Stærke arme og en ryg uden smerter

Stærke arme og en ryg uden smerter

Får du ondt i ryggen af at bære dit barn, eller kunne du bare tænke dig stærkere arme?

De fleste mødre kommer til at bære mere, og i længere tid ad gangen når de har små børn, og nogle gange giver det rygsmerter. Det kræver styrke i ryg, mave og bækkenbund, og kan give ømhed i ryggen. Men det kommer måske som en overraskelse at det ofte er svage overarme der er skyld i rygsmerterne.

Stærk mor

At bære babyer og børn kræver mere end stærk ryg

Det er nemlig på underarmen at barnets vægt skal bæres, og muskelen der holder underarm og baby der, er din biceps – altså din overarm. For at din arm kan gøre sit arbejde, skal den være stærk. Mens resten af kroppen skal holde en stabil og god kropspositionering.

Vi mangler simpelthen kraft i vores biceps
For at bære bedre, kan det være nyttigt at kikke på hvad vi kommer til at gøre når vi kompenserer for de manglende armkræfter:

Vi finder alternative kræfter via en eller flere af  følgende justeringer på kroppens positionering:

  • Vi bøjer knæene en smule, og skyder hoften frem, evt. til siden: Hermed danner vi en “hylde” med bækken og mave, hvor barnets vægt kan hvile.
    (Av min lænd! + flade baller og dårlige arbejdsforhold for din bækkenbund)
  • Vi prøver at undgå mekanismen ovenfor, men kommer i stedet til at skyde ribbenene frem, og på en anstrængt måde at rette ryggen: Hermed lader vi ryggens øvre del bære den ekstra vægt
    (Av min øvre ryg!)
  • Vi gør ingen af delene, men bliver hurtigt så træt i overarmene, at vi bliver nødt til at trække skuldrene opad mod ørene, for at få lidt hjælp til at bære
    (Av, min nakke!)

Start med at sikre din kropspositionering på følgende måde:

  • Stå med vægten mere fordelt på hælene, så lægge og lår står vertikalt på jorden (ikke skråt fremad)
  • Lad være med at trække ballerne ind under dig (lad bækkenet stå neutralt så kønsben og bækkenets knoglefremspring står i en vertikal trekant)
  • Slap af i overkroppen så ribbenene er i en lige linje vertikalt ovenpå bækkenet, det kan hjælpe at ånde ud så du slapper mere af her.

Stå neutralt i din lodlinje selv om du bærer noget

  • Bær baby på underarmen, tæt på kroppen og så højt oppe som muligt (her bliver baby også stimuleret til at bære sit hovede og rygsøjle)

Aktive overarme, barnet så centralt og højt op som muligt

Styrk dine overarme på legepladsen eller i skoven

Brug mulighederne til at tage fat med hænderne og hænge vertikalt, idet det strækker og styrker dine overarme. Gør det næste gang du ser en gren, eller leger med børnene på legepladsen.

     

  • Start med blot at hænge fra hænderne, og med strakte arme
  • Eftersom du bliver stærkere kan du begynde at trække kroppen lidt opad ved at bøje mere og mere i albuerne (start med en meget lille albuebøjning)
  • Øv dig i at gå armgang når du bliver stærkere  –  det vil de større børn elske!

…Udover det, kan du se frem til stærke, tonede overarme blot fra at bruge dem mere aktivt når du bærer den lille fra nu af og mens han eller hun bliver til et større og tungere barn – får du en gladere ryg.

Hvis du vil lære mere – følg SOLHEIMs online træningsforløb – tilmeld dig her

2018-03-14T20:55:57+00:00 Kropsbillede og moderskab|0 Comments

About the Author: