SEPTEMBER 30 / ELIN SOLHEIM
Rectus Diastase – en lille teaser om træning…
Denne 3. gangs mor fortæller mig noget som jeg næsten ikke turde håbe på, at få lov til at være med til
I disse dage er jeg i gang med at samle op og beskrive de forløb som i alt 16 kvinder deltog i dette forår og sommer, som cases til min bog. Og jeg kan faktisk ikke vente med, at give jer et lille kik ind i den verden.
Læs mere her:
“I begyndelsen var det svært at acceptere, at øvelserne var så enkle, og fokus var på finmekanikken og ikke indeholdt et ord om sved på panden.
Selvom jeg er vant til yoga, så er man typisk utålmodig efter en graviditet for at få den gamle krop tilbage, og det var jeg også. Man tænker på, at vommen skal løbes væk, og numsen udsættes for styrketræning for igen at komme op i højden og få formen tilbage.
Det tog et par gange på måtten, før jeg fangede de små delikate bevægelser og spændinger og hvad det gjorde ved min krop.
Men at finde den nænsomhed overfor sig selv midt i et travlt liv – for mit vedkommende som aldeles nybagt mor – var næsten det sværeste. At tage sig tiden og tillade sig selv det rum man går ind i, når man indstiller sig på træning og vender sig mod sin krop og er venlig overfor den, var faktisk en helt rørende oplevelse. Det føltes uendeligt godt og som en gave af selvomsorg sådan at have fokus på sig selv, og langsomt genfinde kroppens styrke. ..
Det er som at straffe den krop, som man netop har udsat for 9 måneders total belastning.
Istedet burde alle mødre have en kærlig tilgang til deres krop og langsomt bygge den op og sørge for at fundamentet er solidt, før man pisker afsted på en flad-mave-bootcamp eller ud på den 10 kilometerrute man før kunne klare et par gange om ugen.
Tålmodighed og langsomhed er nøgleord.”
Kan kun sige: Jeg elsker mit job – og jeg elsker at få lov til at være med på den rejse!