Kurset foregår online over 11 timer og live én enkelt dag (8 timer) den 10. april 2026.
Kursus i funktionel træning af bækkenbund og rectus diastase
SOLHEIMs kursus for terapeuter, trænere og behandlere har gennem mere end et årti bidraget til et paradigmeskift i synet på bækkenbunds- og kernetræning. Det handler ikke om ’stærk’ eller ’svag’, om mavebøjninger eller ej – men om funktion, kontekst og sammenhæng.
Begreber som ‘stram’, ‘slap’, ´knib´ eller ‘core-aktivering’ styrer stadig meget praksis – men de holder ikke, når vi ser på helheden.
Kurset udfordrer myterne, erstatter dem med viden, du kan bruge direkte i din praksis, og giver dig den viden og praksis du skal bruge mødet med kvinder med rectus diastase og/eller forstyrret funktion i bækkenbunden.
De fleste symptomer starter oftest ikke dér, hvor de mærkes – og det gælder også gynækologiske og urologiske problematikker både hos mænd og kvinder.
Som fagperson har du brug for redskaber, der favner kroppen som helhed – ikke kun det lokale fund.
Du får adgang til online teori med det samme – og praktisk undervisning den 10. april 2026.
Kurset er for dig, der vil arbejde med kvindesundhed krop, behandling og træning i en større sammenhæng også selv om du ikke er gynobs fysioterapeut.
Du vil blive undervist i den teori og metode som SOLHEIM – Bevæg Dig Stærk bygger på:
Rectus diastase:
-
Hvad er delte mavemuskler (rectus diastase), er det naturligt eller et problem?
-
Hvornår har man delte mavemuskler: Symptomer og vigtige aspekter for diagnosticering ved delte mavemuskler
-
Er det altid et problem: Vigtige nuancer i problematiseringen af tilstanden, samt hvornår problemet er funktionelt, og knapt så vævs-specifikt
-
Hvordan vejleder vi: Perspektiver på de spørgsmål vi får og de svar vi kan give, og kan vi vejlede overhovedet?
-
Go-to øvelser ved forskellige grader af delte mavemuskler, og er det overhovedet relevant at skelne mellem lette og betydelige grader af tilstande ift. valg af øvelser?
-
Hvad betyder bevægelseskvalitet, gradering af load og tid?
-
Hvordan kan fasciesystemets opbygning påvirkes og give øget stabilitet ved Rectus Diastase, og hvordan kan dette trænes funktionelt?
Bækkenbund:
- Hvordan er bækkenbunden en forudsætning for mavetræning?
- Hvordan kan bækkenbunden trænes mere funktionelt når der inddrages nyere viden om de Fascie Systemet, lange myofascielle kæder og funktionel bevægelse?
- Hvordan arbejder vi med kroppens kerne uden at blive væk i lokale strukturer, og med fokus på kernens samspil med- og betydning for resten af kroppen?
- Hvordan ser det ud i praksis, når åndedrættet integreres og følges, og kernen trænes som en tryktolerant container, og ved isoleret muskeltræning?
- Hvordan indgår knibetræning i noget mere funktionelt?
- Hvordan indgår mavebøjninger i træning når der er rectus diastase?
- Hvordan bygger vi broen til løb og hop?
Kursus afgift: 4900 Dkr
Inkluderer undervisningsmateriale, frokost samt løbende kaffe/the/snacks på den praktiske undervisningsdag.
Kurset giver desuden adgang til SOLHEIMs online forløb og yderligere fordybelse derigennem.
DOWNLOAD GRATIS E-BOG HER
– hvis du vil have en snigpremiere af indholdet inden du tilmelder dig