, men som en vejledende introduktion. Søg vejledning hos fysioterapeuter som har viden om tilstanden).

Mavetræning efter kirurgi ved delte mavemuskler (rektusplastik)

Selve operationen ved delte mavemuskler: Rektusplastik/ bugvægsplastik

Det kirurgiske indgreb består kort fortalt af at trække bindevævet (den fascielle forbindelse) mellem din six-pack (linea alba) sammen med en syning der trækker yderkanterne sammen. Dermed forkortes afstanden mellem de to six-pack muskler. Det vil sige, at din six-pack, samt den tværgående mavemuskel nedenunder ikke påvirkes direkte under indgrebet. Men fascien gør.
Derudover bliver din underhud løftet op fra det underliggende dybe fascielle lag (bindevævslag) som befinder sig udenpå din sixpack. Det er nødvendigt for at kunne komme til bindevævet der skal syes. Dette giver et vandret snit som ligger så lavt som muligt fra hoftekam til hoftekam.
Det er her de fleste har et ar efterfølgende, og nogle gange bliver der fjernet overskydende hud og underhud (bugvægsplastik), og nogle gange et ankerlignende ar.

Underhuden løftes helt op til brystbenet og ribbenskanten, for at komme til at kunne reparere vævet nedenunder; bindevævet kaldt linea alba (fascie).
Selve reparationen af de delte mavemuskler, som laves mellem mavemusklerne foregår altså under din underhud, i bindevævet (fascien) her. Det kan ikke ses med arvæv, men mærkes.
Det giver primært 2 vigtige områder der påvirkes efter indgrebet
  1. Reparationen i bindevævet (fascien, Linea alba) danner arvæv, som skal opbygge stor brudstyrke over tid. Arvæv er en nødvendig del af helingsprocessen, for at denne fascielle forbindelse mellem din six-pack bliver stærk og kan forhindre, at mavemusklerne får en unaturlig afstand igen.Løfteforbud og brug af splinten de første 2 måneder handler om at vente på en øget brudstyrke i dette arvæv hvor du er syet. Men arvæv har det med at gribe om sig, og derfor er det altid også et spørgsmål om, at bevægelse skal introducereres så snart det kan tillades, i en passende version ifølge dine restriktioner.
  2. Det vandrette snit og en evt. bugvægsplastik påvirker din mobilitet. Ikke bare selve arvævet, men hele din forside vil opleves strammere. De mange strukturer (hud, bindevæv, muskler, nerver og kar) under din hud skal kunne glide og have fri bevægelse, som er blevet påvirket af selve indgrebet. Men også brug af bæltet, smerter og bevægelsesrestriktionerne har betydning. Derfor skal der arbejdes blidt, hensynstagende og gradvist med at genvinde din mobilitet, at kunne indtage hensigtsmæssige positioner med din krop i stående, siddende etc. Det gøres helst både med arvævsbehandling og hensynstagende bevægelse (Du kan læse mere om arvævsbehandling hos kejserinderne.dk). Udover dette, oplever de fleste at det tager lidt tid at genvinde den samme muskelkontakt efter et kirurgisk indbreb, som selvfølgelig også spiller ind.

Når du bliver udskrevet fra hospitalet efter kirurgi ved delte mavemuskler (rectusplastik/bugvægsplastik)

Du vil forventeligt først og fremmest opleve smerter som du bliver smertedækket for den første tid.
Du vil allerede have et bælte på når du vågner på opvågningen, som stabiliserer hele din kerne den første tid.

Du vil have brug for en sygemelding på 3-8 uger afhængigt af hvad du laver.
Når det er sagt: Der er store individuelle forskelle både i hvor smertepræget man er, hvor træt man er, hvor godt man heler og dermed hvor hurtigt brudstyrken i vævet tillader belastning. Derfor er der store variationer i hvor hurtigt man komme igang både med arbejde og med træning. Den øvrige belastning i ens hverdag spiller i høj grad ind på det hele.

Nogle har smerter den første uge, og kan begynde på arbejde efter 3 uger med små skridt i retning af at turde bevæge sig mere og mere. Andre har udfordringer eller flere komplikationer som giver behov for tættere opfølgning, og forhold der gør at både arbejde og træning er længere tid om at komme i gang.

Du vil have et absolut løfteforbud i 2 mdr.

Og du vil opleve, at din krop ikke på samme måde lader sig strække ud. Eks. vil du ikke kunne ligge fladt på ryggen eller på maven den første tid, lidt afhængigt af indgrebets omfang og bugvægsplastik.

Du vil også have svært ved at løfte armene helt op over hovedet, eller tage lange skridt når du går. Det er et udtryk for, at din forside er blevet trukket/syet sammen og i gang med at danne arvæv. Og det betyder, at din krops forside over tid skal oparbejde den mobilitet igen, som det kræver at kunne ligge fladt, strække armen op over hovedet, eller på sigt, at kunne løbe, dyrke yoga etc.

De første 2 måneder

Det giver sig selv, at du holder dig i ro de første dage, indtil du føler dig klar til at komme på benene stille og roligt. Du vil også have et bælte på hele døgnet den første måned som minimum, hvorefter du den anden måned må begynde at tage det af om natten. De fleste må godt tage dette bælte helt af efter 2 måneder, hvor der er stor nok styrke i vævet til at starte helt blid genoptræning af din mave og kerne generelt. Men uden vrid og store bevægelser endnu, og med meget lidt belastning i starten.

Efter 2 måneder

Her må du gerne starte blid genoptræning af din kerne, uden store vrid, store belastninger og bevægelser endnu. Det er jo sådan med kernen, at man ikke kan træne arme og ben uden, at også kernen belastes. Det skal man tage højde for. Alt belastning i kroppen er en belastning af kernen og maven.
Men i denne første periode må du gerne gå ture og sidde på motionscykel.
I denne periode vil din genoptræning være langsomt stigende i belastning. Og ca. 6 måneder efter indgrebet vil der være brudstyrke nok i dit arvæv til at du kan tåle almindelig træning og belastning. Såfremt du har lavet din genoptræning inden, vel og mærke.

Dette kan du gøre

2-8 uger efter indgrebet

Du bevæger dig ikke som før, selv om du har et bælte på:
Din kropsholdning i stående og siddende vil være påvirket af den manglende mobilitet fortil og din fiksering i bæltet.

Det du kan gøre i forhold til din bevægelighed og heling

Selv om du ikke kan eller må rette dig helt ud i starten (det giver sig selv pga. smerter og bæltet), kan du gøre følgende:
  • Du kan trække vejret så dybt som muligt
  • Du kan bevæge dine arme så langt op som du kan uden smerte:
Når du har løftet armene så langt som muligt uden smerte, og du stadigvæk kan trække vejret, kan du lade armene roligt og blødt bevæge i forskellige retninger her. Det stimulerer og forbereder vævet på at blive mere og mere mobilt som tiden går. Det er især vigtigt ift. udviklingen af arvæv, at kroppen får blide stimuli til at lade sig bevæge i alle retninger, inden for retningslinjerne.
  • Du kan siddende med siden til på en stol tage fat om armlænet, og lade det ene ben strække bagud ved at GLIDE det på gulvet (eks. på en karklud), kun så langt du kan uden smerte. Lad benet roligt og blødt bevæge bagud i små bevægelser her, mens du kan trække vejret. Det stimulerer vævet og helingen til, at du kan gå, løbe og strække kroppen bagud på sigt. Også selv om du er langt fra det lige nu.
  • Prøv over tid, at ligge med mindre og mindre støtte under overkrop og hoved, så kroppen gradvist kommer mere og mere rettes ud i liggende. Respekter smerte, gør det gradvist og tålmodigt over de første mange uger.

Det kan du gøre for at forberede kroppen på, at bæltet en dag skal af

Det er jo ikke sådan, at kroppen får magiske evner bare fordi der nu er gået 8 uger, og bæltet må tages af.
Og som vi ved når vi tager gipsen af et ben, så kan det tage tid før benet føles stærkt og stabilt igen.
Sådan er det også med din kerne. Selv om syningen holder til mere og mere for hver uge som går, er dit muskelapparat ikke blevet stærkere mens du har gået med bæltet på.

Efter 5 uger kan du hjælpe dit dybe stabiliserende system til at komme på arbejde igen med følgende øvelser, selv om du ikke endnu må træne ”rigtigt”:

  • Brug tid på at trække vejret så dybt som muligt, og især med fokus på at slippe luften helt ud på udånding, så du nemmere kan trække luften helt ned i maven på indånding, indenfor smertegrænsen. Jo oftere, jo bedre.
  • Begynd allerede så tidligt som muligt, at arbejde på samspillet mellem bækkenbund og åndedræt, fordi det hjælper din kerne til at arbejde.
Dette kan du prøve i siddende, liggende, stående og meget gerne maveliggende (evt. med puder under maven):
  • Aktiver din bækkenbund i et blidt knib (middels kraft) mens luften strømmer roligt ud på en udånding.
  • Slap af i bækkenbunden mens du ånder ind.
  • Prøv at ånde ud og knibe samtidigt med at du løfter og sænker armene (i rygliggende eller stående). Ånd ud og slap af når armene er tilbage igen.
Gentag gerne 5-10 gange eller så mange gange din bækkenbund kan aktivere og slippe med god kvalitet (at du kan mærke begge dele, uden at knibe krampagtigt eller spænde i hele kroppen. Læg mærke til at du kan aktivere bækkenbunden uden at du flytter på dit bækken eller lænd)

Når du skal fra liggende til siddende:

Du kan bruge din udånding + bækkenbund til at støtte indefra via dit dybe stabiliserende system når du skal op at sidde.

  • Prøv dette:
Kom op via sideliggende: Bøj først knæene og sæt fødderne i underlaget. Ånd ud, aktiver bækkenbunden i et blidt knib, og rul så over på siden som en ”blok” uden rotation i din ryg/overkrop.
Nu kan du sørge for at din bækkenbund igen arbejder i et knib mens du ånder roligt ud, og skubber fra med dine arme så du kommer op at sidde.
Når du gør det via sideliggende, kan du skubbe fra med dine hænder, i stedet for at skulle trække i noget.

Du kan læse mere om at træne din bækkenbund her

Efter 8 uger

Nu begynder din træning stille og roligt at handle om, at aktivere dit dybe stabiliserende system mens du bevæger dig
Det kan være bevægelserne er meget lettere end du forestiller dig de skal være. Men her handler det om at bevæge dig med en kerne der samtidigt gør sit arbejde. Og ikke om hård belastning.
Bevægelserne kan være:
  • At glide et ben på gulvet i rygliggende (ikke løfte benet endnu) mens du ånder ud og aktiverer bækkenbunden blidt i et knib
  • At stå på alle 4:
Ånd ud og aktiver bækkenbunden samtidigt i et blidt knib mens du runder ryggen blidt og kigger mod navlen, men kun så meget du kan uden smerte.
Ånd ind og slap af i bækkenbunden og mavens muskler igen, så lænden får lov til at svaje blidt mens du kigger mod loftet.
Du må også i denne periode arbejde videre på den mobilitet som din krop har brug for
Bevægelserne kan være:
– At ligge så fladt som muligt på maven, og bøje begge knæ kun så meget du kan uden at din bagdel løfter sig – lad benene bounce/bevæge blødt ude i den yderstilling, men hvor dit bækken bliver liggende og du kan trække vejret.

– Gør samme bevægelse, men med benene lidt længere ud siden, mens du bøjer i knæene som før.

– At sidde på en stol med siden til og en arm fat i ryglænet: lad det ene ben glide bagud mens du strækker samme sides arm opad mod loftet, i små bløde bevægelser. Træk vejret.
– Ligge på ryggen og strække armene og din forside på en gang enten som her eller med benene strakte.
Når din kerne skal genoptrænes, handler det altså om, at du genopbygger kontakten til- og aktiviteten i dit dybe stabiliserende system i flere og flere bevægelser, hvor du gradvist over de næste 4 måneder kan tåle mere bevægelsesmoment (eks. rotationer) og belastning.
Øvelserne her er ment som vejledninger, og er ikke fyldestgørende. Det bedste er at finde en fysioterapeut der kan vejlede dig.
Det handler heller ikke om kun at træne din sixpack ensidigt i en masse mavebøjninger. Din sixpack skal blive stærk via øvelser der styrker hele din kerne og resten af kroppen, så du bevæger dig stærkt og godt.
Det handler heller ikke om at tvinge din mave ud i bevægelser den ikke er klar til, men at bruge den mobilitet du har, og at bevæge resten af kroppen (arme, ben etc.) som indirekte påvirker din mobilitet positivt.

Hvornår ved du, at operation er eneste udvej?

Der er ingen tvivl om, at de gener kvinder med delte mavemuskler (rectus diastase) ofte har, ofte også er nok til at kirurgi kan blive tilbudt.
Det er dog værd at kigge på hvad mavetræning specielt rettet mod tilstanden kan gøre.
Generelt er min anbefaling, at der skal være en synlig og mærkbar her-og-nu respons i mavens midtlinje når man træner, som viser øget evne til at opbygge tension. Det er denne STRATEGI du lærer i SOLHEIMs onlineforløb.
(Se blogindlægger her, hvis du vil vide mere om dette).
Det betyder, at man kan forvente respons af træning, når mavens midtlinje (bindevævet) faktisk opbygger mere tension ved brug af en strategi via det dybe stabiliserende system.
Uden det, er der ikke noget at træne, kan man sige.

Der er dog et MEN

Hos en del kvinder er der tale om en bækkenbund der ikke er særligt godt koordineret med åndedrættet, og en bækkenbund der ikke er særligt godt forbundet med arbejdet i den tværgående mavemuskels arbejde. Og samspillet mellem de 3 er en forudsætning for, at en strategi via dette system faktisk kan opbygge mere stabilitet i mavens midtlinje. Så det er altså ikke altid, at det kun er mavens skyld – hvis træningen ikke har effekt.
Er dette tilfældet, anbefaler jeg først og fremmest 2-3 uger med kun at arbejde på samspillet mellem bækkenbund, åndedræt og den tværgående mavemuskel. Det viser jeg i denne film
(Gør din bækkenbund træningsklar)
I de fleste tilfælde sker der nok i løbet af de første 2-3 uger, til at træning kan fortsætte. Når dette samspil er mere på plads, vil der være forudsætninger til stede for en respons i bindevævet. Og det er det stimuli vi skal bruge til bindevævet og kernen i øvrigt, som gør at vi kan opnå ændring og effekt via træning.
Sker dette dog IKKE, og der ikke er andre årsager (skader på muskulatur, bindevæv, nevrologiske forhold eller andet) kan det være svært at træne videre. Og så kan kirurgi være eneste udvej.
Jeg anbefaler altid at få en undersøgelse af bækkenbund hos en gynobsfysioterapeut, for at vide om bækkenbunden er en del af problemet.

Når træningen er i gang, sættes tålmodigheden på prøve

Det næste halve til hele år handler nu om at træne fokuseret, og med gradvist øgende belastning og sværhedsgrad i de versioner af øvelser som lige præcis er udfordrende nok, med spænding nok i bindevævet. Og kunsten er at være vedholdende, selv om belastningen kun øges gradvist.
Normalt siger vi om træning, at vi skal øge belastningen for at det har effekt. Ved træning der skal påvirke bindevævet, er kvaliteten og variationen på stimuli (lige tilpas tension), og tid en meget vigtigere faktor.

Når vi sætter træningen i gang, vil det ofte tidligst være efter 1 år, at man kan vurdere hvilken effekt det har

Effekten kan måles på 2 måder
  1. Den motoriske effekt: Dette er det du hurtigst mærker, ofte allerede i de første 2-3 måneder. Det er følelsen af at blive stærkere og have mere kontrol over belastninger i kernen.Denne ændring skyldes ikke endnu at dit bindevæv i sig selv er blevet meget stærkere. Men at du er blevet bedre til at bevæge dig sikkert, og med en strategi hvor du sørger for at din mave stabiliseres så godt som muligt, med brug af bindevævet som det er nu. Det er altså fordi du har fået bedre motoriske strategier, som du bruger. Og det gør, at du kan tåle mere, og tør at bevæge dig mere.
  2. Effekten på bindevævet: Dette handler om hvor stærkt dit bindevæv er i sig selv. Altså arkitekturen på kollagenet i tidligere blogindlæg.Dette handler ikke om din evne til at spænde i mavemuskulaturen, men altså hvor godt og stærkt dit bindevæv er når du ellers slapper af. Altså hvor godt det holder i sig selv. Og det er resultatet af, at din træning over tid skal ”fordre” cellerne (fibroblasterne) til at bygge et stærkere bindevæv, baseret på dine bevægelser og din træning.
Det tager tid
Derfor vil det være for tidligt, for de fleste, at vurdere om træningen har effekt før der som minimum er gået et år.
Hvis strategien via det dybe stabiliserendes system har en effekt på bindevævet under belastning, vil det hos mange ofte være i år 2, at de virkeligt ser forandringer.
  1. Der skal være tidlig her-og-nu-effekt (øget tension) af din strategi. Vi skal vide at vi stimulerer dit bindevæv den rigtig retning via brug af det dybe stabiliserende system – hver gang vi bruger strategien.
  2. Har du effekt af at integrere det dybe stabiliserende system i belastning via din strategi, og er du vedholdende i din træning – vil det først være relevant at vurdere om kirurgi er relevant efter ca. 1 år.
  3. Har du trænet efter bogen i 1 år uden yderligere effekt, og der ikke er andre underliggende årsager til, at træningen ikke har haft effekt (eks. skader på muskulatur, nervevæv eller andet), vil det være på sin plads at overveje kirurgi. Til gengæld vil du være bedre forberedt på den efterfølgende genoptræning, og kan vide – at du har gjort hvad du kunne.
Til dig der endnu ikke har fået hjælp til at træne dine delte mavemuskler (rectus diastase) fokuseret og specifikt som anbefalet her (og i de tidligere blogindlæg), vil jeg ikke anbefale kirurgi før du har givet det et skud.
Du er altid velkommen til at kontakte mig eller følge SOLHEIMs onlineforløb, som er skræddersyet netop til det.
Created with